Fagplaner

DANSKMATEMATIKENGELSKTYSKBILLEDKUNSTMUSIKUNDERVISNINGHISTORIEKROP OG BEVÆGELSEGEOGRAFIBIOLOGIFYSIK OG KEMIPLANLÆGNING, GENNEMFØRSEL OG EVALUERING

Danskundervisning

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trin- og slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål. Der afholdes ikke prøve i kristendomkundskab samt historie jf. Friskoleloven §8a

Derudover er de specifikke mål for danskundervisningen på Hillerød Lilleskole:

Dansk i Lilleafdelingen, børnehaveklassen – 3. klasse.

På Hillerød Lilleskole har vi tradition for at betragte sproget som et redskab for kommunikation og udtryk. Derfor tager vores danskundervisning i høj grad udgangspunkt i børnenes egne historier og klassens fælles oplevelser.

Når børnene starter på skolen, har de allerede en kuffert fuld af oplevelser. Helt konkret er børnene inden skolestart blevet bedt om at samle billeder, en hjemmegjort ting, og andre ”spor” fra deres førskoleliv i en kuffert. Denne kuffert er et vigtigt element i etableringen af et godt socialt miljø, hvor børnene hurtigt får et stort kendskab til hinanden. Samtidig arbejdes der med børnenes evne til at fortælle for gruppen og lytte aktivt til hinanden. Disse kompetencer er hovedformålet med morgenmøderne, som foregår i klassens hyggekrog.

Arbejdet med den sproglige opmærksomhed, som starter i børnehaveklassen, er en vigtig forudsætning for børnenes læse- og skriveudvikling.

For at motivere børnene og skabe lyst og glæde ved arbejdet med sprogets mange facetter bruger vi metoder som leg, drama, sanseoplevelser og bevægelse. Disse elementer er gennemgående i hele forløbet i Lilleafdelingen.

Vi er inspireret af de læseteorier, der kombinerer helhedsprincippet (læsning af ordbilleder i en tekstsammenhæng) og elementprincippet ( læsning ved hjælp af lydering af de enkelte bogstaver).

Bevidstheden om at børn lærer at læse på forskellige måder betyder, at vi har prioriteret at have et stort og bredt udvalg af læsemateriale. I 1. og 2. klasse laves der i løbet af året et intensivt læsekursus, hvor der er ekstra lærerressourcer i klassen.

Arbejdet med skrivning tager udgangspunkt i børnenes egne oplevelser. Det kan være lejrskole, årsemnet i Lilleafdelingen eller ugens begivenheder. I børnehaveklassen legeskriver børnene bl.a. i deres logbog hvor de ”skriver tekster” til deres tegninger. Dog begynder arbejdet med at lære de rigtige bogstavers form, lyde og navn også i børnehaveklassen.

I 1. og 2. klasse børnestaves der og vores fokus er på børnenes lyst til at udtrykke sig skriftligt.

Gennem de voksnes fortælling og højtlæsning udvikles børnenes litterære bevidsthed, deres fantasi og glæde ved at lytte til en god historie.

Faglige læringsmålEfter 3. klasse
LæsningJeg kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Jeg begynder i det små at læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.
FremstillingJeg kan udtrykke mig i skrift, tale, lyd og billede på et niveau der svarer til min alder.
FortolkningJeg kan forholde mig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster og kan så småt begynde at forholde mig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
KommunikationJeg kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Jeg begynder at følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.

 

Dansk 4.- 9. klasse

Det er vores mål, at børnene udvikler sproglig kunnen, så de kan udtrykke og kommunikere det, de sanser, tænker og forestiller sig både mundtligt og skriftligt, til forskellige mennesker og omvendt modtage det, som andre mennesker udtrykker. Børnene skal også tilegne sig begreber til udvikling af egen erkendelse og handlemuligheder. De skal udvikle evne og lyst til at læse sig til oplevelser, indsigt og viden, ligesom de skal udvikle evnen til selv at fortælle historier og gøre rede for sagsforhold. For at kunne opfylde disse mål skal undervisningen baseres på en praktisk, konkret, sanselig pædagogik i et fællesskab, der bygger på samarbejde og dialog.

Derfor arbejder vi i høj grad funktionelt med dansk i emneundervisning, men har også fagspecifikke timer for at sikre, at især de formelle sproglige færdigheder indfries og at de skønlitterære færdigheder og begreber som genrer, synsvinkler og kommunikation ikke forsømmes.

