Hillerød Lilleskole
En demokratisk og progressiv friskole

Årsberetninger

Ledelsens årsberetning 2018/2019Formandens beretning 2018/19

Ledelsens årsberetning 2018/2019

At forandre for at bevare

Vi stillede os selv, hinanden og andre skolefolk mange spørgsmål, da vi for fem år siden åbnede dialogen om, hvorvidt vi skulle bevare Hillerød Lilleskoles grundlag, som det havde set ud gennem 50 år, med undervisning fra børnehaveklassen til og med 7. klasse, eller om vi skulle udvide skolen til et samlet forløb, som inkluderede 8. og 9. klasse.

Ville en udvidelse have betydning – og i givet fald hvilke(n)? Kunne alting forblive status quo? Kunne pædagogik og didaktik strækkes? Kunne rammerne holde? Hvem ville være med? Hvad ville vi med og for fællesskabet, eleverne, deres familier og skolens ansatte?

Vi traf som bekendt beslutningen om at udvide skolen til et samlet grundskoleforløb. På det stabile grundlag, som skolen har udviklet gennem 50 år, står vi fast på vores frihed til at lave skole på vores måde, med alle de idéer og den inspiration vi får, både internt på skolen og fra vores omgivelser, samt de gældende krav. Vi har forandret skolen, netop for at bevare et attraktivt og relevant skoleforløb, der ruster børn og unge til livet.

Sammen har vi lagt os i selen for at det skulle lykkes, og det må man sige at det gjorde: ved udgangen af 2018 har vi fornøjelsen af en hverdag med 10 klasser, 210 elever, 31 ansatte og 150 familier, som tilsammen er fællesskabet på Hillerød Lilleskole.

Stemmer fra hverdagen

2018 blev som de foregående år præget af, at de pædagogiske, didaktiske og fysiske rammer og indholdet blev gennemgået, udvidet, udviklet, afviklet og ændret. Vi har brugt tid på at strække den røde tråd gennem skolen, så det vi gør, giver bedst mening. Den proces er fortsat en del af vores arbejde, og vi bliver løbende mange erfaringer rigere – og sådan er og skal skolelivet være, for verden står heldigvis ikke stille.

For at give et indblik i hverdagen på tværs af huset, som den ser ud anno 2018, har vi bedt elever og lærere fortælle om skolen med egne ord. Hermed videregives nogle af stemmerne fra hverdagen:

Lilleafdelingen
”Det er dejligt at være sammen med alle mulige mennesker og lære nogle nye at kende. Det er hyggeligt at sidde og være sammen med sine venner i frikvartererne, og når vi laver opgaver. Det er dejligt at være i SFO´en og have nogle lærere, der ikke skælder så meget ud. Det er sjovt at være i teatergrupper.”

Mellemrummet
”Det er fedt at gå i Mellemrummet. Det er godt at være på kryds og tværs og lave fællesemner og fælles lejrskoler. Der måtte gerne være endnu mere. Det særlige ved vores skole er, at vi har sådan en stor grund at lege på. Og så er vi en Red Barnet Ambassadør-skole – det er godt!”

Væksthuset, glashuset, overbygningen – kært barn med mange navne. Det var festligt at indvie det nye byggeri med Åbent Hus i september, og 7.-9. klasse har nu deres hverdag i huset sammen med overbygnings-lærerteamet:

Overbygningen
”Det er faktisk vitterligt mærkeligt, men også fedt at være i et glashus”
”Jeg synes ikke, jeg føler nogen negativitet mellem eleverne, og det er fedt”
”Det er rummeligt, mindre larm, hyggeligt, fordi der er mere naturligt lys. Og der er en tagterrasse – det er nice!”
”Det er blevet meget mere bogligt – det er da positivt”
”Overbygningen er også speciel, men det jo noget, der bliver skabt af det miljø, vi har i glashuset”
”Det er også nogle meget søde lærere – de er fine nok.”
”Der er et godt arbejdsmiljø – gode omgivelser”.

