Årsberetninger

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Email this to someone          

Ledelsens årsberetning 2016-2017

At være nogen for nogen

For kort tid siden læste jeg en artikel om en af tidens udfordringer: at indsatser, fællesskab, netværk er præget af en markant ”noget for noget” kultur, som ikke gør noget godt for lige netop fællesskabet. Det, uselvisk at være nogen for nogen, uden at måle og veje eget udbytte og/eller andres indsats, er måske en blevet sjælden egenskab hos os?

At være nogen for nogen har i hvert fald ligget i mit baghoved lige siden, også da jeg skrev årsberetningen, som derfor har fået netop den overskrift.

http://www.hillerod-lilleskole.dk/wp-content/uploads/2017/06/årsberet.jpg

Billedet er fra 1966, da skolen blev oprettet. Jeg kunne også have brugt et billede fra vores sommerfest, fra lejrskolerne eller fra en dag i lilleafdelingens haver. Der er mange nogen for nogen øjeblikke i et skoleliv og et skoleår – et af højdepunkter i 2016 har rødder langt tilbage i tiden, for det var naturligvis da vi sammen fejrede skolens 50 års jubilæum – sikke en ære og en glæde det var at fejre vores skoles 50-årige liv og en historie fuld af passion, mod og fællesskab!

I 1966 insisterede en gruppe forældre på at oprette en lilleskole, som alternativ til tidens store centralskoler. På lilleskolen var visionen at ”skabe virkelige mennesker, som tør være sig selv, tør sige deres mening, levende tage del i problemer omkring dem og at holde af andre i et åbent og positivt sind”. I 2016 kunne vi så fejre skolens 50-års jubilæum, og at vi på det solide grundlag havde truffet beslutningen om at videreudvikle skolen med et samlet skoletilbud fra børnehaveklasse til 9.klasse. Jubilæet blev en velfortjent og festlig fejring af alt dét, som vi er, og en fin start på et nyt kapitel i skolens liv – i en tid, som langt hen ad vejen minder om 1966, i det skolepolitiske landskab.

Lilleskolen er i højeste grad fortsat en holdningsskole som bygger på passion, mod og fællesskab. Vi står fast på visionen om at uddanne og danne kompetente, handlekraftige, livsduelige, tolerante unge mennesker med en stærk fornemmelse for demokratiske principper. Vi insisterer på at holde afstand til ufleksible time- og læseplaner, som tager livet af kreativitet og skoleglæde. Vi kæmper for friheden til at nå målet, vi vil gå til kanten og vi vil tænde bål – og det skal være med hønsegård, jord i hovedet, i samspil med verden, på togture, i drama og på lejrskoler. Der skal opleves og der skal præsteres, med passende forstyrrelser undervejs. Dét er det vi vil – at lave skole for og med vidende livsduelige børn og unge mennesker, som kan noget, som tager stilling og som tager ansvar, hver for sig, sammen og i samspil med verden.

Heldigvis er der en bølge af lilleskole/friskole-ånd i skolelandskabet, og der eksperimenteres med kortere skoledage og kreativitet i undervisningen på folkeskolerne. Forskning har simpelthen vist at det virker 😉 Med Merete Riisager ved roret i ministeriet fik vi oven i købet koblingsprocenten (som statstilskuddet beregnes ud fra) tilbage på 75% – ”samspil med verden”, altså vores ture, lejrskoler, arrangementer, hønsehus og haver etc. har naturligvis en pris, og for hver procent tilskuddet stiger bliver det sjovere for os at lave skole.

Vi er fortsat nogen for nogen, og det kan vise sig at have en afsmittende effekt 🙂

En anden væsentlig begivenhed – eller opgave – i det/de forløbne år har været arbejdet med ”OM” etablering af en overbygning. At omsætte det til ”HVORDAN” er sket gennem workshops, besøg på andre skoler, netværksarbejde, møder og bred dialog med jer, så vi kunne tage beslutninger om rammer og indhold. I slutningen af 2016 kunne vi så fortælle hvilke lærere, der på baggrund af vores dialog fremover indgår i de tre teams for henholdsvis ”lilleafdelingen”, ”mellemtrinet” og ”overbygningen”, hvordan skoledagen skal se ud og hvordan de fysiske rammer skal understøtte skolens pædagogik. Vi har lagt os i selen for at styrke, synliggøre og udvikle den røde tråd i undervisningens indhold, sammenhæng og overgange hele vejen gennem skoleforløbet.

SFO-teamet har i høj grad bidraget til at styrke den røde tråd mellem skole og SFO. Når man har sin gang i ”Vildbassen”, som SFOen blev navngivet for nyligt, oplever man fællesskab, ro, nærvær og varme – børnene bliver både rørt og hørt, når de spiller bold i salen, laver mad ved bålet eller når der indbydes til te-salon, og alle skal bidrage til fællesskabet. Teamet har arbejdet med nye planlægnings- og feedbackmetoder, som Per har introduceret hele personalet til, så det blev tydeligt hvordan den pædagogiske udvikling i SFOen understøtter børnenes trivsel i en hverdag med fri leg, traditioner og mesterlære, børnemøder, bevægelse og værksteder.

Arbejdet med at styrke den røde tråd og udvide skolen har taget og tager fortsat tid – en beslutning vi traf fra processens start. Vi har lagt rigtig meget energi i det, både personale og forældre (bestyrelse, arbejdsgrupper og forældre, som vi hiver i, i ny og næ, tak fordi vi måJ), og det har bidraget til den ro, som alle formentligt kan mærke som solidt fundament og en tydelig retning for skolen.