4. - 7. klasse har hvert år et fælles tre-ugers billede-skrive-drama-projekt, hvor det kreative, tværfaglige arbejde understøttes af et fokus på det gode gruppearbejde og det enkelte barns rolle heri.

Fremlæggelser har stor plads på skolen og følges af børnenes og lærernes evalueringer dels af indhold og form, dels af samarbejde og lærernes planlægning og vejledning. Fremlæggelserne kan have form af oplæsning, foredrag, drama, planche m.m.

Vi arbejder både i emnearbejde og fagspecifikt med procesorienteret skrivning, hvor kravene til børnenes respons udvikler sig fra rettelser, spørgsmål og kommentarer til forslag og mere analyserende vurderinger.

7. klasse er hvert år ansvarlige for manuskriptskrivning til vores årlige fælles teater på skolen. Her kommer mange af de redskaber, som eleverne arbejder med gennem deres skoletid på skolen, i brug.

Mundtlig formulering som samtale og sprog udvikles løbende i dialog mellem lærer og elev i den daglige undervisning. I forbindelse med fremlæggelse af emner og projekter opøves den mundtlige fremføring. Endelig er samtalen i fokus i hyggekrogen (morgenmødet), hvor der stadig fortælles om oplevelser, tales om trivsel, men hvor der også bliver planlagt, diskuteret og snakket om aktuelle begivenheder.

Alle børn opfordres til at læse dagligt for at udvikle læsefærdigheder og læreren støtter læsningen gennem litteraturarbejde i klassen og på tværs af skolen. Brugen af bibliotek, internet, ord- og opslagsbøger er en naturlig del af undervisningen.

I klasserne differentierer vi staveundervisning og stavekurser. Grammatikken angriber vi gerne i funktionelle sammenhænge og vi benytter forskellige bogsystemer og lærebøger.

Matematikundervisning

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trin- og slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Faglige læringsmålEfter 3. klasse
Matematiske kompetencerJeg kan bruge matematik i relevante hverdagssituationer
Tal og algebraJeg kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal
Jeg kan kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet
Geometri og målingJeg kan anvende geometriske begreber og måle
Jeg kan foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt
Jeg kan undersøge og beskrive mønstre, som symmetri
Statistik og sandsynlighedJeg kan indgå i dialog om spørgsmål og svar
Jeg er begyndt med at få erfaringer med til tilfældighed og chance i eksperimenter og spil

[/su_table]

Matematik 4.- 9. klasse

Mål

Det er vores mål, at børnene bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører børnenes dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere i forbindelse med emner og problemstillinger.

Vi har derfor tilrettelagt undervisningen, så børnene opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal børnene erfare, at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Børnenes fantasi og nysgerrighed skal fremmes. Børnene skal kunne forstå at matematikkens rolle i samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng er vigtig. Hermed bliver matematisk viden et delelement i at tage ansvar og kunne øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Det er vort mål at børnene mundtligt og skriftligt kan kommunikere om matematiske problemstillinger og foreslå brugbare, begrundede løsningsmodeller.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Arbejde med tal og algebra

Arbejde med geometri

Matematik i anvendelse

Kommunikation og problemløsning

Fagligt skal eleverne kunne leve op til målene i Fælles Mål - med et stort fokus på anvendelse, kreativitet og kommunikation. Dvs. matematik anvendes i forbindelse med tværfaglige emner/projekter, samt ifm. byggeri/konstruktion (håndværk/billedkunst).

Materialevalg:

Vi anvender dele af systemet ”Kolorit” som oplæg og bearbejdning af teoretiske matematikopgaver og til færdighedstræning.

Derudover arbejder børnene med matematik, som værktøj til kreativ kommunikation og problemløsning:

Eksempler på praktiske opgaver:

I Tematiske fællesarbejder f.eks. i storrummets billede/tekst-tema, hvor små billeder forstørres af børnene til plakat-størrelse.

Skolekøkkenopgaver hvor opskrifterne skal ganges/divideres op/ned.

Hjemmelavede trælinealer (1m) benyttes til alverdens måleopgaver (arealer og rumfang).

Modelpyramider opbygges i krydsfiner. Konstruktioner med tandhjul i træ.

Diverse spørgeskemaundersøgelser udarbejdes og svarerne bearbejdes og illustreres f. eks. via div. typer af diagrammer eller evt. på PC.-regneark.

