Årsberetninger

Share on Facebook
Facebook
0Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
0Email this to someone
email
          

Ledelsens årsberetning 2017-2018

Ledelsens årsberetning 2017

 

Året der gik

 

Hermed ledelsen beretning fra året, der gik: en beretning om indsatser, successer, opmærksomheder samt passende og upassende forstyrrelser.

 

Et samlet skoletilbud, Børnehaveklasse- 9.kl

Det forløbne år har naturligvis været præget af opgaven med at udvide skolen – pædagogisk, didaktisk og fysisk – i et samlet skoletilbud fra Børnehaveklassen til og med 9.klasse.

 

I lilleafdelingen spirer alting: læseudviklingen, matematikken og den naturfaglige nysgerrighed. I hønsegården klukker de tre høns, mens elever og lærere spørger ”hvorfor, hvor meget, hvordan…” – der er meget læring i en hønsegård! Det kribler og krabler, når vi i maj planter 500 engplanter, som vi har fået tildelt af NordeaFonden, lige herude ved gyngerne, et væsentligt bidrag til Lilleafdelingens ønsker om udvikling af undervisningen.

 

På mellemtrinnet og i overbygningen er naturfagene ligeledes blevet styrket og bedre integreret i undervisningen, og som noget nyt har vi netop indledt dialogen om FN’s 17 Verdensmål for global bæredygtig udvikling i undervisningen. For første gang i skolens historie har vi fornøjelsen af at have en 8.klasse, en skøn gruppe af unge mennesker, der på alle måder bidrager positivt til skolens fællesskab og udvikling, præcist som vi havde tænkt og håbet. Vi glæder os til det kommende skoleår, hvor vi samler 7.-9.klasse i deres eget hus og en ny hverdag. Vi er kommet godt fra start, og vi glæder os til at det samlede skoletilbud nu også indeholder skolepraktik, vejledning til at finde det rigtige uddannelsesvalg videre frem og afsluttes med en afgangseksamen. Vi har lagt os i selen for at finde relevante praktikophold sammen med eleverne, og for at introducere UPV (Undervisnings-ParathedsVurderinger), eksamen og overbygningens krav til dem bedst muligt.

 

”Godt begyndt er halvvejs fuldendt” – et relevant samlet skoletilbud kræver opmærksomhed på helheden. Processen med at styrke og udvikle den røde tråd er en løbende opgave, og vi arbejder i og på tværs af teams med sammenhænge og synergi i undervisningen, evalueringer, lejrskoler, arrangementer og alt det andet, som hverdagen indeholder fra børnehaveklassen til og med 9.klasse. Vi informerer og inddrager både elever og forældre i arbejdet, og alle er gode til at komme med relevante input, bidrage med konkrete indsatser og stille gode spørgsmål, både afklarende og kritiske. Det gør hverdagen spændende og meget ”lilleskoleagtig” – altså til VORES skole.

 

Byggeriet tager form, og med et øje på dét, er der fart på de øvrige ønsker og projekter i pipeline, som på kort og lang sigt bliver økonomisk mulige på grund af overbygningen: science lokalet, udeområderne, renovering af lilleafdelingen, måske noget med en parkeringsplads… Det er en stor mundfuld, men det er også et engageret team af lærere, pædagoger, Susanne og Dennis, som gør meget af det muligt, sammen med en hårdtarbejdende bestyrelse, FR, AU og alle jer forældre, som vi trækker på. Sådan er lilleskolen: vi kan alle sammen noget, og sammen kan vi mere.

 

Alle har mange gode idéer og forslag til prioriteringer, og det sætter vi pris på. Ind i mellem må vi dog undlade at gribe en bold eller skyde en idé til hjørne – alle bliver hørt og meget kan synes oplagt (”det er jo bare lige at…”), men tid og økonomi er afgørende for de samlede prioriteringer af alle skolens projekter. Vi sender løbende ”massekommunikation” på forældreintra, facebook, de lokale aviser og andre medier, så I kan følge med – og I skal fortsat spørge, hvis I vil vide mere eller andet, for så rammer vores kommunikation bedst.