Roen er en afgørende faktor, for med ro på bagsmækken kan vi mødes om og med nærvær og varme i hverdagen, til kerneopgaven omkring jeres børn, og mod og passion for fremtiden. Vi vil både være nysgerrige OG have fødderne solidt på jorden, og det er i høj grad tilfældet blandt personalet. Jeg er næsegrus af beundring over det nærvær, den passion og det mod som mine kolleger møder ind med hver morgen, jeg havde ikke forestillet mig en hverdag eller en udvidelsesproces, som var så stabil og fuld af energi år efter år – det har jeg stor respekt for og det er jeg taknemmelig for at være en del af!

Det har fra ”OM”-beslutnings start været afgørende at de fysiske rammer understøtter ”HVORDAN” og ikke omvendt.

Arbejdet med at få finansieret drømmen om nye bygninger blev derfor for alvor iværksat i det forløbne år, hvor skitserne lå klar og Susanne og ØU lagde sig i selen for at indhente tilsagn vedr. finansiering af byggeriet. Vi har oplevet stor interesse for projektet, både fra bank, realkreditinstitut, kommune, naboer og lokalråd og det var en fornøjelse at vi i slutningen af året kunne fejre at finansieringen var på plads. Hvornår bygningen står klar afhænger af byggesagsbehandlingen: sammenlægning af matrikler, byggeansøgninger, indhentning af tilbud og andre opgaver, som er i gang lige nu eller ligger forude. Vi gør hvad vi kan for at skynde os og ”skynde på” med respekt for at gøre arbejdet ordentligt, og om alt går vel kan vi indvie byggeriet mellem årsskiftet 2017 og foråret 2018.

Ud over byggeri af de nye klasselokaler er der lagt en langsigtet strategi for de øvrige ønsker vedr. om- og tilbygninger, som Dennis og AU er og bliver en væsentlig del af: aktive uderum (bålsted, haver, udekøkken mm) og multi-science-lokalet, som vi ønsker at bruge i samarbejde med skoler, børnehaver, ældrecentre eller lærere, som er nysgerrige på vores måde at undervise. Netop nysgerrigheden på vores undervisningsmetoder, det at vi dyrker nysgerrigheden blandt børn og at vi inddrager omverdenen i en nogen for nogen-tanke er bærende i vores fondssøgninger, som vi håber (fortsat) vil give afkast.

Der har været tydeligt engagement og opbakning til projektet fra personale, elever og forældre, og det er en stor succes, at vi lykkedes med visionen om at udvide skolen i fællesskab – vi glæder os til at tage hul på overbygningsårene sammen med lige præcis dén gruppe børn/unge mennesker, som vi kender i dag, jeres børn i 6. og 7. kl.

Man kan sætte mange ord på hvorfor man laver skole – protestskole, holdningsskole eller andre af skolernes eller tidens mærkater – men først og fremmest er det fantastisk at få lov at være sammen med jeres børn i hverdagen. De ER i sig selv vores værdier: modige og nysgerrige, passionerede og inspirerende, de reflekterer og fordyber sig, er kreative, fællesskabende og nærværende. De fortæller hvad de mener, og de siger til, når noget kan være anderledes. Tak fordi vi må låne dem hver dag, de formår virkelig at være nogen for nogen!

I maj byder vi 22 ”Sommerbørn” velkommen og i august fortsætter vores nuværende 7.klasses elever i overbygningens første 8.klasse. Vi er meget opmærksomme på at bevare og udvikle skolens kultur, så det er væsentligt for os at skolens værdier og undervisningsform er et aktivt tilvalg for familier som vælger skolen til. Det oplever vi i høj grad, og både ”gamle” og nye børn tager del i at inddrage hinanden i fællesskabet.

Netop skolens tilgang til hvordan man lærer i og af fællesskaber og hvilken betydning det har at trivsel, faglighed og dannelse går hånd i hånd var grundlaget for at vi blev indstillet til finalen om undervisningsmiljøprisen. Det var en fornøjelse at have DCUM på besøg, så de kunne opleve skolen selv, og de tog især én oplevelse fra dagens samtaler, med personale og børn, med sig: ”trivsel, dannelse og faglighed” er ikke én indsats eller et årligt tema/projekt, det er summen af det vi gør i hverdagen. Med Lone Bellings (menneskers etiske kompas) ord: det er bæredygtig dannelse.

”Det drejer sig bare om at være med”, kan garvede lilleskolefolk tænke om finalepladsen. Selvfølgeligt havde vi gerne vundet prisen på 100.000 kr., det siger sig selv 🙂 Der ER imidlertid både glæde og stolthed over, at vi var nomineret, og at være i opløb med to stærke kandidater.

Nu når vi til den del af beretningen, der kan minde om Oscar-uddelingen: tak og tak og tak…. For det er helt på sin plads at sige tak for jeres engagement og indsats!

Tak til jer forældre, for at være en del af hverdagen og for at komme, når vi kalder til samling. Det er så vigtigt for fællesskabet og for jeres barns skolegang at vi er sammen om at være nogen for nogen. Tak fordi I underviser, tak fordi I springer til på ture og lejrskoler, tak for kager og tak for at have fingrene i mulden i haverne.

Tak for dialogen i hverdagen og jeres input, respons og spørgsmål: har I tænkt på, hvorfor/ikke, ku´ man… Vi gør vores bedste, for at tænke på alt 😉 og vi sætter pris på jeres konstruktive feedback. Vi lægger os i selen for at informere, vel vidende at der er mange holdninger til for meget eller for lidt information og dialog, om hvad og hvordan – vi prøver lidt af hvert, spørg hvis I vil vide mere/andet, så kan vi justere og tilpasse.

