Pædagogik

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Email this to someone          

Pædagogik

Hillerød Lille Skole er et trygt og udviklende sted at være, både for børn og ansatte.
Derfor er det vigtigt for os at tage hånd om det enkelte barn og vise respekt for dets særegenhed og udvikling. Vi prioriterer også det gode og udviklende arbejdsklima for alle ansatte på skolen.

Respekt for kammerater og voksne er en mærkbar del af hverdagen i en naturlig integrering af det faglige og det sociale. Vi bestræber os også på at være en demokratisk skole. Demokratiet begynder i vores hyggekroge om morgenen og fortsætter på vores fællesmøder i Lilleafdelingen og på fællesmøderne i Storrummet.

Børn er af natur nysgerrige og i vores samvær med børnene handler det om at understøtte og udvikle børnenes nysgerrighed. Det legende og det lærende hører sammen. Derfor bestræber vi os på, at undervisningen bliver opsøgende og eksperimenterende.

Børn lærer på mange måder. Deres kompetencer og ressourcer kan være meget forskellige. Med en lav klassekvotient børn er der ressourcer og mulighed for at tage hensyn til det enkelte barns udvikling. Vi lægger vægt på, at børnene lærer at bruge deres krop, deres musikalitet og deres kunstneriske evner.

Børn, som synes det er sjovt at gå i skole, som er nysgerrige, som kender deres eget værd, som kender deres egen krop og dermed er sociale og trygge, lærer en masse og har samtidig fået en indholdsrig ballast, der er med til at gøre dem til livsduelige voksne.

 

Et fælles livs- og menneskesyn.

De voksne skal være børnenes forbilleder. Derfor er et fælles livs- og menneskesyn, der indebær respekt for andre mennesker, vigtigt, når børnene skal danne egne etik- og moralbegreber. Hver morgen er der morgensamling i alle klasser. Her skabes den trygge ramme om barnet og fællesskabet. De ugentlige fællesmøder i Lilleafdelingen og Storrummet skaber grobund for det store fællesskab og udvikler børnenes demokratiske evner og indflydelse på skolens hverdag.

 

Vi ønsker ansvarlige børn, der passer på vores skole og hinanden.

Ansvarlige børn kræver ansvarlige voksne, der er gode forbilleder. Voksne, der tager børnenes forslag alvorligt, så de mærker at demokrati fører til noget. Børn og voksne skal sammen skabe et tillidsrum, der viser, at vi forventer, kræver og holder fast i ansvarligheden. Morgenmøder, fællesmøder og venneklassesamarbejde giver ansvarlige børn, hvis vi tager disse ting alvorligt. Vi skal hjælpe børnene til at reflektere over episoder og problemer af social karakter, så de selv finder løsninger og ændre adfærd. Vi voksne, både på skolen og derhjemme, skal holde fast i “de sure pligter” – eks.vis oprydning, rengøring og opvask, for ansvarligheden og fællesskabet skyld. Vi skal huske at anerkende børnene, når de gør noget godt for fællesskabet. Udtrykke glæde for de ting, som vi har og argumentere for hvorfor vi skal passe på vores skole og de værdier, som vi værdsætter. Vi skal altid være til rådighed, når børnene har brug for voksenhjælp. Vi skal overholde samme regler som børnene. Sørge for at ødelagte ting bliver fulgt til dørs – erstattet, repareret. Huske at vi som voksne rollemodeller kan give en undskyldning.

 

Vores store børn skal være gode forbilleder for hinanden og de små.

Samværet og omgangstonen blandt de store danner forbilleder for de mindre børns samvær. Venneklassesamarbejdet er et vigtigt element i socialiseringsprocessen på skolen. De store tager sig af de små og de små føler sig trygge ved de store.
Nogle børn kan have svært ved at være en god ven. De skal have hjælp af en voksen. De store børn er gode forbilleder, når de optræder med musik, teater eller fremlæggelser og når fællesmødet fungere, som det skal. Under fællesemner for hele skolen eller i storrummet skal de store være gode forbilleder og hjælpe de mindre både fagligt og socialt.

 

Vi ønsker motiverede og glade børn. Børn der er engagerede og gerne vil.

Når de voksne er motiverede og tændte, smitter det af på børnene. Når børn har indflydelse på egen læring og tingene lykkes for dem, eller når de beskæftiger sig med egne projekter som f.eks. fastelavn, engagerer de sig og er motiverede.
Når forældrene er engagerede i skolen og børnenes hverdag, smitter det af på børnenes engagement og glæde ved at gå i skole.