 

Der er ikke noget at sige til, at det i år/årene, der kommer, også fylder noget, at eleverne skal til eksamen i 2019. Det gør det som oftest for elever og deres forældre i udskolingsklasserne. Selv om det er første gang, at eleverne skal til eksamen på Hillerød Lille Skole, så er vi blot én af et utal af (lille)skoler som skal afholde eksamen, og for Helene, Karsten, Jonas, Lars, Louise er eksaminer kendt farvand – vi er derfor ikke nervøse, men spændte, og vi lægger os i selen for at tage rigtig godt hånd om jeres børn hele vejen gennem skolen, til og med afslutningen. Det er ét af de emner, som vi bruger overbygningscaféerne her i foråret på. Vi vil naturligvis opfordre alle til at deltage, hvis I vil vide mere om overbygningens form og indhold. Næste gang er d. 24 april, hvor der er lagt et super godt program!

 

Trivsel, demokrati og folkestyre

I 2017 blev vi nomineret til undervisningsmiljøprisen, som tre ud af 100 skoler, for ”en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø”. Det var noget af en cadeau, og vi var stolte af at være i finalen med Øregaard Gymnasium, hvis projekt ”karakterfri klasser”, vi selv havde fulgt tæt. Efterfølgende blev vores elever inviteret til Trivselskonferencen2017 i Odense og på UCC-konferencen i Hillerød, for at fortælle om trivsel i hverdagen – for hvad er mere naturligt, end at høre om trivsel fra dem, det hele drejer sig om! Med 350 tilhørere i salen er nervøsitet en naturlig følgesvend, og vi stopper aldrig med at imponeres over hvilket format, jeres børn stiller med: https://www.youtube.com/watch?v=i1hWuIdm_wU&list=PLy2OD1zj07T9DVD8Gxtq9_EMPQ3AUP7gr

At have noget på hjerte og formidle det så klart, humoristisk og rørende, dét er livsduelige unge!

 

Vi vidste, at en række skoler ville blive udtaget til tilsyn vedr. demokrati og folkestyre i 2017. Der var rettet et kritisk politisk blik på de frie skoler, primært de skoler, der omtales som ”muslimske friskoler”, og det tilsyn blev vi en del af. På den ene side var vi, forældre, ansatte og bestyrelse, både overraskede og småirriterede over at være på listen, fordi den blev offentliggjort før tilsynet reelt blev indledt. Dermed stod Hillerød Lille Skole på en liste, som udokumenteret såede tvivl om, hvorvidt vi lever op til lovens krav. Vi havde ikke noget at gøre på den liste! På den anden side er det alment kendt, at ministeriet lige som alle andre er mere end velkomne i hverdagen på vores skole, så det var også som at komme til eksamen i sit yndlingsfag, at få lov at fortælle og ikke mindst dokumentere, hvordan demokrati og folkestyre er en del af vores skole. Ministeriet slutter sit tilsyn med ”at der på skolen er fokus på kritisk tænkning, og at skolens undervisning finder sted med stor grad af medindflydelse fra elever og forældre. Det er videre styrelsens opfattelse, at der var en god stemning på skolen, og at eleverne generelt er i trivsel. Eleverne var trygge i undervisningssituationen, arbejdede koncentreret i undervisningen og samarbejdede godt på tværs af alder og køn.” Det svarer til den hverdag vi kender, og dermed kunne sagen kort efter lukkes. Skolens revisor og tilsynsførende har ligeledes forholdt sig til sagen, hvilket fremgår af årsrapporten samt tilsynsberetningen.

 

I et lidt større perspektiv er vi fortsat, sammen med skoleforeningerne, opmærksomme på processen forud for, under og efter tilsynet, herunder pressens rolle. I debatten om tilsynet havde dele af pressen den tilgang, at deres opgave ikke nødvendigvis at afdække sandheden, men at skabe debat. Det gav anledning til en god dialog på 8.klasses avis-morgenmøde om faktaresistens og fingeret sandhed.