Tak til IT, AU og FR. Tak fordi I arbejder så ihærdigt for fællesskabet og rammer omkring det, det er virkelig at være nogen for nogen! Listen af opgaver er lang, og med jer som tovholdere og arbejdsmænd holder vi fast i at det er vores skole med arbejdsweekender, Wi-Fi der fungerer, morgenåbning, lejrskoler og mange andre fælles opgaver, så vi alle kan være nogen for nogen.

Tak til bestyrelsen. Tak fordi I er en engageret og hårdtarbejdende bestyrelse, både med opgaver her i huset og når I repræsenterer skolen f.eks. ved arrangementer for Lilleskolerne. Det er en imponerende indsats, som ofte bemærkes eksternt. Vi er kisteglade for, at vi er sammen om at få inspiration og input udefra, og at vi sammen bidrager med inspiration den anden vej. Jeres forskellighed og evne til at løse og perspektivere de opgaver og emner, som er jeres ansvar, er af afgørende betydning. Udvidelsen af skolen og hverdagens drift er en mundfuld, men I slipper ikke tøjlerne et sekund, og det betyder alverden for vores arbejdsmiljø, at vi kan koncentrere og om tiden med børnene, med en stabil retning og økonomi for skolen.

Med alle disse ord om at være nogen for nogen vil jeg give Susan ordet. Hun om nogen kender skolens historie, skolesystemets udvikling gennem tiden, og vigtigheden i at bevare fællesskabet – det vil hun sige mere om selv.

Tak for et godt 2016!

Årsberetning 2015-2016 Lilleafdelingen (bh.kl – 3. klasse)

Vi er en lilleskole med en lang historie, og i løbet af årene har vi udviklet mange traditioner, som vi holder fast ved. De er opstået på baggrund af vores værdigrundlag, med fællesskabet som det bærende element og opdragelse og dannelse som makkerpar. Vi beskriver i år de nye projekter fra det forløbne år, og I kan også læse om de projekter, vi gentager fra tidligere år. Som I måske har hørt er vores mantra ”én gang er ingen gang” og vi arbejder med at få gang i en cyklisk årsmodel, hvor man over de fire år, man går i Lilleafdelingen, får berørt de samme overordnede emner som alle tager afsæt i det nære og det omkring os, som vi kan relatere til og undersøge.

I Forældrehåndbogen kan I læse om vores traditionsbundne arrangementer, der inddrager hele skolen.

 

 

Fælles lejrtur i Lilleafdelingen

I september tog hele Lilleafdelingen på fælles lejrtur på DAS (Den Alternative Skole) i Hillerød.

Første dag havde vi forskellige aktiviteter, som børnene kunne melde sig på, herunder kidsvolley, male/tegne-værksted, fodbold og leg med vandballoner.

Den anden dag havde vi rollespil på programmet. Per var spille-mesteren, som delte børnene ind i grupper, hvis opgave det var at finde den hemmelige skat. De andre voksne fik tildelt forskellige roller, herunder den skøre professor, den gamle dronning Thyratex og spillekvinden.

Det var to dejlige dage, hvor både voksne og børn fik leget, hygget sig og kom tættere på hinanden.

 

Lejreskoleture er højt prioriteret tradition på Hillerød Lille Skole. Et af målene med den fælles overnatning er, at Lilleafdelingens børn og voksne lærer hinanden at kende og får en fælles oplevelse, som giver os de bedste forudsætninger for et nært og tillidsfuldt samarbejde i hverdagen. Det er en stor oplevelse for børnene, og giver dem en stærk selvfølelse og fornemmelse for egen kunnen. Den fælles oplevelse på tværs af klasserne er desuden med til at skabe tryghed for børnene i deres hverdag på skolen, da de kender hinanden godt og kan udvide deres relationer på tværs af alder.

 

Red Barnet ambassadørskole

Børnerettigheder samt privathed- og etik på nettet

Som Red Barnet ambassadørskole deltager vi årligt i at fejre FN´s Børnerettighedsdag i november. I år brugte vi krudtet på den nye film om FNs Verdensmål frem mod 2030, som vi så sammen og derefter arbejdede med i klasserne.

Hillerød Lille Skole underviser også i Red Barnets materiale om digital etik på nettet for de mindste. Vi har undervist Lilleafdelingens børn ud fra filmen “De Første Venner på Nettet” og derefter taget aldersrelevante samtaler i de enkelte klasser om, hvordan man bør forholde sig til andre på internettet og ved brug af mobiler.

 

Genbrugsjul

Vi har gentaget vores værksteder om genbrugsjul. Emnet var tilrettelagt efter en fagdidaktisk model, som Lasse Skånstrøm kalder ”Innovationsspiralen”.

I år arbejdede børnene i små grupper med at indkapsle stemningen af jul og præsenterede deres arbejde i kasser. Det blev en samlet udstilling af stemningskasser i Drama, hvor der var noget for flere sanser – nogle havde vægt på det visuelle og andre på dufte.

Ved at arbejde ud fra Innovationsmodellen skærpes børnenes sanser, når de oplever ting, der får dem til at stille spørgsmål og undre sig. De voksne indrettede forskellige rum, som børnene besøgte og blev inspireret gennem, og hver dag indledte vi dagens arbejde med at invitere alle børnene ind til et kort læreroplæg om julens traditioner, symboler og skikke. Derefter arbejdede man i sin gruppe med at indrette sin stemningskasse med genbrugsmaterialer og ting fra naturen.

