Musikskole

Share on Facebook6Tweet about this on TwitterShare on Google+0Email this to someone          

Hillerød Lilleskole Musikundervisning

UNDERVISNINGEN STARTER

I år i uge 37, hvor alle klasser har været på lejrskole og slutter med en koncert tirsdag d.3/5 2016.
Børnene når at modtage undervisning 29 gange fra d.7/9 – d.3/5 2016. Der er ikke undervisning i uge 42 (efterårsferie), uge 52 og 53 (juleferie) uge 7 (vinterferie) samt uge 11, hvor vi har teaterforestilling og alle instrumenterne står i storrummet og uge 12 (påskeferie).
Da det er en ordentlig økonomisk mundfuld at betale et helt års undervisning deles betalingen over i to. Der bliver lagt et administrationsgebyr (1oo kr.) plus et gebyr (50 kr.) til slitage på skolens instrumenter til betalingen. Prisen bliver beregnet efter tarif og ferier, fridage og vores teaterforestilling trækkes fra.
 musikskolethumb1
Årets afslutningskoncert tæller en undervisningsgang. I betaler kun for de gange der undervises. Første time er prøvetime, herefter er tilmeldingen bindende for hele sæsonen.
I tilmelder jer ved at skrive til mig på intra. Deadline mandag d.17/8. Når I tilmelder jer, skal I skrive barnets navn og klasse, instrument/aktivitet, hold eller eneundervisning og navn på eventuelt holdmakker.
Har jeres barn en anden fritidsaktivitet og derfor ikke kan en bestemt dag, skal I skrive dag og tidspunkt, så vil jeg forsøge at tage hensyn til det, når jeg laver skemaet. Børn kan modtage undervisning i frikvarteret, men ikke i undervisningstiden.
Hvis jeres barn skal tilmeldes sammenspil, skal I ikke ønske bandmedlemmer. Man lærer at spille for at kunne spille sammen med andre og vi vil meget gerne hjælpe børnene med at lave bands. Derfor sammensætter vi holdene.
Hvis jeres barn er forhindret i at komme til undervisningen, skal I ringe afbud til læreren. Hvis dit barn ikke er i skole, vil det stå i vores bog over fraværende, som læreren tjekker. Hvis læreren melder afbud, bliver timen erstattet, men hvis dit barn melder afbud, bliver timen ikke erstattet. Hvis en klasse er på tur, er der heller ikke mulighed for erstatningstime.
musikskolethumb2
De børn, der går til musikundervisning i SFO tiden, skal forældrene være opmærksomme på, at det ikke er pædagogernes ansvar, at børnene husker deres spilletid. Det er en god ide, at huske børnene på at ” Det er altså i dag du skal til spil”, inden de går om morgenen. Musiklæreren vil forsøge, at finde dit barn, hvis han/ hun ikke kommer, men børns huler er jo uransagelige, så det lykkes ikke altid.
Man behøver ikke, at gå på skolen for at tilmelde sig musikundervisningen. Gamle forældre eller elever er også velkomne til at skrive til mail sh@hillerod-lilleskole.dk og tilmelde sig. Børn fra skolen har 1. prioritet og holdene bliver fyldt op efter ”først til mølle” princippet. Husk deadline d. 17/8. Betalingen vil blive opkrævet via skolepengene. Eksterne elever vil modtage en regning.

SÆSONENS PERIODE
START: Mandag d. 7. september eller tirsdag d. 8. september 2015 SLUT: Tirsdag d.3. maj 2016
SÆSONENS PRISER
Ene undervisning kr. 2.586 2 elevers hold kr. 1.365 3 elevers hold kr. 962
Hold-elever betaler samme beløb til administration og udstyrs slidtage som børn, der får ene undervisning. Derfor koster det ikke det halve, at spille på hold.
Priserne er for 6 måneder sammenlagt, i alt 29 lektioner af 30 min


TILMELD DIT BARN TIL MUSIKSKOLEN HER
Navn
Ønsket hold
E-mail
Telefon
Kommentarer

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER I TROMME:

En tromme er et percussionsinstrument eller slagtøj om man vil. Trommen er som oftest cylinderformet. Der er udspændt skind eller et andet elastisk materiale ud over den ene ende af cylinderen. Det er dette skind, man slår på for at frembringe lyd. På nogle typer trommer er der skind i begge ender. En kombination af trommens diameter og skindets spænding afgør trommens tone og lyd-karakter. Visse trommer slåes an med hånden, f.eks. congas og bongoer, andre med stikker eller køller, f.eks. lilletrommer, tammer, stortrommer (march) og bodhran.

En person der spiller på trommer, kaldes for en trommeslager.