Budgetter opstilles og regnskaber udarbejdes efterfølgende ved f.eks.: Udeudvalg, klassekasse og lejrskoler og udflugter.

Arkitekt-emner: Anvendt geometri (skitser og bygning af selvtegnede miniaturehuse/lejligheder).

Der gives (hjemmearbejde) ugeopgaver til automatisering af ”stof” især i de ældste klasser.

Evaluering:

Grundlaget for den faglige evaluering består af elevernes daglige arbejde, hvor kreativitet og kommunikation indgår i fælles konstruktioner. Hjemmearbejde og Mg-test (test af matematisk kunnen) indgår i evalueringen, men hovedvægten er på de anvendelser/kommunikation – ikke ensidig vurdering af automatiseret viden.

Se iøvrigt ”evaluering i storrummet”[/vc_column_text][/vc_accordion_tab][vc_accordion_tab title="Natur og teknik"][vc_column_text]

Mål Natur & teknik

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trinmål og slutmål  i natur & teknik, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Udover de ugentlige lektioner i natur & teknik arbejdes der ofte tværfagligt og emneorienteret med faget.

 

Faglige læringsmålEfter 3. klasse
UndersøgelseJeg kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af andres spørgsmål og så småt ud fra mine egne forventninger.
ModelleringJeg kan anvende naturtro modeller.Jeg kan begynde at anvende modeller med stigende abstraktionsgrad.
PerspektiveringPerspektivering Jeg kan genkende natur og teknologi i min hverdag.
Jeg kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.
KommunikationJeg kan beskrive egne undersøgelser og modeller.Jeg kan så småt begynde at beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger.

Engelskundervisning

Der undervises i engelsk fra 3. klasse på Hillerød Lilleskole.

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål i engelsk, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

I 3. og 4. klasse kan undervisningen foregå på følgende måde:

I engelsk lærer vi rim og remser, synger sange, de fleste af dem med bevægelser til , og leger sproglege. Med udgangspunkt i billeder lærer vi små dialoger, som vi øver grupper: børnene trækker 4 billeder fra vores billedbank (ord der er gennemgået i forvejen). Herefter skiftes børnene til at spørge hinanden ” Can I have your ________ ? Man har forskellige svarmuligheder og dialogerne/legene udbygges som ordforrådet vokser. Dialogerne bliver med tiden rollelege over forskellige temaer, f.eks.: vi er på restaurant, vi køber ind i butikker , vi skal finde vej o.s.v. Vi lærer tal og retninger og skiftes til at guide hinanden rundt på kvadreret papir, så vi ender med at have den samme figur ( two up, six to the right o.s.v ) Vi bruger malebogskopier til at lære farverne. Børnene skiftes eksempelvis til at sige ” please paint his right foot red” , hvorpå alle gør det og et nyt barn bestemmer. Engelsktimerne er delt op så vi, så vidt det er muligt, både synger, læser , taler og skriver . Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, bordgruppeaktiviteter og makkerpararbejde. Når året er omme vil vi have været igennem følgende områder : Tal, retninger, familiemedlemmer, kropsdele og udseende, farver, mit hus / værelse, beklædningsgenstande, madvarer , dyr o.s.v .

I 5 og 6. klasse kan undervisningen forgå på følgende måde:

Udgangspunktet for undervisningen i engelsk i 5. og 6. klasse bliver temaer, som det er muligt at differentiere ud fra og give hvert enkelt barn i klassen mulighed for at blive udfordret ud fra netop sit faglige standpunkt. Hvert tema vil blive tilrettelagt så ovenstående kundskabs - og færdighedsområder bliver tilgodeset, men på forskellige niveauer.
Et eksempel på et tema kan være: ”Ghosts and other supernatural phenomena”, der handler om spøgelser og andre overnaturlige fænomener. Indlagt i dette er der også et tema om Halloween, der bringer os til at tale om traditioner i andre kulturer. Et andet tema ”Friends in London” er et engelsk materiale, der handler om to engelske børn og deres besøg i London. Materialet er opbygget så det udover at lægge op til kommunikation, systematisk lægger op til gennemgang af bestemte grupper af ord. Det kan fx være et sprogligt emne om erhverv. Begge materialer har desuden en lydside bestående af autentiske engelsk eller amerikanske skuespillere.
Undervisningen vil forme sig som fællesgennemgange, hovedsagelig på engelsk af et givent materiale, der vil være par – og gruppeaktiviteter og der vil være individuelle aktiviteter. Udfra standpunktsvurderinger i begyndelsen af året vil børnene blive delt i egnede arbejdsgrupper.