 

Og for at blive ved demokrati og folkestyre vi vil som altid opfordre jer til at bakke op om skolens arrangementer (klassemøder, generalforsamling, arbejdsdage, forældreudvalg mm) og de kaffe- og cafemøder, som vi har søsat som nye initiativer i år. Vi skal mødes, og vi skal tale om den skole, vi laver sammen, både skidt og kanel. Sidst men ikke mindst skal vi holde os for øje, at demokrati og medindflydelse er at blive hørt, være inddraget og blive taget alvorligt – ikke nødvendigvis at få ret/sin vilje. Vi er enige om meget, og sommetider er/må vi blive enige om at være uenige.

 

Vi holder af hverdagen

Vi holder af hverdagen, både den nære på skolen og hverdagens forholden sig til samfundet, herunder de fællesskaber, som vi er en del af. Hermed et par hverdagsbetragtninger fra årets gang:

 

Man skal lære

noget

og blive til

nogen

 

 

Ordene er tyvstjålet fra hjerneforskeren Kjeld Fredens. Han er en af Danmarks mest markante fortalere for, at skolerne lader de kreative/musiske fag spille en stor rolle overalt i en tværfaglig undervisning. Ikke for at ”lave skolen til et cirkus”, så langt er vi (Kjeld inklusive) såmænd enige med undervisningsministeren, når hun har behov for at slå det fast (hvis nogen overhovedet var i tvivl). Vi skal absolut leve op til lovens ”stå mål med”-krav til undervisningen, og eleverne skal fortsat ”blive så dygtige som de kan”. Og det er netop derfor vi skal bruge musik og kreativitet i hverdagen, bekræfter den forskning, som Kjeld henviser til,  igen og igen, så vi ved, at eleverne har de bedste forudsætninger for at blive så dygtige, som de kan, til matematik, sprog og naturvidenskabelige fag og samtidig udvikler en høj social intelligens. Og kreativitet er mere end de produkter, som I forældre med jævne mellemrum bliver præsenteret for: teater, modeller, sange, film. Det er også kreativt at fortolke Oehlenschläger eller tyske sange eller tilegne sig en viden om nutidskunst, som måske er dén viden, der ligger til grund for en ny idé eller en løsning, nu eller senere i livet. Med tværfaglighed, kreativitet og musik danner og uddanner vi livsduelige børn, som er kompetente og handlekraftige, med en stærk fornemmelse for demokratiske principper. De skal lære noget og blive til nogen.

 

FOMO og JOMO: F for Fear eller J for Joy – Of Missing Out. Man skal være på stikkerne for at følge tidens sproglige udvikling. Og i debatten om skolen, for skolen står altid for skud. Det diskuteres også livligt, om vi som Lilleskoler gør os tilstrækkeligt bemærket i debatten – er vi kritiske nok over for det nuværende børne- og læringssyn, der er præget af færdigheder, dokumentation, fremdrift, forudsigelighed, fremtidens behov? Her på skolen har vi valgt, at ståstedet for at lave god skole er mellem FOMO og JOMO. Vi har to gode foreninger, Dansk Friskoleforening og Lilleskolernes Sammenslutning, som med kompetente folk varetager vores pædagogiske og politiske stemme. Foreningerne bidrager også til at inspirere, udforske og udfordre vores skoler, blandt andet med bidrag fra Kjeld Skovmand, Kjeld Fredens, Lene Tanggard og Brian Degn Mårtensson. Sammen med dem holder vi trit med vores FOMO, så vi med ro kan stå fast i JOMO, for at lave god skole her på matriklen.

