Tilsynserklæringer

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Email this to someone          

Hillerød Lille Skole -Tilsynserklæring 2016/2017

Til Hillerød Lille Skole

Forældrekredsen, skolens bestyrelse og – ledelse                                                  19. april 2017

 

Tilsynserklæring for Hillerød Lille Skole, Skoleåret 2016/2017 

Den her foreliggende tilsynserklæring er udformet efter de retningslinjer for tilsyn, der er angivet på undervisningsministeriets hjemmeside. Heraf fremgår bl.a.:

Den tilsynsførende, som er valgt af forældrene, skal hvert år skrive en erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse. Heri skal den tilsynsførende blandt andet vurdere, om skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

  • Tilsynserklæringens grundlag

 

Tilsynserklæringen er baseret på en række besøg på skolen, hvor der er indsamlet informationer på forskellige måder:

  • Observationer af en række gennemførte undervisnings- og læringsforløb, herunder undervisning i fag, og gennemførelse af projektorienteret undervisning og tematisk organiserede forløb.
  • Præsentation af tværfagligt projekt af elever, støttet af lærer
  • Samtaler med skoleleder, souschef og lærere
  • Observationer af og samtaler med elever under frikvarterer
  • Anvendelse af data fra foreliggende skriftlige dokumenter vedr. skolen, herunder redegørelser og materialer vedr. skolens undervisning og læringsaktiviteter, produceret af skolens lærere. (f.eks. materialer vedr. undervisningsplanlægning og –evaluering)
  • Oversigt

 

Skolens navn og skolekode: Hillerød Lille Skole, skolekode: 219009

Navn på tilsynsførende: Steen Høyrup Pedersen

Dato for tilsynsbesøg: 23.2, 10.3, 16.3, 17.3, og 29.3, alle 2017

Angivelse af, hvilke klasser og fag tilsynet har overværet undervisningen i.:

23.2: 6. klasse. Pubertet (fra ”uge sex”). Biologi om det at være teenager

10.3:7. klasse: 1. del af Projektforløb ”upcycling”.

16.3: Engelsk i 5. og 6. klasse

17.3: Dansk i Børnehaveklassen.

Matematik i 4. klasse

29.3: Køkkenhave og udehave projektet. 2. klasse. Tematisk organiseret undervisning

  • Skolens fag er vigtige i skolens undervisning
  • Dansk i børnehaveklassen

 

Der arbejdes i klassen med at lære at læse. Der arbejdes med, hvad der kaldes ”søde ord”: lydrette ord, her på to bogstaver, f.eks. : se en is. Der er arbejdet med – og børnene har lært –  hvordan bogstaverne ser ud, deres navn og lyd. Læsning består herefter i: at sætte bogstavernes lyde sammen til ord.

Læreren har organiseret en indlæringsaktivitet for børnene: børnene vælger en kammerat, og arbejder to og to. Et barn i dette par trækker et billede fra en kasse. Billedet fremstiller f.eks. en bi. Billedet er skjult for den anden, men barnet der ser billedet prøver at skrive hvad det ser: ”bi”. Det andet barn gætter så – eller læser – hvad der står, og billedet vises. Er det rigtigt? Der gøres status i klassen som helhed: hvor mange ord har I fundet?

Der fortsættes i en progression med lidt mere krævende aktiviteter: f.eks. med at læse: ”må en ål få to is?” ”Bo så en ko”. Børnene går ud i grupper og læser små historier, to og to. Læreren spørger: hvem kan tænke sig at læse: to piger læser en side op i kor.

Børnene er tydeligvis udfordret af aktiviteterne, de er ivrige efter at hente et (nyt) billede, og prøve at stave, og prøve at gætte og læse. De er aktive og viser massere af gå på mod. Aktiviteten er spændende for børnene. Alle eleverne i klassen kan sætte to bogstaver sammen til lyd. En del elever kan læse en let tekst.

Læreprocessen indeholder væsentlige elementer som: udfordring, opgaveløsning, aktivitet og samarbejde

Undervisningsministeriet anfør i læseplan for børnehaveklassen i faget dansk følgende opmærksomhedspunkt: Eleverne kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd (undtagen q, w, x og z).

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt:

Dansk: Står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

  • Matematik i 4. klasse

 

Der arbejdes med det centrale kundskabs- og færdigheds områder: Geometri. Mere konkret arbejdes der med forskellige typer af trekanter og konstruktioner af højder fra trekanternes vinkelspidser. Der indgår måling af trekanters sider og vinkler.

Alle elever har og anvender en række matematiske redskaber: lommeregner, passer, hviskelæder, blyanter, lineal og vinkelmåler.

Børnene fortæller at der tidligere er arbejdet med at finde arealer af firkanter og forskellige typer af trekanter: spidsvinklede og stumpvinklede, og finde grader på trekanter.

Der arbejdes nu med at konstruere højder fra vinkelspidser i forskellige trekanter.

Læreren afklarer begreber og demonstrerer fremgangsmåder ved tavlen. Eleverne kaldes til tavlen og løser små opgaver.