I 7. klasse kan undervisningen foregå på følgende måde:

Undervisningen tager sin begyndelse i musikkens verden med udgangspunkt i sangteksters indhold og sprogbrug.
Med dette afsæt i elevernes egen kultur, springer vi ind i den engelske kultur. Vi skal arbejde med engelske klassikere fra forskellige tider; Robin HoodKing Arthur – og fantasy genren: C.S Lewis The Lion, the Witch and the WardrobeLord of the RingsHarry Potter.
I arbejdet med det engelske sprog veksles mellem at lægge vægt på forståelsen af sproget og brugen af sproget. Det kan både være tekster eller opgaver, der skal arbejdes med derhjemme og på skolen.
Arbejdsformen vil veksle mellem selvstændigt arbejde, gruppe- eller par arbejde og fælles arbejde.  Udfordre til videre tilegnelse af sproget på forskellige niveauer med til tider forskellige opgaver og forskellige krav, men indenfor et fælles emne.
Vi arbejder desuden med ordklasser og grammatikken i sproget. Både gennem systematik og spil/lege.

Tyskkundervisning

Tysk 6.-9. klasse

I de nye forenklede fælles mål for folkeskolen, står der i forbindelse med tyskundervisningen for 5. – 8. klasse:
”At eleverne kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.
At eleverne kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.
At eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur.” Endvidere står at:
”Elevernes tilegnelse af tysk kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge tysk”.

Man kan inddele tyskundervisningen på Hillerød Lilleskole i 4 ”pinde” der tilsammen sætter rammerne for, hvad skolen tilstræber, at eleverne lærer i faget.

Kommunikative færdigheder.
At eleven lærer at læse og forstå sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner. Og at de lærer at gengive hovedindholdet af en kort let tekst i et enkelt sprog. At de lærer at lytte til og forståsætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner ex. Interesser, familie, fritid, skole, venner.

Sprog og sprogbrug.
At eleven lærer at udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation, at de lærer et rimeligt og tilstrækkeligt ordforråd til at kunne tale om enkle og nære emner. Og at de lærer at stave og skrive enkle ord, udtryk og sætninger.

Sprogtilegnelse.
At eleverne lægger mærke til ligheder mellem tysk og andre sprog, og at de gætter kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning, og måske vigtigst: At de tør begive sig ud i at udtrykke sig på tysk. Og at de lærer at anvende ordbøger og grammatiske oversigter.

Kultur- og samfundsforhold.
At eleverne får kendskab til tysktalende landes geografi og historie, herunder særligt Tysklands historie. De vil blive introduceret til Tysklands og Danmarks sammenhængende historie, om Tysklands deling efter 2. verdenskrig, og om Tysklands rolle efter 2. verdenskrig og i den kolde krig.

Undervisningen foregår i klassen, i små grupper, to og to og individuelt.  IT bliver inddraget i det omfang, det giver mening. I forbindelse med hovedundervisningsmaterialet i  7. klasse ” Ach So”, er der netadgang til undervisningsmateriale på nettet. Endvidere arbejder vi systematisk med grammatik i materiale fra sprogforlaget.

På Hillerød Lille Skole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Billedkunst

Billedkunst

Der undervises i billedkunst fra 1. klasse til og med 7. klasse på Hillerød Lilleskole.

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trinmål og slutmål i billedkunst, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

På Hillerød Lilleskole arbejder vi med de billedskabende elementer både som basisfag og som en del af emne-og projektarbejde.

Faglige læringsmålEfter 3. klasse
BilledfremstillingJeg kan fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger.Jeg kan tegne og male med vægt på fortælling.

Jeg kan anvende enkelte teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage.

Jeg kender til forskellige tegnemetoder, tegneteknikker og teknikker til at udtrykke bevægelse og dybde.

Jeg har eksperimenteret med form, farve, komposition med vægt på billedfortælling. Jeg har anvendt enkle farveblandinger og kender til farvernes virkemidler som kontrast, dybde og stemning.

Jeg har udforsket og anvendt forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner og udforsket materialekvaliteter i nærmiljøet.