 

Med skolens vækst og udvidelse har vi økonomisk fået bedre mulighed for at styrke personalegruppens viden og kompetencer: Big Bang og science, viden om dysleksi (ordblindhed), sprogfag i udskolingen, grafisk facilitering, netværksmøder, KribleKrable-naturfag i Lilleafdelingen, fundraising og andre færdigheder er tilegnet eller blevet skærpet. Det har betydning for den gode undervisning og det har betydning for vores faglige nysgerrighed og stolthed, at vi inspireres og inspirerer hinanden. Hvis vi nogle dage ikke er at finde her på skolen, så kan I gå ud fra, at vi er ude for at lære noget nyt – eller fortælle andre, om det vi ved og kan. Vi har mange gode eksterne institutioner og virksomheder at takke for det gode og spændende samarbejde i år!

 

I min barndom skrev vi i poesibøgerne: jeg skriver på sidste side, fordi jeg sidst vil glemmes. Her på sidste side skal der også stå en tak til alle jer, som ér og derfor betyder så meget for lilleskolen:

Eleverne: tak for hverdagene, for jeres nysgerrighed, idérigdom, nærvær, omsorg for hinanden, fordybelse i fagene og jeres gode humør. Det er en fornøjelse at lære og være sammen med jer, og vi er SÅ glade for, at vi fremover skal være sammen med jer helt til og med 9.klasse!

Personalet: tak for jeres mod, nærvær og varme, fælleskab, kreativitet, ro, og ikke mindst passion. Tak fordi I er og værner om værdierne i hverdagen og for jeres enorme engagement.

Forældre, arbejdsgrupper og udvalg (FR, AU, IT): tak for engagement i alt fra ture og lejrskoler til arrangementer, madlavning, pædagogiske dage, deltagelse på møder og arbejdsdage og i skolens pædagogik og undervisning. Listen er længere end det, og det er aldrig kedeligt at lave skole sammen med jer.

Bestyrelsen: tak fordi I hænger i og holder ud. Det er noget af en opgave at være bestyrelse på en skole i drift og udvikling, og vi sætter stor pris på vores samarbejde, som bygger på respekt og tillid og rigtig meget knofedt fra jeres side. I har i høj grad fingeren på pulsen i hverdagen, både her og omkring os – tak for jeres passende forstyrrelser i et rum med højt til loftet.

 

Tak for året det gik. Vi glæder os hver dag over skolens liv, og vi glæder ikke mindre over den udvikling skolen er i, som betyder, at vi om få måneder skal indvi vores nye byggeri og fejre, at vi har et spændende og relevant samlet skoletilbud fra børnehaveklassen til og med 9.klasse.

 

Tak for en levende hverdag og det gode samarbejde!

Formandens beretning 2017/18

Bestyrelsens beretning v/formanden 2017-18

 

Kære generalforsamling.

 

I har alle valgt denne skole til, så de fleste af jer er sikkert klar over hvor fantastisk en skole jeres børn går på og hvad den tilbyder jeres børn. Mange af jer smager jo lidt på det, når I ser teater, forårskoncert eller hører skolens kor synge. Eller måske et glimt, når I afleverer og henter jeres børn.

Her på skolen bliver undervisningen grebet an på mange forskellige måder. Susan fortalte mig fornylig om hvordan skolen underviser i personportrætter. Altså bare som eksempel, ikke fordi at kunsten at kunne lave personportrætter er alfa og omega J. Den klassiske vej kunne være, at alle børn i klassen læser en historie i en lærebog med en række personer, og på den baggrund vælger at portrættere personerne, der indgår i historien. Men ifølge Susan fænger det ikke rigtigt hos børn. Kan det gøres sjovere og mere levende?

 

Susan fortalte mig om et ’portræt-forløb’, hvor de delte børnene i en klasse op i par, som alle blev sendt ind til Hillerød bymidte. Der skulle de udvælge en tilfældig person i gadebilledet, følge hemmeligt efter denne person et stykke tid og observere, hvordan denne person agerede i gade- og butiksbilledet. Børnene fik også hver 50 kr., så de bagefter kunne gå i en genbrugsbutik og købe noget tøj, der lignede det tøj som ’deres’ person havde på. Tilbage på skolen skulle de så i et miniteaterstykke klæde sig ud og opføre deres portrætperson. Efter sigende var der voksen-gæster til stede under teater-fremvisningen, og en af dem kunne vist genkende en af personerne, der blev fremført. Det kan man kalde et pletskud.