Årsberetning 2015-2016 Storrummet (4. – 7. klasse)

Vi er en lilleskole med en lang historie, og i løbet af årene har vi udviklet mange traditioner, som vi holder fast ved. De er opstået på baggrund af vores værdigrundlag, med fællesskabet som det bærende element og opdragelse og dannelse som makkerpar. Vi har i dette års beretning valgt at beskrive årets fælles projekter, med en henvisning til Forældrehåndbogen, hvis I vil læse om vores traditionsbundne arrangementer.

 

Projekter

Som I ved, ligger forandringen i gentagelsen. Hvis vi ikke gentog projekter, men hele tiden fandt på nye, havde hverken lærere eller børn mulighed for at bruge deres erfaringer og evalueringer, og derved ikke samme mulighed for at ”forfine” og udvikle projekter. Derfor gentager vi f.eks. ” Historien i billedet” i storrummet. Storrummet inviterer Lilleafdeling til en teaterperformance, men som noget sidste år viste de store elever, efter forestillingen, deres små venner projektavler, som viste processens forløb. Det var meget lærerigt, for de store, at skulle vise og forklare forløbet, og de små fik en god introduktion til det arbejde, der venter dem, når de kommer i storrummet. Det var en stor succes og derfor gentager vi ”Historien i billedet” i år med denne afslutningssløjfe.

 

Smagsemnet

Hvorfor har vi æbler fra New Zealand i supermarkedet i september måned? Hvad er økologi og betyder det noget for smag? Kan jeg lave velsmagende mad? Er det lige meget hvad jeg putter i munden? Hvad kan vi egentlig spise? Hvad betyder bæredygtighed? Hvad gør et måltid sundt? Hvordan reducerer vi madspild?

Smagsemnet i Storrummet havde i år overskriften ”Tænk globalt – spis lokalt”. På baggrund af børnenes viden om emnet, deres ideer, tanker og undring, arbejdede vi i tre uger på at inspirere og udfordre opfattelsen af mad og råvarer, den æstetiske sans, smagssans, evner i køkkenet og børnenes opfindsomhed og innovation.

Emnet, der foregår på tværs af klasserne, stiller krav til børnenes evne til gruppearbejde, formidling, koncentration og motivation. Grupperne evaluerede løbende deres arbejde og visualiserede dette gennem deres retter, nyskabende smage og billedmateriale.

Forløbet blev afsluttet med ”les grand finale”. Her tog vi ind på Kultorvet i København og serverede mad for de mennesker, der passerede pladsen. Formålet var at komme i dialog om maden med ”fremmede” mennesker og samtidig uddele velsmagende mad, produceret af børnene selv.

 

Motionsdagen

Sidste dag før efterårsferien er traditionelt motionsdag på de fleste af landets skoler. På Hillerød Lille Skole arrangerer 7. klasse en skovtur med oplevelse for de yngre børn, og for de større børn arrangerer klassen et motionsløb i skoven.

Formålet med begge ture er, at børnene får rørt sig og oplever et fællesskab i naturen. Og for de større børn, at de presses til at yde deres bedste i motionsløbet.

Der er to ruter at vælge imellem for de større børn. 7. klasse har dagen i forvejen lagt to spor, der skal følges gennem skoven. Når alle børn har løbet, tælles den tilbagelagte strækning sammen.

Inden oplevelsesturen i skoven har 7. klasse skrevet en baggrundshistorie, der torsdag inden løbet læses op i storrummet for alle børn. På oplevelsesturen får de små elever tilknyttet nogle store venner, de kan gå sammen med i små hold.

7. klasse har, ud fra den oplæste historie, lavet et posteløb, hvor hver post på ruten indeholder en udfordring, der skal løses. Udfordringen kan være en opgave, en gåde, at gruppen skal hjælpes ad med at finde en løsning på et problem, eller andet som 7. klasse har fundet på.

Den anstrengende og festlige dag afsluttes med frugt og juice til alle de deltagende børn.

 

Bedsteforældreværksteder

Vores bedsteforældreværksteder har til formål at give eleverne mulighed for at fordybe sig i håndens arbejde og at få kendskab til hvordan verden så på deres bedsteforældres tid. Samtidigt giver det bedsteforældrene mulighed for at få kendskab til børnebørnenes hverdag på skolen.

Emnerne varierer fra år til år, afhængig af hvilke håndværk bedsteforældrene byder ind med.

I år startede december måned med en invasion! En fantastisk og uforglemmelig en af slagsen. Bedsteforældre vrimlede ind. Hver morgen blev bedsteforældrene linet op foran de forventningsfulde børn og voksne. Her blev de præsenteret af deres børnebørn: hvem var de, hvad var de kommet for at bidrage med, og hvilket værksted skulle de enten stå for eller være tilknyttet. Aldrig har vi haft SÅ mange kompetente, engagerede, pædagogiske og søde bedsteforældre. Vi blev alle sammen hjulpet og inspireret af de dygtige håndværkere, flittige husflidsdamer, ikonmaleren, dukkeførerne, kagebagerne, modelbyggeren og ikke mindst de fantastiske fortællere, der tryllebandt og chokerede os med fortællinger om gamle dage og den sorte skole. Bedsteforældreværkstederne i storrummet er kommet for at blive. Vi krydser fingre for en invasion igen til december.

 

Fastelavn

Fastelavn på Hillerød Lilleskole er en helt særlig oplevelse – ingen tøndeslagning her, men i stedet noget helt andet:

Forud for dagen har eleverne brugt tid på fælles brainstorm for at komme med idéer til, hvilke boder de godt kunne tænke sig at lave. De har udvalgt de to til tre boder, de helst vil stå for. Der er blevet udvalgt to repræsentanter, der sammen med de andre klassers repræsentanter koordinerer, hvem der laver hvilke boder.