DrummerSilhouette_transparent_background

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER I EL GUITAR:

En elektrisk guitar er en guitar der, imodsætning til en akustisk guitar, ikke selv frembringer lyden. Vibrationerne fra strengene bliver opfanget af pick-up’s og sendes gennem en forstærker for at frembringe lyden. El-guitaren bliver ofte bragt i sammenhæng med rock, heraf udtrykket rock-guitar.

guitar-311125_640

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER I AKUSTISK GUITAR:

En akustisk guitar er en guitar, som den der ses til højre. Akustiske guitarer er sammen med elektriske guitarer vel nok de mest udbredte og velkendte guitartyper. Der er en markant forskel på, hvordan disse to typer guitarer virker.

pc5odKdxi

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER I EL-BAS:

Elbassen (også kaldet basguitaren) blev udviklet i 1951, som en slags forenkling af kontrabassen, af Leo Fender.

Den elektriske bas stemmes i kvarter som en kontrabas, men holdes som en guitar. Tonerne E, A, D, G er en oktav dybere end de fire dybeste guitarstrenge. Der sidder under strengene pickupper som opfanger lyden. Derfra sendes den videre til en forstærker.

Elbassenes funktion er sammen med trommerne, at lægge bunden i rytmisk musik. Der findes flere spilleteknikker, men den mest udbredte er at knipse strengene med pege og langefinger. En fordel ved den elektrisk bas er, at den kan spille højt og dermed ikke overdøves af f.eks trommer. Det var vigtigt for udviklingen af rockmusikken.

De fleste el-basser er forsynet med fire strenge og er stemt E, A, D, G, men der findes andre varianter. Man kan for eksempel stemme hele bassen en tone ned. I lighed med en almindelig guitar har en bas bånd, dvs. halsen (gribebrættet) har inddelinger.

Imidlertid kan man få en anden sound, hvis man spiller båndløs El-bas. En vigtigt eksponent for denne stil var Jaco Pastorious, som har været stilskabende. Båndløs bas har været vigtig i dansk jazz og rock med musikere som f.eks. Bo Stief og Michael Friis. Der produceres basser i Danmark af blandet andre Johnny Mørch, som er internationalt anerkendt.

bass-159703_640

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER MANDAGE OG TIRSDAGE I SAMSPIL:

Hvis man kan spille lidt og har modtaget musikundervisning, kan man gå til sammenspil. Har man lyst til at spille sammen med nogle og har en banddrøm i maven, skal man bare tilmelde sig. Så sammensætter vi et godt band og Andreas vil hjælpe med at få orkestret til at ”hænge sammen”.

Man kan ikke få ene instrumentalundervisning på dette hold. Undervisningstiden er 60 min. eller hvad bandet aftaler med Andreas. Betaling afhænger af spilletid og af orkestrets størrelse.

667f95e4.band_silhouette

ANJA MIEHE RENARD UNDERVISER I KLAVER:

Anja fortsætter sin klaverundervisning i denne sæson. Det er vigtigt, at I har et klaver hjemme, så I kan øve Jer.

Anja er uddannet musiklærer fra konservatoriet og hendes hovedinstrument er klaver. Ved særlige lejligheder tager Anja sin harmonika frem og så er der gang i den med dans og sang både inde i skolen og udenfor.

SANG & KLAVER

Hvis du gerne vil synge og lære at spille klaver. Så er muligheden her. Vi leger med stemme og udtryk sideløbende med, at vi spiller klaver. Det er svært både at synge og spille samtidigt. Det kræver, at man øver sig. Når det lykkes er det en stor glæde!

Det er bedst hvis I er to elever samtidig, men eneundervisning er også en mulighed.

9682-illustration-of-a-piano-with-music-notes-pv

ANJA OG SUSAN UNDERVISER I KOR: 

MELD JER NU SANGERE OG SANGERINDER!

Anja og jeg vil meget gerne starte et rytmisk/pop kor. Det er en fantastisk oplevelse at synge sammen med andre og har man en drøm om at være sanger i et band, er det nærmest et must at starte med at arbejde med vokaler i et kor og lære at synge flerstemmigt.

Vi aftaler en dag, hvis nogle tilmelder sig. Prisen er afhængig af antallet af tilmeldte.

Hilsen Anja og Susan

gospel-choir-hi

LISBETH TANGHØJ UNDERVISER I DRAMA:

På dramaholdet skal vi lave både sjove og eftertænksomme dramaøvelser. Sige ”Ja” til os selv og hinanden, afprøve mange følelser og betragte hinandens udtryk. Vi skal improvisere og finpudse de teater-aftaler vi indgår.

Lørdagsprøven d. 5. marts er dramaholdets interne generalprøve på det teaterstykke vi har premiere på torsdag d. 10 marts. Det er vigtigt, at alle kommer HVER gang for at opnå ejerskab og tryghed i processen.

Ved eventuelt afbud sendes en sms til Lisbeth på mobil nr. 30233875. Bemærk ekstraprøve og generalprøve lørdag d. 5 marts klokken 10-13

Drama-undervisningsker klokken 14.00-15.30 følgende torsdage:
2015: d.3/12, 10/12 og d. 17/12

2016: d.7/1, 14/1, 21/1, 28/1, 4/2, 11/2, 25/2 og d.3/3

Husk lørdagsprøve d. 5. marts klokken 10.00-13.00.

Den 10. marts øver vi klokken 14.30-15.30 før premieren.