 

Wow, siger jeg bare. Hvilken kreativitet. Hvilken metode. Jeg ved ikke om lige præcis dette forløb fortsat kører – men det er et godt eksempel på hvordan man kan gøre undervisningen nærværende og gøre det man kan se virker. For alle de nye forældre på skolen vil jeg supplere med: Ligesom for et par år siden, da en klasse boede nogle dage i et flygtningetelt på marken nede ved Sættedammen og levede af den mad og de tæpper, de danske myndigheder stiller til rådighed. Det gav nok et meget godt afsæt for at forstå den globale flygtninge-krise.

 

At børnene skulle fremvise deres portrætperson er i øvrigt et eksempel på, at børnene jo ikke bare har et 3-ugers teaterforløb. De bruger det i løbet af hele skoleåret, til denne type opgaver, til historien-i-billedet og andre lejligheder. Det er i alle mulige sammenhænge, de bruger deres teatralske evner til at præsentere.

 

HLS kan noget med teater. Det viste den sidste teaterforestilling med Tidsboblerne for nogle få uger siden, en superprofessionel performance igen, fyldt med glade og stolte teaterbørn.

 

En forestilling der igen i år viser os hvad børnene på kryds og tværs af alder kan samarbejde om. At de kan hjælpe hinanden til at stå på scenen, om det handler om ”bare” at gå hen over scenen eller skulle sige en replik med tydelig stemme. At de er en del af noget større.

 

Efter forestillingen spurgte jeg en forælder, som selv har gået på skolen engang, om hvordan teater foregik dengang han var dreng på lilleskolen. Uden at forklejne fortiden, svarede han: ”Lad mig sige det sådan: dengang var der mere fokus på processen fremfor produktet.” Det tror jeg er et meget godt billede på, at HLS gør sig ekstra umage i disse år.

 

Værdien af teater er ikke kun noget vi går om tumler med her på skolen. Et af de få frynsegoder man har som bestyrelsesmedlem er, at man bliver inviteret til ’Lilleskoletræf’ en halv weekend i marts måned, hvor man mødes med skoleledere og bestyrelsesmedlemmer fra ca. 50 andre lilleskoler rundt om i landet. En af diskussionerne i år var netop, hvordan vi kan blive bedre til at forsvare – eller rettere sagt forklare – hvorfor teater er så vigtigt. Som en brik i fortællingen om, hvad en lilleskole kan.

 

Men måske skal vi forsøge at vende spørgeretten om. Kan man forestille sig en skole uden teater? Hvordan vil du ellers opnå indlevelsen og følelsen af fællesskab? Skal man virkelig bruge 3 uger på at lære at skrive portrætter ud fra en lærebog – uden at bruge teater?

 

Overbygningen og den hele skole

Udbygningen af lilleskolen til 9.klasse har fyldt meget for bestyrelsen og for skoleledelsen de seneste 4-5 år, kostet meget arbejde, sved og tårer, og nu er vi tæt på at kunne se lyset bryde igennem, når vi tager glashuset i brug efter sommerferien.

 

Det har været et ekstra travlt år, ikke mindst for skolens ledelse og personale. Den daglige drift af skolen skal jo passes, forberedelser til karakterer og afgangsprøver for overbygningen, skaffe finansiering til og styre byggeprojektet.

 

Bestyrelsen ser frem til et spændende og særegent glashus med klasseværelser og fælles faciliteter, som kan blive et aktiv i de fysiske rammer her på stedet. Måske med et stort oliventræ og andre planter, der kan give et tropisk præg.

 

Med glashuset får vi for relativt få penge et nyt fællesareal (altså ud over tre klasseværelser). Det økonomiske ambitionsniveau blev dels bestemt af vanskelighederne ved at overbevise realkreditinstitutterne om det fornuftige i at låne penge til en lilleskole, men også bestemt ud fra et ønske om at vi som bestyrelse har ønsket at udvise et vist mådehold for at bevare en økonomisk fleksibilitet i forhold til andre ønsker på hele skolen.