I selve ugen op til festen bliver boderne sat op og eleverne går fluks i gang med at pynte og forberede deres egne små kuber og evt. klasselokale. Eleverne går til opgaven med stor opfindsomhed og ildhu.

Det er altid imponerende, hvor gode eleverne er til at finde løsninger, hvis de støder på en forhindring. Grupperne arbejder super godt og engageret. De laver aftaler med hinanden om, hvem der gør hvad og tager ting med hjemmefra.

Vi laver vagtskemaer, så der hele tiden er nogen i boderne, og så de også får tid til at komme rundt til de andre boder.

På selve dagen ankommer børn, forældre og lærere flot udklædte fra morgenstunden.

Syvende klasserne har lavet café og udleverer saftevand og super lækre fastelavnsboller, som børn og forældrene har bagt. De har lavet det hyggeligt med små caféborde og sofaarrangementer. For at få udleveret de gratis varer, afleveres de fine farverige ”spise- og drikkebilletter”, som børnehaveklassen har tegnet i dagene inden.

Der er fuld gang i aktiviteterne, og børnene nyder både at rende rundt og afprøve det de andre klasser har lavet og at stå i deres egne boder, når de har deres vagter. Der er glade smil og sydende aktivitet overalt.

Boderne lukker for en kort bemærkning, når børn eller voksne går på scenen og giver et nummer.

Inden alle går hjem og holder vinterferie med et smil på læben ryddes der effektivt og hurtigt op alle vegne. Både børn, forældre og lærere hjælpes ad. Så vi kan komme tilbage efter ferien til en pæn skole. Fedt når fællesskabet løfter i flok!

 

Teater

”Vi er i år 2221. Alle mennesker er optaget af deres mobiler – tablets – smartwatches – GPS’er – devices”.

Sådan lød indledningen til 7. klassernes idéoplæg til skolens årlige teaterforestilling.

Skolens børn var delt op i fire teatergrupper på tværs af klasser, en musikgruppe og en teknik- og lysgruppe. I år havde vi den første dag besøg af en gøgler, hvilket flere af scenerne brugte som inspiration til deres del af stykket. I de følgende uger udførtes forskellige teaterøvelser og de fire teatergrupper skabte og øvede hver deres scene ud fra oplægget. I den sidste uge skal stykket være klar til gennemspilning og fem fremvisninger.

Der er flere formål med og solid læring i den gamle tradition, som teaterprojektet er:

  • Det er skønt at alle elever på hele skolen er involveret i den samme proces, så store og små elever samt børn og voksne får mulighed for at lære hinanden at kende, at se hinanden i nye roller og sammenhænge. De store får mulighed for at være omsorgsfulde over for de små, og de små bliver trygge ved de store. Det giver fællesskabsfølelse
  • Børnene skaber stykket – det giver ejerskab og engagement
  • Mange børn sprudler og folder sig ud fra første dag, for andre kan projektet være svært. Når børnene står sammen på scenen, er det en succes for alle at nå i mål – det, der var svært, bliver en fælles sejr. Det giver livsduelighed og robusthed.
  • Det er en stor øvelse i at rumme andre og indgå kompromisser og forsøge at være en del af en løsning, hvor fællesskabet er i centrum.
  • Særligt den sidste uge, hvor forestillingerne kører, kan man se, hvordan arbejdet bærer frugt. De voksne kan træde et skridt tilbage og iagttage hvordan børnene tager ansvar, viser udholdenhed, forståelse, respekt og i det hele taget forsøger at få tingene til at lykkes.
  • Samarbejde, ansvarlighed, modenhed, glæde, humor, kærlighed, venskab, tålmodighed, udholdenhed, samhørighed, pligtfølelse, stolthed, tilfredshed, mod, løsningsorientering, kreativitet osv. osv. Alt sammen egenskaber som vi er stolte af, at børnene udvikler og kan tage med sig videre i livet. Egenskaber, som vi mener, er afgørende for at være livsduelige og virksomme mennesker og egenskaber og oplevelser, som er grundlaget for al anden læring.

 

Historien i billedet

Historien i Billedet er et tværfagligt emne, i hvilket fagene billedkunst, matematik, historie og dansk indgår.

Eleverne er inddelt i grupper på tværs af klasserne i storrummet. Ud fra et lærervalgt billedkunsttema skal eleverne vælge et billede fra et besøg på et kunstmuseum/ kunstsamling. De skal finde en historie i billedet og fortælle historien i en kort forestilling for forældre og søskende.

I år valgte vi lærere at tage udgangspunkt i danske og nordiske malere fra 1750 – 1910. Alle elever i storrummet var på Statens Museum for Kunst, og grupperne valgte her det billede, de ville arbejde videre med. De tog fotos af billedet og af oplysninger omkring billedet (kunstner, årstal mm. ) og de skrev en grundhistorie om, hvad de synes billedet fortæller.

Hjemme fortsatte arbejdet: den historiske baggrund blev fortalt, grupperne valgte gruppenavne, der blev uddelt grundfarver og en opgave i farvecirklen blev stillet, hvorefter et mønster skulle gengives fra A4 til A3. Derudover blev der regnet på en skalerings-formel, så grupperne kunne skalere deres valgte billede op fra udskrift af foto til kartonark på 72X45 cm.

Derefter blev foto og ark inddelt i 16 felter, og alle elever fik ansvaret for så nøjagtigt som muligt at gengive det valgte maleri.