Jeg har anvendt billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer. Anvendt digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel.

BilledkundskabJeg kan beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler og under søge og vurdere egne og andres billeder. Jeg kan anvende enkelte billedsproglige udtryk.Jeg kan genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder. Jeg kender til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder tegneserier, plakater og digitale billeder og kender til enkelte arkitektur og designudtryk.
Visuel kommunikationJeg kan anvende billedet som kommunikationsmiddel.Jeg kan anvende visuelle udtryk i fælles projekter. Anvende billeder fra forskellige medier, herunder video, computergrafik, tegneserier og plakater.

Jeg kan arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder og præsentere egne og andres billeder.

Jeg kan deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet.

Billedkunst som en integreret del af emneundervisningen kan være:

Et af de store fællesemne i storrummet for 4., 5. og 6. klasse er ”Historien i billedet”. Emnet starter med farvelære og forstørrelsesteknik. Herefter går turen til et af landets museer, hvor børnene i små grupper går på jagt efter et billede, som de syntes rummer en god historie. Tilbage på skolen begynder et tre uger langt forløb, hvor en lille kopi af det valgte billede forstørres og gengives med farvepasteller i de rette farver. Herefter skriver børnene  historien og personkarakteristikker ned, før de kan komme i gang med sidste del af processen, nemlig at lave historien om til et dramastykke. Der knokles i grupperne for at nå i mål inden deadline, hvor billeder og dramastykker vises for forældre og søskende. Set med lærerøjne er det et utroligt givtigt forløb, hvor alle udfordres, ikke blot på faglige kompetencer men i høj grad på samarbejdsmæssige kunnen. Et af konkrete resultater af forløbet, nemlig billederne, hænger nu i storrummet og hver dag kan både voksne og børn glæde sig over det smukke syn.

Musikundervisning

Musikundervisning

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

På Hillerød Lille Skole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Fra 1. til 3. klasse skal eleverne bl.a. lære at:

- arbejde med simple rytmer og kunne sætte disse sammen.

- spille på enkle instrumenter, så som claves, maracas, koklokke og trommer. Desuden skal de arbejde med klange og melodier ved at spille på zylofon og metallofon samt klaver.

- lære danske og udenlandske sange samt synge enkle kanons.

Faglige læringsmålEfter 3. klasse
At syngeJeg kender og kan synge historiske sange og årstidssange fra den danske sangskat.Jeg ved hvad de handler om og kan finde dem i en sangbog, fordi jeg ved, hvordan den er bygget op.

 

At spilleJeg kan spille på forskellige perkussion-instrumenter, marimba og xylofon, congatromme og afrikanske signaltrommer og kan indgå i en sammenspilsgruppe. Jeg kan både imitere og improvisere på de nævnte instrumenter.
At læse musikJeg ved hvad en takt/periode er og kan spille forskellige instrumenter og holde en puls. Jeg mestrer grundrytmer og kan indgå i et musikalsk fællesskab. Vi starter, når der er talt ind og slutter på samme tid. Jeg kan spille en galop, boogie-woogie, calypso og samba. Jeg har kendskab til nodesystemet og kan klappe små noterede rytmeforløb.
At lytteJeg har lyttet til forskellige musikgenrer, som jeg ikke er så vant til at lytte til.- Jeg ved f. eks hvilke instrumenter, der indgår i et symfoniorkester. Jeg har lyttet til forskellige komponisters værker, malet til et klassisk værk og prøvet at bevæge mig til det.
At optrædeJeg har anvendt musik til forskellige fremlæggelser i forbindelse med emner/ projekter og optrådt jævnligt for resten af skolen. Jeg har optrådt med hele Lilleafdelingen i vores nærområde med sang og musik og spillet til højtider og arrangementer på skolen.Hvert år spiller jeg til skolens forårskoncert, inden jeg skal op i næste klasse og møde nye udfordringer. Jeg skal nu op ad trappen til vores musiktårn og begynde at spille på trommesæt og elektriske instrumenter, fordi jeg har modtaget en musikalsk grundopdragelse i Lilleafdelingen.

 

Fra 4. klasse skal eleverne bl.a. lære at

- få kendskab til og rutine i, at synge og spille sammen - akustisk som elektrisk.

- føle glæde ved at spille og optræde sammen, for hinanden som for andre.

- få prøvet sig selv af i forhold til forskellige instrumenter, stilarter og konstellationer.