Lærerbetragtninger
”Det at være rykket i glashuset med OB har været – og er fortsat – fantastisk! Der er en særlig ro, og et særligt andet fællesskab her – mere en videreudvikling end en appendiks til det eksisterende fællesskab. Det kræver dog også et andet arbejde – vi skal sammen med de unge mennesker nytænke, samskabe og kreere nye traditioner for os selv i OB samtidig med, at vi insisterer på at holde ved og holde fast i kimen fra resten af skolen. Det er ikke altid nemt – nogle gange bliver vi glemt, fordi ”vi bare er derude i glashuset”, andre gange går vi i vores egen boble. Og det tager vi os lov til, om man så må sige. Det at skabe nyt kræver tid og ro – til fordybelsen og til hinanden. Og det er fedt! Men også hårdt. Det er måske i virkeligheden lidt som at stå på Skagens yderste spids med en fod i hvert hav – lidt i det trygge, hjemlige vand, men også i rørte, ukendte vande. Det, at vi står sammen om det, gør det hele SÅ meget nemmere og bedre!

Vi står med afgang af vores allerførste 9. klasse lige om lidt, og ud over at det jo er historisk for skolen, er det også ret vildt for os, der er i det til dagligt. Det bliver en stor – og tårevædet – dag, når vi vinker farvel og på forhåbentligt snarligt gensyn til vores vidunderlige 9. klasse, der i den grad har lagt basen for, hvordan vi gerne vil lave overbygning. Men vi glæder os også til næste skoleår, hvor vi med fuld overbygning fra skoleårets start i glashuset kan bygge videre på de traditioner, vi efter to år efterhånden er ved at have etableret.
At være en del af OB på HLS er ikke sammenligneligt med noget andet! Det er det sted, man har lyst til at være – hver dag! Hvor heldig har man lov at være faktisk at få lov 😊”

Forældrestemmer
Jeres forældrestemme gør I ligeledes gældende i hverdagen, når vi mødes uformelt såvel som formelt på skolen, til møder, på parkeringspladsen, arbejdsdage, arrangementer, café-eftermiddage, i udvalg og på generalforsamlingen.

I er en engageret forældregruppe med stor indlevelse, gode idéer og forslag og en imponerende arbejdsiver, når det gælder. Det er et sjovt, spændende og til tider intenst samarbejde, hvor vi er og bliver enige om meget, og sommetider må blive enige om at være uenige. For at give jer et helikopterperspektiv på jeres forældrestemmer fra hverdagen, vil vi invitere jer til en kahoot om forældreholdninger – tilrettelagt som en FRIrumsdebat, hvor vi bringer hverdagens fronter i spil og giver indblik i forskellighederne:

Hillerød Lilleskole er for børn af tigerforældre/curlingforældre (13/7)
HLS skal tilbyde flere/færre lejrskoledage (17/4)
HLS skal fokusere mere på den faglige/kreative uddannelse (9/12)
Eleverne skal/skal ikke kunne holde fri uden for skoleferierne (15/6)
Forældre skal kunne betale sig fri fra arbejdsweekends/alle skal deltage på arbejdsweekends (0/21)
HLS skal/skal ikke sætte rammer for samvær (fødselsdagspolitik, alkoholpolitik, legegrupper) uden for skoletiden (18/3)
HLS skal/skal ikke være mobiltelefonfri (18/3)
HLS skal have flere/færre karakterer i overbygningsklasserne (4/16)

Tallene i parentes er afstemningsresultatet, så Kahooten overrasker ikke: vi ved, at vi i HLS-fællesskabet ikke altid er enige om alting – andet ville da også være spøjst. Vores opgave er derfor løbende at facilitere dialogen mellem skolens elever, ansatte og forældre, lytte til hverdags-stemmerne, se muligheder, kende formelle krav og sammen med jer sætte de bedste rammer for fællesskabet på baggrund af vores enighed og uenigheder. Vi har et fælles ansvar for vores fælles interesse: elever som trives og lærer i et forpligtende fælleskab.

Tak for samarbejdet og for at få det til at lykkes!