Når elevernes gengivelse af maleriet er færdig, skal gruppen dramatisere deres forståelse af forløbet i forbindelse med motivet på billedet. Idet de lige rammer det øjeblik, der er malet, siges ”frys” og skuespillerne stivner i en så nøjagtig gengivelse af billedet som muligt.

Forinden er der arbejdet med personkarakteristikker, så den lille performance bliver så tæt på, hvad den originale kunstner måske ønskede at viderebringe i relation til hans/hendes samtid.

Emnet har en varighed af ca. 3 uger, hvor timerne før spisepausen anvendes.

Formandens beretning 2016/17

Kære generalforsamling.

Jeg selv anede intet om hvad en lilleskole kunne, før mit mine børn landede her for nogle få år siden. På forslag (eller ordre) fra min kone, der selv har gået på lilleskole som barn. Jeg anede intet om lilleskoler, men sikken en opvågnen.

Jeg tænker, at de fleste af jer udmærket er klar over hvor fantastisk en skole jeres børn går på og hvad den tilbyder jeres børn. Men har I prøvet det på egen krop? Mange af jer smager jo lidt på det, når I ser teater, forårskoncert eller hører skolens kor synge. Jeg og hele bestyrelsen har faktisk fået lov at prøve det! For nogle måneder siden blev hele bestyrelsen og alle lærerne inviteret til en time på bongotrommer af Susan, tilrettelagt som om vi var en ny børnehaveklasse. Vi hører jo til alle forældremøder, at musik og rytmer er en grundsten i børnenes rejse mod dannelse og uddannelse, og nu skulle vi mærke det på vores egen krop.

Forestil jer 20 voksne, delt op i 5 grupper med hver deres forskellige slags trommer. Alle 5 grupper blev så lært en simpel rytme, som gruppen skulle spille samtidig med de andre gruppers rytme og melodi. Det er faktisk ret krævende, og man kommer ikke ret langt ved at tænke for meget oppe i hovedet, man er nødt til at smide kontrollen og lytte med for at fange rytmen.

Men før vi kunne begynde, var der selvfølgelig en fra bestyrelsen, der begyndte at hamre uhæmmet på sin tromme og forstyrrede alt! Ligesom man ifølge sine fordomme kan forestille sig en dreng i børnehave-klassen gøre det :).

Det stod dog hurtigt klart for ’larmeren’, at det var ret forstyrrende, og kun ved at falde ind i gruppen og øvelsen, var det muligt at fortsætte. Susan påstod, at man ser samme effekt i de små klasser. Gruppe bongo-trommeri lærer børnene at passe ind i fællesskabet, og der kommer ro over feltet.

Bongotrommer var en overbevisende demonstration af det fundament, som vores børn her på skolen står på. Ro i klasserne. Kunsten at afgive rum til andre og kunsten at bidrage til et fællesskab. Plads til at lære og plads til det originale. Musik er ikke ’bare’ for at lære at spille et instrument, det er meget mere.

 Jeg kan oplyse om, at bestyrelsen ikke er blevet sat til at spille teater, så der kan jeg ikke dele en tilsvarende oplevelse med jer. Men det er måske heller ikke nødvendigt at give et ord med på vejen, efter den pragtfulde teaterforestilling vi fik at se før påske. Den talte for sig selv, synes jeg.

Hvad er det Hillerød Lilleskole kan?

Hillerød Lille Skole er ofte omtalt som et alternativ til folkeskolen. Jeg mener, at folkeskolen lige så vel kan være et alternativ til Hillerød Lille Skole. Eller rettere sagt, alle skoler burde efter min opfattelse have masser af HLS i sig.

På vores skole går vi efter det gode børneliv – men også det gode lærerliv. Det gode lærerliv med direkte indflydelse sammen med skoleledelsen på pædagogik, temaer, projekter og rammerne for god læring. Jeg gætter på, at det må være rart som lærer at vide, at der kun kommer lange skoledage nogensinde på Hillerød Lille Skole, hvis det er noget som virker! At tage medansvar for skolens læring er guld værd for at kunne arbejde engageret og med stolthed.

Hillerød Lille Skole kan også noget med os forældre. Den gør os vigtige. Ifølge en af landets førende kritikere af folkeskolereformen, forsker Brian Degn Mårtensson, bør man med rette betegne de frie skoler – og dermed også lilleskolerne – som de nye folkeskoler.

Hans analyse går på, at med folkeskolereformen skabte politikerne statsskolen fremfor folkeskolen – folkeskolen er blevet en funktionalitet for staten – til at producere disciplinerede arbejdsmyrer. Friskolerne derimod er det tætteste vi kommer på ’folkets skole’.

Ifølge Brian Mårtensson er det vores ”pligt” at inspirere ”folkeskolen” (statsskolen). Vi er ikke bare et alternativ, vi kan faktisk en masse af det, som alle skoler bør stræbe imod. Vi har selvbestemmelse, vi insisterer på at vælge pædagogisk retning, vi vil gøre det vi kan se virker.

Da jeg var færdig med at skrive denne beretning, fik min ældste datter ’Kids News’ ind ad brevsprækken den 12. april 2017, en landsdækkende nyhedsavis for børn. Der var en artikel med følgende overskrift:

”Skoleelever vil lære mere end dansk og matematik. Vi skal ikke kun lære at regne og stave, når vi går i skole. På elevernes ønskeseddel står for eksempel mere teater.”

Artiklen fortsatte: ”I en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har man spurgt elever fra 6. 7. og 8.klasse om, hvad de gerne vil have i skolen for at trives bedre. Her siger de blandt andet, at de godt kunne tænke sig flere kreative fag. For eksempel teater, kreative værksteder og valgfag. En elev sagde blandt andet, at hun gerne ville have mere teater for at lære at stille sig op foran klassen”.