 

Hvad kommer overbygningen til at betyde?

Ved at opgradere til 9.klasse er HLS nu med i den virkelige verden for de fleste af landets grundskoler, hvor børn i afgangsklasserne bombarderes med alverdens testformer.

 

Forberedelser til eksamener, test og karakterer m.v. vil komme til at fylde og tage en del af dagsordenen. Jeg ved, at Sanne og Susan, lærerne – og skolens øvrige personale – er klar til denne udfordring, som skal løses samtidig med at vi bevarer og dyrker det der har givet en god lilleskole. Vi skal vise, at netop ved at prioritere det kreative, teater, præsentation, det musiske, det tværfaglige – og almendannelse, viser vejen til at få stærk viden, stærke evner og dannede børn, der kan bidrage til et forpligtigende demokrati.

 

Det er en krævende opgave, og jeg ved at skolens ledelse, lærere og øvrige personale kæmper som løver for at det skal lykkes. Tro mig, hvis I ikke selv har set det, eller ikke har haft adgang til at kigge i kulissen.

 

Hvad er det Hillerød Lilleskole kan?

Den store søgning til vores lilleskole er formentlig både et resultat af hvad vi står for, men også at folkeskolen har været udsat for en stærkt kritiseret folkeskolereform, som mange lærere i folkeskolen ikke har været udpræget glade for, som jeg har fulgt debatten.

 

Ifølge en af landets største kritikere af folkeskolereformen, forsker Brian Degn Mårtensson, kan man endvidere betegne de frie skoler – og lilleskolerne – som de nye ’folkeskoler’.

 

Mårtensson’s analyse går på, måske lidt polemisk, at med folkeskolereformen skabte politikerne ’statsskolen’ fremfor folkeskolen – folkeskolen er blevet en funktionalitet for staten – til at producere disciplinerede arbejdsmyrer til konkurrencestaten. Friskolerne derimod er det tætteste vi i dag kommer på ’folkets skole’, skoler hvor lærere og forældre kan sætte deres præg på og har medindflydelse på skolen.

 

Ifølge Brian Mårtensson er det vores ’pligt’ at inspirere ’folkeskolen’ (statsskolen). Vi er ikke bare et alternativ, vi kan faktisk en masse af det, som alle skoler bør stræbe imod. Vi har selvbestemmelse, vi insisterer på at vælge pædagogisk retning, vi vil gøre det vi kan se virker. Og lade være med at gøre det, der ikke virker.

 

Et rart skoleliv

På vores skole går vi efter det gode børneliv – men også det gode lærerliv. Det gode lærerliv med direkte indflydelse sammen med skoleledelsen på pædagogik, temaer, projekter og rammerne for god læring. Det må være rart som lærer at vide, at der kun kommer lange skoledage på Hillerød Lilleskole, hvis det er noget som virker!

 

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det at være et rart sted. Ifølge en anden forsker indenfor skoleverdenen, Alexander von Oettingen, er skolen ikke bare et trin i uddannelsessystemet, skolen skal være noget i sig selv. Et sted, hvor børn og unge lever et liv her og nu. Derfor bør skolen og lærerne have et ideal om, at skolen er et godt sted at være for børn og unge – og lærere.

 

Hvis jeg skal citere Alexander: “Skolelivet er ikke bare et middel til fremtiden, men også et helt konkret levet liv i elevens nutid. Det betyder, at alle børn må opleve venskaber og fællesskaber. Må erfare, at skolen er et godt sted at være og at lære”.

 

Det oplever jeg som noget af det som vores skole netop kan. Det fundament er på plads. Det er jo ikke det samme som at det altid er nemt. Vores børn er på en lang og krævende rejse, en rejse der vil bringe dem så meget godt. Det er trygt og rart, men det er også meget krævende, fyldt med masser af ’passende forstyrrelser’, alverdens projekter, at øve og fremvise teater, forpligtigende fællesskaber.