Premiere d. 10 marts klokken 17 hvor alle er velkomne.

Det koster kr. 775 pr. pers.  ved 10 tilmeldte børn.

Drama og teater ved Lisbeth tanghøj starter torsdag d. 3. december 2015, klokken 14.00 – 15.30.

theater_masks_silhouette

TINA STENHØJ UNDERVISER I ZUMBA:

Hvis nogle har lyst til at gå til børne Zumba, er Tina parat til at gi ́den gas igen. Jeg aftaler en dag i SFO-tiden, hvis nogle er interesseret.

Pris: Afhængig af deltagerantal. Minimum 12 på holdet.

zdance

LARS ANDERSEN UNDERVISER I MUSIK OG BEVÆGELSE:

Mange af jer spørger mig hvad de mindste børn kan gå til, for de vil så gerne.

I år er vi så heldige at Lars (lærer i 6.klasse) vil oprette et forældre- og børnehold, hvor I skal stifte nærmere bekendtskab med vores percussion instrumenter og alt det der kan komme ud af dem.

Og det er SÅ godt for vores yngste klasser – og i øvrigt også godt for os voksne.

Bare tilmeld jer. Hvis der er nok tilmeldinger opretter vi holdet.

Undervisning foregår hver torsdag fra kl.16.30-17.15.

dance-310022_640

ANDREAS BAY ESTRUP UNDERVISER I FORÆLDREBAND:

Andreas er villig til at være ” Band fødselshjælper”, hvis nogle af I forældre går med en lille drøm om at lave et band, men mangler lidt starthjælp.

Måske kan vi lave et voksen/børne band med hjælp fra Andreas. I skal bare tilmelde jer ”sammenspil”, så sammensætter vi de tilmeldte i bands.

Pris afhængig af deltagerantal. Tilmeld jer, så hører I nærmere.

Undervisning mandag eller tirsdag aften.

667f95e4.band_silhouette

Musikskolens undervisere

ANES_-_Andreas_Estrup_-_Musiklærer

HEJ ALLE BØRN OG FORÆLDRE PÅ HILLERØD LILLE SKOLE!

Jeg hedder Andreas og underviser i trommer, guitar (el- og akustisk) og elbas her på skolen. Undervisningen foregår som udgangspunkt i solo- eller på tomandshold og den ugentlige lektion varer 1/2 time.

Jeg er uddannet musiklærer fra Rytmisk Musikkonservato­rium med trommesæt som hovedinstrument og spiller i en masse forskellige bands, alt fra jazz til rock.

Alle er velkomne til at tilmelde sig og jeg lægger meget vægt på gode musikalske oplevelser i undervisningen. Dog vil jeg opfordre jer forældre til at sikre jer, at jeres barn er motiveret og interesseret, så bliver undervisningen sjovest for alle parter.

Håber at se en masse af jer til en ny sæson.

 

1243413_1386318384933455_257132951_o

Anja fortsætter sin klaverundervisning i denne sæson.

Anja er uddannet musiklærer fra konservatoriet og hendes hovedinstrument er klaver.

Ved særlige lejligheder tager Anja sin harmonika frem og så er der gang i den med dans og sang både inde i skolen og udenfor.

Det er vigtigt / en god ide, at I har et klaver hjemme, så I kan øve jer.

LITA_-_Lisbeth_Tanghøj_-_Vikar

Lisbeth vil i år tilbyde dramaundervisning som beskrevet her.

På dramaholdet skal vi lave både sjove og eftertænksomme dramaøvelser. Sige ”Ja” til os selv og hinanden, afprøve mange følelser og betragte hinandens udtryk. Vi skal improvisere og finpudse de teater-aftaler vi indgår.
Lørdagsprøven den 5. marts er dramaholdets interne generalprøve på det teaterstykke vi har premiere på torsdag d.10 marts.
Det er vigtigt at alle kommer HVER gang for at opnå ejerskab og tryghed i processen.

Drama-undervisning klokken 14.00-15.30 følgende torsdage: 3. dec, 10 dec, 17. dec. 2016: 7/1, 14/1, 21/1, 28/1, 4/2, 11/2, 25/2, 3/3.
Husk lørdagsprøve 5. marts klokken 10.00-13.00. Den 10. marts øver vi klokken 14.30-15.30 før premieren. Premiere 10 marts klokken 17 hvor alle er velkomne.
Kh Lisbeth

LA_-_Lars_Andersen_-_Lærer

Lars Andersen starter sammenspilshold for forældre og børn

Lars underviser i 6 klasse, men har i år meldt sig på musikskolen som ‘opstarter’ af et Musik og bevægelseshold for både forældre og børn. VI håber nok vil tilmelde sig så et hold kan blive realiseret.

SUHO_-_Susan_Holvøe_-_Vice_Ins

Susan varetager musikskolen

Udover at være skolens Viceinspektør, varetager Susan også det generelle overblik over skolens musikundervisning samt deltager aktivt i undervisningen. Ved tilmelding, spørgsmål og betaling er det Susan du skal henvende dig til.

Vi ser frem til en god sæson