Og videre lyder det i artiklen, som kunne være bestilt for at lave reklame for HLS:

”Eleverne siger også, at det kunne være fedt, hvis de blev blandet mere, så man ikke kun har timer med sin egen klasse og eget klassetrin”. Vi er vist helt på omgangshøjde.

Den læring som vores børn får her, vil formentlig blive mere efterspurgt i fremtiden. Evner inden for samarbejde mellem mennesker, at indgå og bidrage i fællesskaber, at påtage sig en rolle i en optræden, at være noget for nogen, mikse teori og praksis, udfordre alle hjernehalvdele osv.

Vores børn skal gennem en lang og krævende rejse her på HLS, en rejse der vil bringe dem så meget godt. Men tag ikke fejl. Det ser trygt ud på overfladen, men er meget krævende, fyldt med masser af ’passende forstyrrelser’.

[Grafik over Napoleon’ togt mod Moskva i 1812-13 – symboliserer den læring og udvikling børnene kommer til at ’gå igennem’ på en lilleskole.]

Et rart skoleliv

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det at være et rart sted. Ifølge en anden forsker indenfor skoleverdenen, Alexander von Oettingen, er skolen ikke bare et trin i uddannelsessystemet, skolen skal være noget i sig selv. Et sted, hvor børn og unge lever et liv her og nu. Derfor bør skolen og lærerne have et ideal om, at skolen er et godt sted at være for børn og unge – og lærere.

Hvis jeg skal citere Alexander: “Skolelivet er ikke bare et middel til fremtiden, men også et helt konkret levet liv i elevens nutid. Det betyder, at alle børn må opleve venskaber og fællesskaber. Må erfare, at skolen er et godt sted at være og at lære”.

Derfor skal vi her på HLS være så glade for at vi er eksperter i god trivsel. Derudover er god trivsel et fundament for effektfuld læring. 

Lidt om overbygningen og den hele skole

Sanne vil gå mere i detaljer med status for overbygningen i sin beretning.

Dem af jer der var til stede for få år tilbage husker måske, hvordan de daværende 6.klasser mistede elever, og et enkelt år måtte vi helt undlade at gennemføre en 7. klasse. Der er vi ikke længere! Overbygningen og udvidelsen ruster skolen til fremtiden.

Men I skal vide, at der er en pris at betale, da lærere og skoleledelsen har knoklet over en bred front for at få enderne til at nå sammen. Det vil vi gerne i bestyrelsen anerkende og sige tak for. Og heldigvis ser det ud til at det går ok, og endda i tide og utide ser de ansatte her på skolen ud til at nyde tilværelsen her på skolen!

Bestyrelsen ser frem til et spændende og særegent glashus med klasseværelser og fælles faciliteter, som kan blive et aktiv i de fysiske rammer her på stedet. Måske med et stort oliventræ eller andet der kan give et tropisk præg.

Det er vanskeligt at få lov at låne penge til en lille skole på landet, men med en solid økonomi på skolen gennem de seneste år og masser af ildhu er det lykkes skolen, godt hjulpet på vej af bestyrelsens kasserer, at komme i mål med at få finansieret den nye bygning.

Med glashuset får vi for relativt få penge et nyt fællesareal de fleste af årets måneder, udover tre klasselokaler. Bestyrelsen har ønsket at udvise et vist mådehold for at bevare en økonomisk fleksibilitet i forhold til andre ønsker på hele skolen.

Skoleledelse, lærere, bestyrelse og forældre har rigtig mange ønsker til forbedringer af de eksisterende bygninger og omgivelserne i de kommende år. Det bliver der også råd til i det omfang økonomien eller fondssøgning giver mulighed for det. 

Rekord elevtal

Vi har i dag et elevtal tæt på fuldt hus og vi har ventelister på næsten alle klassetrin. Det tegner et billede af en skole, der har tilslutning fra mange forældre, har en klar profil og er godt rustet til at møde både nutiden og fremtiden.

Den fremgang vi ser, skyldes selvfølgelig de resultater som skoleledelse og personale formår at levere i dagligdagen, og som forældre og bestyrelse hjælper dem med. Men jeg tror, at de gode tider også skyldes at der er skabt en tydelighed omkring hvad Hillerød Lille Skole står for. Sammen med skolens ledelse har vi oprustet for at blive endnu bedre til at kommunikere om skolen og være i dialog med forældre og omverdenen.

Udover at være præcise i vores kommunikation, er frekvensen også øget. Vi er aktive på facebook og de sociale medier, har opgraderet hjemmeside og forældreintra. Sanne udsender nyhedsbreve hvert kvartal og i forhold til overbygningen og den hele skole har skolen afholdt samtalesalon og to orienterings- og dialog-aftener. I 1.kvartal i år har skolen sendt tre pressemeddelelser ud til de lokale medier, blandt andet om UndervisningsMiljøPrisen, hvor vi blandt mere end 100 ansøgere blev indstillet til finalefeltet på tre deltagere til deres 2017-pris, en stor anerkendelse af skolen. Der er et hav af rundvisninger for forældre med børn til ventelisten. Jeg vil stoppe opremsningen her, men synes det er vigtigt at fremhæve denne store indsats fra skolens side. 

Mere forældre – bedre skole

”Mere forældreindflydelse giver bedre skoler” var overskriften på en kronik i Politiken i 2016. Så vi må virkelig være en god skole! – tænkte jeg.