- lære noget om grundlæggende musiske begreber som rytmer, noder, takter, akkorder, rundgange ol.

- aktivt få spillet, men også lyttet til ældre/nyere musik med vægten lagt på dansk musik.

Historie

 

Der undervises i historie fra 1. klasse på Hillerød Lilleskole.

Udover de i Fælles trinmål beskrevne mål for historieundervisningen skal historieundervisningen på Hillerød LillsSkole indeholde et internationalt aspekt, idet den historiske dimension kan være udgangspunkt for børnenes indsigt i verdens uligheder.

Undervisning i historie skal så vidt mulig indgå i tværfaglige emne- eller projektarbejde.

 

Historieundervisning i 1. klasse - 3.klasse

De historiske emner skal for børnene på dette alderstrin være konkret og relatere sig til børnenes egen verden. Det er derfor vigtigt at bruge ”øjenvidneberetninger”, så som bedsteforældre eller andre voksne som har oplevet historien.

Dog elsker børn at beskæftige sig med oldtiden / vikingetiden og der er derfor mulighed for, allerede i de yngste klasser, at introducere Danmarks oldtid.

Hermed begynder introduktionen til Danmarkshistorien, som fortsætter med et emne om middelalder og et emne om den nyere tid ( 1700/1800-tallet), inden børnene i 5 eller 6. klasser kæder erfaringerne sammen i et kronologisk emne.

Eksempler på emner:

Da bedstemor var barn

Børn og arbejde i historisk lys

Børnenes rolle i familien og samfund

( pligter & arbejde)

Legetøjets historie

Børns vilkår i verden anno 2004

  1. kronologiske emne: Danmarks oldtid: Da landbruget kom til landet./vikingetiden ( 1. og 2.klasse)

 

Historieundervisning i 4.klasse - 9. klasse

De historiske emner for børnene på disse alderstrin skal ud over at relatere sig til børnenes egen verden, tage sit udgangspunkt i vores kultur og indgå i opdragelse til aktiv samfundsborger.

Eksempler på emner:

Samfundsformer. Demokrati – diktatur – enevælde, set i historisk og global perspektiv( 4.-7.)

Kend dine naboer. Danmarks forhold til det øvrige Skandinavien og Tyskland i går og i dag.(4.-5.)

Indvandrernes historie. Flygtninge og indvandrere gennem tiden (5. – 8.)

Udvandrernes historie. Hvorfor forlod de landet. Hvor og hvordan lever de i dag.( 4.- 8.)

Hvem er danskerne. Hvad vil det sig at være dansk – assimilering. (6.-8.kl.)

Kronologi. Forandringens historie. Tekniske og levemæssige ændringer op gennem tiderne.

Store personligheder. Kunne Grundtvig være født i vikingetiden.

I./ Ulandsproblematik. Slavernes historie. Hvorfor er nogle lande fattigere end andre.

  1. kronologiske emne: middelalder 3. klasse
  2. kronologiske emne: svenskekrigene/ Danmark i 1800-tallet 4. /5.kl.
  3. Kronologi: Et sammenbindende emne med fokus på forandringer. Lav en tidstavle. 5. evt. 6.kl.
  4. Velfærdssamfundet. Danmark efter 1945. ( 6.- 8. klasse)

 

Tværfaglige områder

Musik: Musikkens historie. Den folkelige – og den etablerede musik

Teaterhistorie: hvordan blev teateret brugt som magtmiddel

Kunst & geometri: Historien set gennem kunstnerens pallet. Opfattelse af rum og perspektiv set ud fra kunstens historie. Hvordan har man indrettet sig gennem tiderne

Vi inddrager det dramatiske element.

Der afholdes ikke prøver i historie jf. Friskoleloven §8a

Krop og bevægsel/Idræt

Der undervises i idræt fra 1. klasse til og med 9. klasse på Hillerød Lilleskole.

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trinmål og slutmål i idræt, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Krop og bevægelse: i bh.kl.- 3. klasse kobles musik og bevægelse sammen, for at styrke glæden ved at bevæge sig.

I ” krop og bevægelse” arbejdes der med kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, imitation, improvisation samt med udvikling af barnets egne grænser og gode vaner.

Faget har en grundlæggende fællesskabende effekt, både fysisk og psykisk, som bruges i alle de andre fag – og i barnets hele liv.