Eleverne får til opgave: Det (højderne) skal i tegne ind på alle Jeres trekanter (i opgavematerialet).

Efter gennemgang og instruktionerne fra læreren arbejder eleverne med opgaver i opgavehæfte. Eleverne er placeret i grupper, og må gerne arbejde sammen.

Eleverne får ”challenge”: opgaver de skal løse hjemme med anvendelse af deres redskaber.

Læreprocessen har karakter af at eleverne erhverver sig ny teoretisk matematisk viden, og herefter anvender den ny viden i opgaveløsning.

I en samtale med en gruppe elever før timen giver tre elever – piger – ud tryk for ”matematik er mit yndlingsfag.” Alle synes det er rigtig godt, at undervisningsmodulerne er på 90 min. 

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt:

Matematik: Står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

  • Engelsk i 5. og 6. klasse

 

Undervisningen starter i 5. klasse med et morgenmøde. Elever og lærer sidder i en rundkreds. Tilstedeværelse af elever registreres. Herefter fortæller børnene på skift, om hændelser der har optaget dem, ting man gerne vil fortælle andre, ting man har været glad for eller ked af. Hændelser der er foregået i skolen, og som man gerne vil tage op. Der tales f.eks. om nedsættende ord der er blevet brugt om andre elever, i ubetænksomhed.

Mødet virker dels som en de-briefing, hvor man får bearbejdet dårlige oplevelser, der evt. kan stå i vejen for den forestående læring. Og som det at skabe fællesskab, og et fælles fokus, og som afsæt for de næste aktiviteter der kommer i undervisningen, med et overblik over og forklaring af disse.

Eleverne har produceret fine kort over parkanlæg, med søer, træer, opholdspladser, kiosker mv. 5. og 6. klasse mødes. Der dannes grupper på 5-7 elever, med en rotationsordning mellem grupperne. I hver gruppe er der elever der gennem engelsk tale introducerer og fortæller ”gæster” (elever fra en anden gruppe) om parkanlægget. Der er både en første engelsk monolog, og herefter engelsk samtale mellem eleverne: der kan spørges ind til parkanlægget, der svares og diskuteres på engelsk. Der er afsat 5 min til hvert møde mellem grupperne.

Eleverne har skriftligt og på engelsk forberedt hvad man vil sige i den første fremlæggelse. Eleverne kan således vælge at støtte sig til en engelsk tekst, de selv har produceret, eller tale frit og spontant på engelsk med kammeraterne.

Forløbet afslutter med at man ser frem: eleverne skal om kort tid møde engelsk talende elever fra en venskabs skole, som skolen har løbende kontakt med. Eleverne fra engelsktimen skal være værter for et besøg af elever fra venskabs skolen, og dette besøg skal forberedes: hvordan er man en god vært? Dette skal forberedes i de næste engelsk forløb. Ved mødet mellem værter (klassernes elever) og gæster skal der kommunikeres på engelsk, – i ikke fiktive men reelle situationer og anliggender.

Læreprocessen der understøttes af denne engelsk undervisning er karakteriseret ved at læring foregår i handling og gennem en høj grad af elev aktivitet. Læringen foregår i et dertil indrettet socialt rum, hvor eleverne agerer gennem tillagte og accepterede roller, i et socialt møde bundet til bestemte – her fiktive – omgivelser: Parkanlæggene. Læringen foregår således i en kontekst af sociale relationer, med elever der spørger, elever der svarer og diskuterer. Læreprocessen forudsætter stor tryghed i klasserne, og formen åbner mulighed for at også elever der har sværere ved at beherske sproget, kan være med.  Sidst men ikke mindst foregår læringen – med de gennemførte rollespil – hele tiden på grænsen mellem realitet og fiktion, og er eksperimenterende.

Elevernes kommunikation på engelsk er for det meste hurtig og med god udtale og stort udvalg af engelske ord. Eleverne hjælper og støtter hinanden i kommunikationen. Eleverne viser således en god mestring af det engelske sprog: der tales på engelsk overvejende meget hurtigt og flydende, med god udtale og kun få fejl i sproget, og forståelsen er løbende meget fin.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har formuleret følgende kompetencemål for faget engelsk, efter 4. klassetrin:

  • Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk
  • Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk
  • Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag 

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt:

Engelsk: Står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

  • Skolen er andet og mere end fag:

 

  1. Tematisk organiserede, emne- og projektorienterede læringsaktiviteter
  • Pubertet. Biologi om det at være teenager. (fra uge sex). 6. klasse

 

Den viden der skal udvikles hos eleverne i dette undervisningsforløb er tæt knyttet til krop og seksualitet, fremtidig intimitet og kulturelle normer, – og den har således karakter af at være tæt på noget personligt og privat.

Spørgsmålet er, hvor skole og lærere understøtter og rammesætter aktiviteter, der har til formål at fremme udviklingen af denne type viden hos den enkelte elev, i forhold til elevens forudsætninger og behov?