Herfra hvor vi står

Herfra hvor vi står
Kan vi se os omkring – til alle sider
Det bevæger sig når vi går
Det forandrer sig i alle tider

Vi vil noget med vores skole – og nogen vil noget med os:

Mens vi lægger sidste hånd på årsberetningen til generalforsamlingen udskrives der formentligt valg. Der har været blæst om skolerne i mange år, med et hav af reformer, nye krav og først flere, siden færre fælles mål, debat om arbejdstidsaftaler, tilsyn og frihedsgrader og ikke mindst skolernes egne behov for tid til at udvikle eller konstituere sig inden for de givne rammer. Vi er spændt på, hvad de kommende år bringer, først og fremmest hvilke konsekvenser valget får for grundskolernes frihed og økonomi. Det kommer vi med sikkerhed til at bruge tid på.

Vi kommer også fremover til at tale mere om den nye obligatoriske prøve i 8.klasse (fra skoleåret 2020/21) i de praktisk-musiske valgfag . Med aftalen ”Fra folkeskole til faglært” får det praktisk-musiske element større plads i grundskolen, efter en årerække med (politisk) favorisering af den boglige og abstrakte læring, hvilket vi hilser velkommen. Vi så det dog gerne implementeret på ”lilleskole-måden” (i fagene, frem for som fag), men tiltaget ligger fint i tråd med vores mål om at give eleverne hands-on erfaringer, som giver dem viden om håndværk og skabelse.

Der er næppe heller tvivl om, at der i vores umiddelbare fremtid vil være lys på den første 9.klasse i skolens historie. Vi skal holde sidste skoledag, eksaminer, dimissionsfest og sommerafslutning, hvor vi skal fejre og synge en særlig herlig gruppe unge mennesker videre ud i verden. De er godt på vej, vel gennem terminsprøver og prøveeksaminer, udlandsrejser, karakterer og feedback, og vi er helt trygge ved at gå eksamensperioden i møde sammen med dem, naturligvis med et behørigt antal sommerfugle i maven.

Væksthuset er bygget. Haverne og udeområderne udvides og forbedres løbende. Det lille ”Reggio Emilia”-rum i lilleafdelingen er istandsat og indrettet. Vi har købt bistaderne i skoven til undervisning, glæde og gavn. Vi har et katalog af ønsker til rammerne for science-undervisning, som vi er i proces med at omsætte i praksis. Og når ”vi ser os omkring, til alle sider”, ser vi fortsat muligheder for forbedringer af vores rammer, både inde og ude. At realisere vores ønsker og idéer kræver ressourcer, både tid og økonomi, og et drys rettidig omhu. Hvor der er vilje, er der vej – vilje mangler vi ikke på vores skole, og derfor er vi hele tiden på vej.

Tak til elever, forældre og personale for det åbne og gode samarbejde om vores skole.

Formandens beretning 2018/19

Kære generalforsamling

Forældreenergi
”Mere forældreindflydelse giver bedre skoler” var overskriften på en kronik i Politiken tilbage i 2016. Så vi må virkelig være en god skole! – tænkte jeg.

Vores samarbejde med skolen som forældre er fundamentalt vigtigt for skolen og vores børn, om det er til forældremøder, de forældre der organiserer arbejdsdagene i arbejdsudvalget (AU), som kontaktforælder i den enkelte klasse som bindeled mellem lærer og forældregruppen, tilskuere til teaterforestilling, morgenåbning, arbejdsdage, rengøringsdage. Eller som dirigent på GF. Eller måske når vi får chancen til at passe en hel klasse en hel dag, når lærerne har pædagogisk dag osv. Det er vigtigt, uanset hvad I måtte bidrage med og hvornår.

De rigtig seje møder også op til skolens generalforsamling!

En del af det at være lilleskole er at byde os forældre indenfor på skolen ved rigtig mange lejligheder. Der er dejlig mange måde at være engageret og bidrage til at det bliver en så god skole som muligt.

Jeg oplever et stort og ærligt engagement, og vi 7 bestyrelsesmedlemmer sætter pris på de indspark og synspunkter vi får i løbet af året, på kaffe- eller cafemøder, hvis I synes der er noget der kan forbedres eller noget der skal roses. Jeres feedback er altid velkommen, også selv om vi nogle gange vil bede jer til at gå til skoleledelsen eller en lærer med jeres synspunkt, hvis det er deres ansvar og boldgade.