Undervisningsforløbet skal være dynamisk og bygget på erfaringspædagogik. En pædagogik der giver børnene svar på deres spørgsmål (og ikke så meget svar på lærerens spørgsmål).

Vi vil gerne forberede børnene til at arbejde projektorienteret med læreren som vejleder. I dette forberedende arbejde arbejder vi med tematiske og mere individuelle emner. I emnearbejdet sætter læreren rammen op for det fælles arbejde og hjælper det enkelte barn med at lave overkommelige og overskuelige mål for sig selv, så barnet oplever en udvikling under processen. Barnet skal opleve et ejerskab til emnet, således at det bliver barnets projekt og ikke lærerens. Det er også vigtigt at læreren forklarer og beskriver de fag og delelementer der indgår i emnet, så børnene kan se hvad de lærer. I vores samvær med børnene skal vi voksne tage lærerrollen alvorlig og være gode forbilleder og inspiratorer for børnene. “Læreren må ikke forhindre børnene i at lære noget”.
Det fælles emnearbejde tager oftest udgangspunkt i oplevelsen og herefter arbejdes der med forskellige indtryk og udtryk. Emnearbejdet i de to afdelinger må gerne have en fast ramme – et tema. Det kan eksempelvis være de fire elementer.: luft, jord, ild og vand.

 

Gode traditioner – vellykkede arrangementer.

Vores julearrangement og fastelavn, herunder forberedelsesfasen, er korte forløb hvor vi gør noget godt og sjovt for hinanden. Hver enkelt individ er en del af det hele og forberedelserne kulminerer med fremlæggelsen – festen.
Fastelavnsforberedelserne er demokrati på børneplan. Her skal børnene lytte til hinanden, finde kompromisser, samarbejde og forhandle.
Fastelavnsfesten er en god tradition, hvor også mange tidligere elever deltager.
Den årlige skolekoncert er en god drivkraft og motivation for det daglige arbejde med musik. Med deres optræden inspirerer og motiverer klasserne hinanden.
Fælles niveaudelt arbejde, som danskværksteder og fællesprojekter i lilleafdeling og storrum, er gode eksempler på at små kan lære af store. Samtidig skal vi sørge for, at de store børn får aldersvarende udfordringer.
Det er vigtigt, at alt hvad børnene gør har en mening – er til nytte. Derfor er produktet til tider lige så vigtigt som processen. Børnenes fremlæggelser på tæppet eller i klassen samt udsmykning og “ferniseringer” skal være en naturlig del af skolens hverdag.

Fælles for hele skolen:
Morgenmødet, rengøring (i klassen og fælles om fredagen), fællesmødet, “på tæppet”.

 

Alle klasser holder morgenmøde.

Her fortæller børnene hinanden om oplevelser, her vendes eventuelle problemer og konflikter og her informerer læreren om dagens arbejde. Vi skal styrke den enkelte og fællesskabets respekt for skolens værdier. Rengøring, oprydning og indretning er derfor en fællessag for børn og voksne. Børnene skal gennem de voksnes gode eksempel og tilstedeværelse lære at gøre rent på en hensigtsmæssig måde.
“På tæppet” er en vigtig tradition, som vi alle ønsker at bevare. “Tæppet” er vigtigt for fællesskabet og vi-følelsen her på skolen. Samtidig er det også stedet, hvor de store børn får lov at vise de små børn, hvad de kan og dermed fremstå som gode forbilleder. Tæppet må ikke aflyses. Klasselæreren har ansvar for evt. at bytte dag med en anden klasse. Læreren indgår i turnussen på lige fod med klasserne.
På fællesmødet opdrager vi børnene til demokrati gennem demokrati. Her bliver børnene taget seriøst. Børnene ser hinanden og spejler sig i hinanden.
På fællesmødet er det børnene, der videregiver de etiske spilleregler til hinanden. Ordstyreren – et barn fra den arrangerende klasse- skal sørge for at lede mødet på en ordentlig måde. Der skal være ro, så alle kan høre og alle skal turde sige sin mening.
I storrummet er det den arrangerende klasses lærer, der er ansvarlig for, at referatet bliver hængt op i tide.
På forældremøderne og i ugebrevene hjem til forældrene skal lærerne informere om, hvad der er blevet taget op på mødet, så samtalen kan fortsætte derhjemme.

 

Forudsætningen for god undervisning er et trygt og samtidig udfordrende arbejdsfællesskab for elever, lærere og pædagoger.