Som udgangspunkt arbejder vi med ”legemodellen” og dens fire hjørnesten: det fysiske, kognitive, sociale og psykiske. Efter modellen kan der skrues op eller ned for de forskellige hjørnesten efter det enkelte barn og gruppens behov, men altid med grundlegen som udgangspunkt.

Vi arbejder med begrebet ” den pædagogiske bagdør”, der sikrer, at undervisningen tager hensyn til det enkelte barns udviklingstrin, men samtidig udvikler gruppen som helhed (giver passende forstyrrelser)

Målet er, at børnene:

– føler glæde ved længere tids fysik udfoldelse.

– får udviklet deres pulsfornemmelse.

– får en større kropsbevidsthed og udholdenhed.

– får brugt kroppen varieret og styrket deres fysik.

– får styrket deres samarbejdsevner.

Metode:

Gennem forskellige former for sanglege, stoplege, fangelege, rollelege og mere idrætsagtige aktiviteter skal børnene opøve grundlæggende grovmotoriske færdigheder og bevægelsesmønstre. De kommer desuden til at udforske redskaber som hulahop ringe, sjippetove, bolde mm. og skal lære nogle enkle hold-aktiviteter/lege.

Fra 4. klasse er idrætsundervisningens primære formål at elevernes bevæger sig med nedenstående delmål:

Overordnet arbejder vi også her med glæden ved at bevæge sig, blive kropsligt udfordret, at have det sjovt med andre og få gode vaner. Det sociale aspekt og det at lære at være et ”team” er en vigtig del af faget. Med alderen øges progressionen og udfordringerne til koordination, balance, styrke, hurtighed og opfindsomhed. I storrummet bader alle elever efter idræt.

  1. klasse står for at arrangere det årlige motionsløb i skoven. Her har de ofte arrangeret et oplevelsesløb, der på baggrund af en digtet historie fører børnene rundt i skoven fra post til post, for at løse et problem. Der er også mulighed for at deltage i tonseløbet i iveren efter at slå egne/andres rekorder.

I 7. og 9. klasse er bevægelse/idræt en del af det faglige indhold i lejrskolen. Her udfordres børnene kropsligt og afprøver egne grænser for at gøre deres selvværd større – det giver livsduelige børn.

Vi underviser på egen matrikel og bruger de øvrige muligheder vi har: området omkring os, med skov og løbestier, samt muligheder for skøjte-, svømme- og øvrige haller til forskellige bevægelsesaktiviteter.

Delmål:

– at give børnene ”gode vaner” (opvarmning, udstrækning, løfteteknik, kropsbevidsthed, osv.)

– at lade børnene afprøve ting de ellers ikke ville prøve – at udfordre, men ikke overskride, deres egne grænser (passende forstyrrelser). Idræt handler også om samarbejde, tillid og selvtillid!

– at involvere børnene i højere grad i indholdet, så de også får større indsigt i læringsprocesserne. De forestår ofte opvarmning og undervisning på skift, ligesom de udvikler programmer, boldspil og andre fysiske aktiviteter.

– at have det sjovt sammen!

Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger. Idræt er et fagområde, hvor alle har erfaringer at bidrage med.

Geografi

På Hillerød Lilleskole skal eleverne opnå de fælles trinmål og slutmål i geografi, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

 

Undervisningen foregår bl.a. som projektarbejde med udgangspunkt i følgende:

En gang årligt laver 6. og 7. klasse et projekt, hvor der arbejdes i 21/2 uge med natur & kultur geografi. Eleverne skal lave en beskrivelse af et land. Der skal udformes en problemformulering, som skal besvares ved hjælp af en undersøgelsesdel. I opgaven skal eleverne beskrive landets beliggenhed og landskab. Der skal reflekteres over, hvad dette betyder for infrastruktur, levevilkår, økonomi, levetid mm.

Desuden skal der præsenteres et forsøg, der har relevans for det land man arbejder med. F.eks. kan man lave noget med vandets kredsløb, når man arbejder med Irland.

Det hele afsluttes med en fremlæggelse.

 

Derudover arbejdes der periodisk med faget geografi i de ugentlige lektioner i natur & teknik.

Biologi

På Hillerød Lilleskole skal eleverne opnå de fælles trinmål og slutmål i geografi, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

 

To eksempler på undervisning i biologi i 7. klasse:

 

  1. klasse er på ekskursion til Mølleåen for at lave naturundersøgelse. Her arbejdes med vandkvalitetsundersøgelse. Dette gøres ved at indsamle fauna og fange dyr samt lave en kemisk undersøgelse af vandkvaliteten.