De pædagogiske dage fungerer fortrinligt. Forældre tager ansvar og giver børnene nye syn på sagerne. For eksempel da Jan kasserer sammen med 7.klassen lagde budget for 2017 for HLS. Børnene afskaffede fluks skolebussen, men kom hurtigt på andre tanker, da de tænkte lidt videre over konsekvenserne af det. Vi må spørge Jan senere på aftenen om han har brugt nogle af børnenes forslag til noget i det virkelige budget.

Pædagogiske dage fungerer som kit mellem forældrene, det er krævende og udviklende at arbejde tæt sammen om at få 22 børn til at virke og løse de problemer, der måtte opstå.

Vores bidrag som forældre er fundamentalt vigtigt for skolen, uanset om det er til forældremøder, AU arbejde, FR arbejde, bestyrelsesarbejde, tilskuere til teaterforestilling, morgenåbning, arbejdsdage, rengøringsdage osv. Det er vigtigt, uanset hvad I måtte bidrage med og hvornår. Det giver en bedre skole.

Også tak for jeres indspark og synspunkter til mig eller andre bestyrelsesmedlemmer i løbet af året, hvis I synes der er noget der kan forbedres eller noget der skal roses. Bestyrelsen ønsker at bidrage til en god og åben debatkultur på skolen og jeres input er vigtige for at får en endnu bedre skole.

TAK

Til sidst vil jeg på egne og bestyrelsens vegne sige stort tak til hele skolens personale – tak for jeres indsats, tak fordi I arbejder så begejstret med eleverne, og utrætteligt for det store fællesskab. Og tak for jeres uvurderlige arbejde med at skabe et godt fundament for vores kommende ”Hele skole”.

Også en kæmpe tak til Per og personalet i SFO’en – Vildbassen. For to år siden bød vi velkommen til Per som ny leder af vores SFO og siden da har vi ikke set os tilbage. Masser af positive vibrationer, masser af bevægelse, hockey, stikbold osv. i tumlesalen, oftest med Per direkte involveret. Derudover er det positivt at se den sammenhæng der er skabt mellem SFO og skole, og at der findes dette tilbud til vores unger. Tak for den store indsats til Per og resten af holdet!

Tak til Susanne for med sikkert overblik at holde styr på økonomien i det daglige. Tak til Dennis for at holde skolens fysiske rammer i god stand i det daglige.

Tak til dig Susan for din store indsats som pædagogisk leder. I formandens beretning fra sidste år, skrev den daværende formand: ”Du er et fyrtårn for pædagogik i Danmark”. Den sætning er så præcis, så den vil jeg tillade mig at genbruge.

Og så en stor tak til dig, Sanne. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde med højt til loftet, hvor der plads til kritisk feedback og nye vinkler. Tak for din positive tilgang og din ildhu for at finde løsninger og opnå resultater og for at du har skabt og udfyldt rammerne for en fantastisk Lille Skole. Tak for en kæmpe indsats som skolens leder.

Lærernes og skoleledelsens engagement og indsats er legendarisk i mine øjne. De er så stolte af at undervise og være på denne skole.

Endelig – tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Tak for samarbejdet i og udenfor bestyrelseslokalet. I er rigtig gode til at varetage og se helheden i skolen og ikke lade sær- og egne interesser fylde for meget. Ikke mindst tak til næstformand Sille, som lægger ekstra mange timer og energi i utallige møder mellem formandsskabet og Sanne/Susan. Det er et krævende og tidskrævende job at være i bestyrelsen, men heldigvis også meget givende.

Tak til alle for et spændende år. Det næste år bliver næppe mindre interessant, ikke mindst når der står en ny bygning klar, og vi vil være flere elever og forældre end nogensinde før. Klar til nye læringstogter.

Brian Kristensen

Bestyrelsesformand

Musikskolen 2015-2016

 

Musikskolen kører bare derud af. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men sådan er det. Mandag-torsdag har vi dagligt musikglade børn og unge til musikundervisning i frikvarterer og efter skoletid både i drama og i musikrummet. Vi underviser selvfølgelig et hav af vores egne elever, både store og små, nogle eksterne elever og en hel del ”gamle børn”, som ønsker at fortsætte deres musikundervisning hos deres gode ”gamle” trofaste lærere, Andreas og Anja.

Vi har i år fået udvidet instrumentalundervisningen med violin og saxofon. Karsten, som hører til vores egen lærerstab, underviser i sax og Jesper, som er ansat på Hillerød kommunale musikskole, gæsteunderviser tre af vores børn i violin.

Vi har de sidste år arbejdet med at finde det helt rigtige tidspunkt for dramaundervisningen og måske har vi fundet det i år. I hvert fald lykkedes det at holde fuld damp hos 14 skuespilere fra slut november til premieren midt i marts. Og selvom det var svært at afslutte, efter en forrygende afslutningsforestilling, ved vi af erfaring, at når foråret banker på, skal børnene ud at lege. Vi håber, at vi kan få tilslutning til et dramahold igen til næste efterår.

Vi vil igen i år forsøge at samle børn til et skolekor. Vi vil starte, når det begynder at blive koldt og tid til indehygge, med at synge lidt med børnene i SFOen, så vi kan inspirere nogle små sangfugle til at melde sig til at synge sammen flerstemmigt, til det bliver tid til at flyve ud igen.

Jeg har fået et tilbud fra en kunstner, der vil tilbyde billedkunst efter skoletid i musikskoleregi. Vi håber, at der er tilslutning til at oprette et hold. Med hele paletten fuld kan er musikskolen snart Musernes skole 🙂

Med et stort tak for i år, vil jeg slutte af med at huske jer på musikskolesæsonens afslutningskoncert:

TIRSDAG D.3/5 FRA KLOKKEN 16.30-18.00.

Kærlig hilsen Susan