 

Dannelse og demokrati på HLS

Følgende flotte sætning indgår i skolens idegrundlag: ”Demokratisk indflydelse og forpligtelse indgår som en bevidst dannelsesproces på HLS”.

 

Dannelse og demokrati er mere vigtigt end nogensinde før. I et ’ufaktuelt’ samfund, fyldt med fake news og måske en stigende ligegyldighed overfor at skelne mellem fakta og sandhed. En mere polariseret verden, hvor det er vigtigere at ’like’ sine ’friends’, end at gå i dialog med dem man er uenige med.

 

Skolen skal hjælpe børnene ud af denne truende vejrudsigt for demokratiet og kæmpe for at meninger kan brydes og flyttes uden automatreaktioner. Vi skal lære at sætte pris på at være uenige, det er jo faktisk en af hoved-ideerne i demokratiet. Men hvad er dannelse og hvordan danner man børn?

 

Noget om dannelse

Jeg vil gerne komme med nogle betragtninger om dannelse, ud fra et oplæg fra en ’dannelses-forsker’, Lars Geer Hammershøj, fra dette års lilleskoletræf. Det bliver krydret med en vittighed, som I får lige om lidt!

 

For at forstå dannelse er det vigtigt at gøre klart, at det er noget andet end viden. Dannelse er heller ikke det samme som læring eller evner, altså evnen til at løse opgaver, handle.

 

Måske kan det forklares ved, at det er det som robotter ikke kan! Computere er gode inden for et domæne (et defineret område reguleret af regler). De kræver data om hvordan opgaven tidligere er blevet løst.

 

Dannelse er mere noget med måden at forholde sig på. Ens indstilling, holdning, værdier, mindset, tankegang. Hvad er det for et menneske man skal være?

 

Det er i øvrigt ikke længere kineserne der kommer, det er robotterne! Nogle prognoser siger, at de har overtaget halvdelen af de nuværende job om 10-20 år. Lad os tage lærerfaget som eksempel i forhold til truslen fra robotterne. Lærere er i farezonen, hvis vi taler læringsmål og test, som det bærende. Hvis vi taler undervisning og kreative forløb, hvor du sender børnene i byen for at portrættere, er der lav risiko.

 

Hvordan bliver man dannet? Det er jo rart at vide! Lars Geer beskriver en dannelsesrejse som en rejse – Hjem-ud-hjem – hvor man går med på legen, gør erfaringer der ændrer en (giver måske ubehag). Man oplever modstand. Man møder passende forstyrrelse. Når man er kommet hjem er man mut, har ikke sprog for det fremmede.

 

Modsat turistrejsen, hvor man når man kommer hjem, synker man ned i sit gamle selv. Taler løs og det løjerlige, sjove, mærkelige, fremmede man har oplevet.

 

Hvordan kan man som lærer og skole give børn dannelse?

Det kan man for eksempel ved at åbne nye verdener for dem. Få dem til at overskride sig selv, lære dem at tilbageholde deres ’nej’, få dem til at gå med på legen. Åbne døre ind i nye faglige universer, opdage at man kan stå på en scene. Altså ikke bare opdage at man kan stå på en scene, men få følelsen af og et mindset omkring, at man kan den slags!

 

Derfor er det vigtigt, bevidst at give plads til dannelse i skoletiden – ikke kun viden og evner. Lars Geer’ ’bedste’ konkrete forslag var at integrere humor (og leg) i skolen. Humor og latter forstyrrer og er almendannende efter Lars’ opfattelse.

 

Lad os derfor tage en vittighed: Hvad gør Spiderman når han har drukket morgenkaffen? Svar: xxxx

 

Mere forældre – bedre skole

”Mere forældreindflydelse giver bedre skoler” var overskriften på en kronik i Politiken tilbage i 2016. Så vi må virkelig være en god skole! – tænkte jeg.