Enhver organisation har brug for feedback, for løbende at kunne forsøge at gøre det endnu bedre. Bestyrelsen ønsker at bidrage til en god og åben debatkultur på skolen og jeres medvirken og medspil er vigtigt for at vi får en endnu bedre skole.

At byde ind på de mange tilbud er også den måde vi forældre kan kigge lidt ind ad vinduet for at forsøge at forstå og begribe, hvad denne skole gør for og ved vores børn.

Hvad er det for en ’metode’ Hillerød Lilleskole bruger? Hvad er det skolen ’gør’? Hvilke ord kan man forsøge at sætte på, hvis man vil forklare hvad i alverden der foregår?

De fysiske rammer
De fysiske rammer spiller en rolle. De sætter rammerne for, hvilke muligheder lærerne har for at undervise. Vi fik sidste år et glashus, som indeholder mange forskellige muligheder for læring og undervisning. Det næste der står på ’byggelisten’ er, at der skal etableres faciliteter til science. Det står forrest på ønskelisten, om end det er indlysende, at vi også skal have øje for hvordan vi kan opgradere lilleafdelingen, p-pladsen osv.

Lad os kort se på hvad Sanne og skolen har præsenteret af muligheder for science, som skal føres ud i livet i den nære fremtid, f.eks. indretning af et skolelokale skabt til FRONTALUNDERVISNING. Denne type lokale har den fordel, at det lægger op til fokus på læreren, og at alle ved, hvad der skal ske i næste time…

Nej, det passer naturligvis ikke, et sådant lokale kunne næppe dukke op på denne matrikel. Billedet er taget fra pjecen ”indret gode naturfagslokaler” fra Kata Fonden, hvor udgangspunktet i rapporten er: ”Når man samtidig ved, at en traditionel indretning af undervisningslokaler hæmmer elevengagementet”. Udgangspunktet for anbefalingerne er: ”Rummets betydning for, hvor godt underviseren lykkes med de intentioner, han eller hun har, med undervisningen”

Det som anbefalingerne til science går på er, at man skal bygge flere mindre ’stationer’, eller nicher og gruppearbejdspladser. Anbefalingerne til fremtidens skole opererer med 9 læringszoner, fx arena (præsentation), modelbyggerniche, researchbar til gravning i information, Blå Lab – dissektionsbord osv.

Det er sådan jeg oplever, at de nuværende lokaler allerede anvendes – i alle fag. Prøv at kigge forbi en dag midt på dagen i storrummet og klasselokalerne. Der er børn spredt ud det hele, i grupper der arbejder med hvert deres emne, der er ro på til fordybelse.

Overbygningen og karakterer
Udbygningen af lilleskolen til 9.klasse har fyldt meget for bestyrelsen og for skoleledelsen de seneste 5-6 år, kostet meget arbejde, og nu kan vi se lyset bryde igennem. Det er sgu godt gået!

For første gang nogensinde her på lilleskolen er der forberedelser til karakterer og afgangsprøver.

Feedback er godt. Alle mennesker, organisationer, skoler osv. har brug for feedback for at blive bedre, blive skubbet lidt til og gøre nye opdagelser. Tal-karakterer er feedback, så det er jo fint, men vi skal huske på hvad Einstein engang er citeret for:

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles”.

Disse ord fra Einstein er lige i øjet til at beskrive de begrænsninger, som test og karakterer har i sig. Der sker så meget her på skolen, der ikke kan tælles.

Jeg ved, at Sanne og Susan, lærerne – og skolens øvrige personale – er klar til denne udfordring, som skal løses samtidig med at vi bevarer og dyrker det der har givet en god lilleskole. Vi skal vise, at netop ved at prioritere det kreative, teater, præsentation, det musiske, det tværfaglige – og almendannelse, viser vejen til at få stærk viden, stærke evner og dannede børn.

Værdien af teater
Værdien af teater er også noget der ikke umiddelbart kan måles med et tal. Hvordan skal vi så forsvare – eller rettere sagt forklare – hvorfor teater er så vigtigt?

Men måske skal vi forsøge at vende spørgeretten om. Kan man forestille sig en skole uden teater? Skal man virkelig bruge et helt skoleår med masser af opgaver, som skal præsenteres – uden at bruge teater?