På denne tur er bestemmelsesdug og tælleskemaer vigtige dele i analysearbejdet. Ved dette besøg har der også været arbejdet med sidste istid, da denne er meget relevant for åens udseende.

 

Når der arbejdes med mennesket, er der fysisk aktivitet, så puls, ligevægtssansen, synssansen, smagssansen, lugtesansen og høresansen udfordres.

Der ses på et helt sæt med spiserør, lunger, hjerte, nyre og lever. Der kommer knogler på bordet med ledbånd, knæskaller og hvad dertil høre. I forbindelse med dette arbejde, forbereder eleverne fremlæggelser for hinanden. De får på denne måde gennemarbejdet teorien og set hvordan tingene ser ud.

Fysik og kemi

På Hillerød Lilleskole skal eleverne opnå de fælles trinmål og slutmål i fysik & kemi, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Hvert år laver vi fysikuger, hvor der arbejdes med eksperimenter, teori, refleksion, ekskursioner og undren. Temaet varierer fra år til år. Undervisningen løber over en uge fra 9.00 – 14.30.

Et eksempel fra undervisningen kan være følgende:

Eleverne bliver præsenteret for det periodiske system, ved hjælp af en tegning af et atom på gulvet. Eleverne skal være elektroner og springe fra skal til skal for at illustrere elektronernes bevægelse i atomet. De tages med uden for og vises i størrelsesforhold, hvor langt der er mellem elektroner i første skal og kernen. Dette giver også en god fornemmelse af, hvad tallene i det periodiske system betyder. Hvordan elektronerne fordeles i skallerne.

 

Derudover arbejdes periodisk med fysik i klassens ugentlige lektioner i natur og teknik. Al undervisningen indeholder en praktisk og en teoretisk del.

Planlægning, gennemførsel og evaluering

Udgangspunktet for planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen

Elevernes egen viden og redskaber, nye såvel som allerede tillærte, kan ændre og forme indholdet af et planlagt undervisningsforløb. Medejerskab, engagement og entreprenørskab er tænkt, som det bærende element i undervisningen.

Eksempler på det ovenstående på de forskellige klassetrin:

Morgenmøde: En mulighed for børnene til at komme med ideer og ændringsforslag til undervisningen.

Vores restaurant: Vi etablerer en restaurant hvor børnene, på baggrund af ansøgninger og interesser, varetager alle funktioner fra køkken til gulv og resultatet er tre retters menu serveret for gæster udefra.

Miniuniversitet: Arbejde selvstændigt om et selvvalgt emne, hvor arbejdet med at finde information og opsøge ressourcer udefra ikke foregår i skolen, men udenfor med støtte fra familien.

Forfatterskab: Gennem arbejdet med ”min bog”, børnenes eget forfatterskab, bliver de indført i genrearbejdet.

Læringsstrategi og didaktisk udgangspunkt

I vores planlægning rummer vi plads til at elevernes kan have indflydelse på indholdet af et forløb. Når børnene oplever, at deres engagement og medejerskab udmønter sig i medbestemmelse, skabes der grobund for engagement og læring. Vi opfordrer og støtter eleverne i at bidrage med kvalificerede ideer for at øge deres medejerskab i læringsprocessen og fremme den almene dannelse.

Evaluering

I storrummet benytter vi målsætning og evaluering af børnenes læring for at engagere børnene i deres egen læring, hvordan de selv kan tage medansvar for denne og hvad der skal til for at komme videre. Denne proces er differentieret og tilpasset det enkelte barns ressourcer. Den lave klassekvotient understøtter denne praksis.

Planlagt evaluering

I vores planlægning af undervisningsforløb er evaluering tænkt ind som et redskab, der bruges i samarbejde mellem elever og lærere. Vi ønsker at vise, hvordan der sker en progression i undervisningen, opkvalificering af gentagne forløb gennem, for eleverne, velkendte evalueringsmetoder og det enkelte barns læringsspor.

Læringsspor og dokumentation

Gennem elevernes egne produktioner, logbogsskrivning, relevante tests, herunder OS, ST, MAT og MG samt evaluering på baggrund af fremlæggelser og dialog, samler læreren dokumentation og læringsspor for barnets udvikling.