 

Vores samarbejde med skolen som forældre er fundamentalt vigtigt for skolen og vores børn, om det er til forældremøder, AU arbejde, FR arbejde, bestyrelsesarbejde, tilskuere til teaterforestilling, morgenåbning, arbejdsdage, rengøringsdage osv. Det er vigtigt, uanset hvad I måtte bidrage med og hvornår.

 

Tak, forældre for jeres store engagement, for jeres indspark og synspunkter til mig eller andre bestyrelsesmedlemmer i løbet af året, eller på de nye kaffemøder, hvis I synes der er noget der kan forbedres eller noget der skal roses. Jeres feedback er altid velkommen, også selv om vi nogle gange vil bede jer til at gå til skoleledelsen eller en lærer med jeres synspunkt, hvis det er deres ansvar og boldgade.

 

Bestyrelsen ønsker at bidrage til en god og åben debatkultur på skolen og jeres medvirken og medspil er vigtigt for at vi får en endnu bedre skole.

 

TAK

Til sidst vil jeg på egne og bestyrelsens vegne sige stort tak til lærere og personale, ikke mindst de nye lærere som vi har budt velkommen det sidste år. Tak for jeres kæmpe indsats, jeres aftryk, tak fordi I arbejder så begejstret med eleverne.

 

En kæmpe tak til Per og personalet i SFO’en. Børnene er glade, der er masser af frihed og bevægelse, hockey, stikbold i tumlesalen, oftest med Per på det ene hold. SFO’en virker som en helt naturlig del af skolen. Tak for den store indsats til Per og resten af holdet!

 

Tak til Susanne for med sikkert overblik at holde styr på økonomien i det daglige, og holde styr på bestyrelsen på møderne. Tak til Dennis for at holde skolens fysiske rammer i god stand i det daglige. Og en meget stor tak for at holde kort snor i byggearbejdet og for helt på egen hånd at have opbygget en container-by nede på boldbanen.

 

Tak til dig Susan for din store indsats som pædagogisk leder. I formandens beretning fra to år siden, skrev den daværende formand: ”Du er et fyrtårn for pædagogik i Danmark”. Den sætning er så præcis, så den vil jeg tillade mig at genbruge igen i år. Pædagogikken bag personportræt-metoden fortæller i øvrigt alt.

 

Og så en stor tak til dig, Sanne. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde med hele bestyrelsen, og ikke mindst med næstformand Sille og jeg, som du har ekstra mange møder med. Når vi mødes er der altid højt til loftet, der er plads til kritisk feedback og nye vinkler. Tak for din positive tilgang og din ildhu for at finde løsninger og opnå resultater og for at du har skabt og udfyldt rammerne for en fantastisk Lille Skole. Tak for en kæmpe indsats som skolens leder.

 

Lærernes og skoleledelsens engagement og indsats er legendarisk i mine øjne. I virker stolte af at undervise og være på denne skole.

 

Endelig – en stor tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Tak for samarbejdet i og udenfor bestyrelseslokalet. I er rigtig gode til at varetage og se helheden i skolen og ikke lade sær- og egne interesser fylde unødigt. I lægger en kæmpe indsats, tidsmæssigt, men ikke mindst i forhold til at sætte sig ind i alverdens pædagogiske og økonomiske problemstillinger og være med til at sætte en retning.

 

En særlig tak til næstformand Sille, som lægger ekstra mange timer og energi i utallige møder mellem formandsskabet og Sanne/Susan. Der skal også være en stor tak til Jan, vores kasserer, der har lagt en kæmpe indsats og brugt sin viden og evner til at styre byggeprojektet og finansieringen til overbygningen.

 

Det er et krævende og tidskrævende job at være i bestyrelsen, men heldigvis også meget givende.

 

Tak til alle for et spændende år. Det næste år bliver næppe mindre interessant, ikke mindst når der står en ny bygning klar, og vi vil være over 200 elever og flere forældre end nogensinde før. Klar til nye lærings- og dannelsestogter.