Hvad er det Hillerød Lilleskole kan?
Den store søgning til vores lilleskole er formentlig både et resultat af hvad vi står for, men også at folkeskolen har været udsat for en stærkt kritiseret folkeskolereform, som mange lærere i folkeskolen ikke har været udpræget glade for, som jeg har fulgt debatten.

Reformen er blandt andet kritiseret for at have et alt for enøjet fokus på at være en del af konkurrencestat-tænkningen, hvor alle landets børn går i skole alene for at kunne blive klar til at indgå i arbejdslivet. Skolen skal tilbyde meget mere end det.

”Eleverne er bare ikke patienter, der skal igennem et behandlingsforløb.”

Det er vores ’pligt’ at inspirere folkeskolen. Vi er ikke bare et alternativ, vi kan faktisk en masse af det, som alle skoler bør stræbe imod. Vi har selvbestemmelse, vi insisterer på at vælge pædagogisk retning, vi vil gøre det vi kan se virker. Og lade være med at gøre det, der ikke virker. Vi anvender og ’udnytter’ lærernes viden og engagement.

Det er del af mit brændstof for at være i bestyrelsen, at vi på dette sted har en case på en på mange måder veldrevet skole, som alle skoler i landet kan lade sig inspirere af.

Et rart skoleliv
På vores skole går vi efter det gode børneliv – men også det gode lærerliv. Det gode lærerliv med direkte indflydelse sammen med skoleledelsen på pædagogik, temaer, projekter og rammerne for god læring. Det må være rart som lærer at vide, at der fx kun kommer lange skoledage på Hillerød Lilleskole, hvis det er noget som virker!

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det at være et rart sted. Ifølge en forsker indenfor skoleverdenen, Alexander von Oettingen, er skolen ikke bare et trin i uddannelsessystemet, skolen skal være noget i sig selv. Et sted, hvor børn og unge lever et liv her og nu. Derfor bør skolen og lærerne have et ideal om, at skolen er et godt sted at være for børn og unge – og lærere.

Hvis jeg skal citere Alexander: “Skolelivet er ikke bare et middel til fremtiden, men også et helt konkret levet liv i elevens nutid. Det betyder, at alle børn må opleve venskaber og fællesskaber. Må erfare, at skolen er et godt sted at være og at lære”.

Det oplever jeg som noget af det som vores skole netop kan. Det fundament er på plads. Det er jo ikke det samme som at det altid er nemt. Vores børn er på en lang og krævende rejse, en rejse der vil bringe dem så meget godt. Det er trygt og rart, men det er også meget krævende, fyldt med masser af ’passende forstyrrelser’, som Susan kalder det.

Dannelse og demokrati på HLS
Følgende flotte sætning indgår i skolens idegrundlag: ”Demokratisk indflydelse og forpligtelse indgår som en bevidst dannelsesproces på HLS”.

Dannelse og demokrati er mere vigtigt end nogensinde før. I et ’ufaktuelt’ samfund, fyldt med fake news og måske en stigende ligegyldighed overfor at skelne mellem fakta og sandhed. En mere polariseret verden, hvor det er vigtigere at ’like’ sine ’friends’, end at gå i dialog med dem man er uenige med.

Skolen skal hjælpe børnene ud af denne truende vejrudsigt for demokratiet og kæmpe for at meninger kan brydes og flyttes uden automatreaktioner. Vi skal lære at sætte pris på at være uenige, det er jo faktisk en af hoved-ideerne i demokratiet. Men hvad er dannelse og hvordan danner man børn?

Noget om dannelse
Jeg vil gerne repetere nogle betragtninger om dannelse fra sidste års beretning, ud fra et oplæg fra en ’dannelses-forsker’, Lars Geer Hammershøj. Det bliver krydret med en vittighed, som I får lige om lidt! Der kan jo være nogle enkelte nye forældre siden sidste år.

For at forstå dannelse er det vigtigt at gøre klart, at det er noget andet end viden. Dannelse er heller ikke det samme som evner, altså evnen til at løse opgaver, handle. Du har altså viden, evner og dannelse.

Dannelse er mere noget med måden at forholde sig på. Ens indstilling, holdning, værdier, mindset, tankegang. Hvad er det for et menneske man skal være?

Hvordan bliver man dannet? Det kunne jo være rart at vide! Lars Geer beskriver en dannelsesrejse som en rejse – Hjem-ud-hjem – hvor man går med på legen, gør erfaringer der ændrer en (giver måske ubehag). Man oplever modstand. Man møder passende forstyrrelse. Når man er kommet hjem er man mut, har ikke sprog for det fremmede.

Modsat turistrejsen, hvor man når man kommer hjem, synker man ned i sit gamle selv. Taler løs og det løjerlige, sjove, mærkelige, fremmede man har oplevet.

Hvordan kan man som lærer og skole give børn dannelse?
Det kan man for eksempel ved at åbne nye verdener for dem. Få dem til at overskride sig selv, lære dem at tilbageholde deres ’nej’, få dem til at gå med på legen. Åbne døre ind i nye faglige universer, opdage at man kan stå på en scene. Altså ikke bare opdage at man kan stå på en scene, men få følelsen af og et mindset omkring, at man kan den slags!

Derfor er det vigtigt, bevidst at give plads til dannelse i skoletiden – ikke kun viden og evner. Hvordan gør man så det? Dannelsesforskerens bedste konkrete forslag var at integrere humor (og leg) i skolen. Humor og latter forstyrrer og er almendannende.

Lad os derfor tage en vittighed: Hvad gør Spiderman når han har drukket morgenkaffen? Svar: Han æder koppen.

TAK
Til sidst vil jeg på egne og bestyrelsens vegne sige stort tak til lærere og personale, ikke mindst de nye lærere som vi har budt velkommen det sidste år i takt med at vi er blevet flere børn og forældre på skolen. Tak for jeres kæmpe indsats, jeres aftryk, tak fordi I arbejder så begejstret og engageret med eleverne.

En kæmpe tak til Per og personalet i SFO’en. Børnene er glade, der er masser af frihed og bevægelse, altid stikbold i tumlesalen om morgenen. Det er vist en fast rutine, hvor store og små børn samles. SFO’en virker som en helt naturlig del af skolen. Tak for den store indsats til Per og resten af holdet!

Tak til Susanne for med sikkert overblik at holde styr på økonomien i det daglige, og holde styr på bestyrelsen på møderne. Tak til Dennis for at holde skolens fysiske rammer i god stand i det daglige. Og en meget stor tak for at holde snor i de mange byggearbejder, der har fyldt meget på skolen et stykke tid og for helt på egen hånd at have opbygget en container-by nede på boldbanen.

Tak til dig Susan for din store indsats som pædagogisk leder. I formandens beretning fra tre år siden, skrev den daværende formand: ”Du er et fyrtårn for pædagogik i Danmark”. Den sætning er så præcis, så den vil jeg tillade mig at genbruge igen i år efter også at have genbrugt den sidste år (og sidste år).

Og så en stor tak til dig, Sanne. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde med hele bestyrelsen, og ikke mindst med næstformand Sille og jeg, som du har ekstra mange møder med. Når vi mødes er der altid højt til loftet, der er plads til kritisk feedback og nye vinkler. Tak for din positive tilgang. Humøret er altid godt og højt, det er en fornøjelse. Tak for din ildhu for at finde løsninger og opnå resultater og for at du har skabt og udfyldt rammerne for en fantastisk Lilleskole. Tak for en kæmpe indsats som skolens leder.

Lærernes og skoleledelsens engagement og indsats er legendarisk i mine øjne. I virker stolte af at undervise og være på denne skole.

Endelig – en stor tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Tak for samarbejdet i og udenfor bestyrelseslokalet. I er rigtig gode til at varetage og se helheden i skolen og ikke lade sær- og egne interesser fylde. I lægger en kæmpe indsats, tidsmæssigt, men ikke mindst i forhold til at sætte sig ind i alverdens pædagogiske og økonomiske problemstillinger og være med til at sætte en retning.

Tak til alle for et spændende år. Klar til nye lærings- og dannelsestogter.