Undervisningen forestås af en mandlig og kvindelig lærer. Undervisningen er tidsmæssigt opdelt i to faser. I den første fase er organiseringen sådan, at eleverne opdeles i 3 grupper, hver gruppe er en ”ren” drenge resp. pige gruppe. Grupperne får af lærerne stillet en række spørgsmål inden for timens emne – ét spørgsmål til drøftelse ad gangen – med en bestemt afsat tid til i gruppen at finde frem til enighed om, hvad det korrekte svart er. Der er taleregler, grupperne skal diskutere spørgsmålene, og grupperne har en referent, der udadtil åbent meddeler gruppens svar. Spørgsmål er f.eks.: Er der forskel på, hvor gammel man er når man kommer i puberteten? Hvilken prævention beskytter mod kønssygdomme?

Svarene fra grupperne registreres på tavlen, og svarene bedømmes som rigtige/forkerte. Der er en lille konkurrence mellem grupperne: hvem får flest rigtige svar?

I anden fase arbejder eleverne med en hjemmeside med rådgivning: ”Mig og min krop”. Eleverne er aktive med at opsøge information på egne spørgsmål de har. Der arbejdes i de samme grupper som tidligere. Lærerne går rundt og snakker med børnene, når de arbejder ved computeren, og lærerne besvarer spørgsmål. Pigerne har primært kontakt med den kvindelige lærer og tilsvarende for drengene.

Under hele forløbet agerer eleverne seriøst, åbent og engagerede. Der kan mærkes en udvikling i forløbet, således at elever og lærere udviser en særlig højt fortrolighedsniveau i anden fase, ved arbejdet med at opsøge information på nettet, støttet af lærerne.

Det er vurderingen at den anvendte stramme ramme skaber tryghed, eleverne reagerer meget konstruktivt – med stor åbenhed, fortrolighed og engagement – på den meget høje grad af struktur, tydelige regler og faste arbejdsformer, som lærerne har lagt ned over undervisningssituationen. Strukturen bevirker også, at ingen elev risikerer at blive ”udstillet” på grund af forkert- eller manglende viden. Endvidere er det tydeligvis en stor fordel, at der er en lærer af hvert køn der gennemfører undervisningen.

  • Upcycling. Elev involvering i udvikling af den nye 8.klasses klassemiljø. 7. klasse.

 

Upcycling kaldes også kreativ genanvendelse og betegner en proces, hvor et råmateriale (der kan være et spildprodukt) omdannes til nye produkter/materialer med øget kvalitet og evt. højere miljømæssig værdi (efter Google).

Projekt upcycling skal ses på baggrund af skolens beslutning om at etablere en overbygning, så skolen kan tilbyde et samlet grundskoleforløb 0-9. klasse, med opstart af 8. klasse i 2017. der er refereret til under nedenstående mål 2.

Et grundlæggende perspektiv for projektet er:

Hvad skal et klasselokale – det fremtidige 8. klasses – kunne, og hvordan kan indretning af møbler og inventar understøtte dette? Eleverne inddrages i at udforme visioner for den fremtidige klasse.

Målet for projektet er (citeret fra ugeplan):

  1. Eleverne skal beskrive en kreativ proces fra ide, over de faser udviklingen gennemgår, og til det færdige produkt
  2. Eleverne skal få et indblik i hvordan de kan være med til at forme de rammer de skal arbejde i på skolen
  3. Eleverne skal træne deres ”kloge hænder” og arbejde med håndværk
  4. Eleverne skal bruge skalering, størrelsesforhold, opmåling og arbejdstegninger i deres udvikling af modeller mv. Nogle vigtige spørgsmål (citeret fra undervisningsplanen) er:
  • Hvordan påvirker møbler, farver og indretning undervisningen og elevernes læring?
  • Hvilke materialer og møbler kan vi upcycle, så vi både forholder os til det æstetiske element og det funktionelle? (form og funktion)
  • Hvad vil gerne have at vores klasseværelse skal kunne?
  • Hvorfor skal vi arbejde med upcycling i det hele taget?

Det samlede undervisningsforløb inkluderer tre forløb, hvoraf kun det første gennemføres inden sommerferien. To ugers undervisningsforløb inden sommerferien handler om upcyckling (af bl.a. møbler), indretning og forholdet mellem form og funktion.

Klasselokalet er fuldt af produkter fra arbejdet med upcycling: der er modeller af møbler mv man er ved at udvikle, der er modeller for disse, der er billeder af de ting man har lavet. Den kreative- og innovative proces har været åben: eleverne har hentet inspiration fra deres hjem, hvad man er glad for der, og kan bruge i den kommende klasse, og eleverne har været på besøg. Eleverne har endvidere været på inspirationsbesøg, bl.a. i Torvehallerne.

Lærerne fastholder i undervisningen hele tiden perspektivet for eleverne: Hvad skal rummet kunne når man vil have en godlæringsdag? Der skal tænkes i æstetik, funktionalitet og bærdygtighed. Læreren giver rettesnoren: Prøv at få tingene til at spille sammen, sammensæt ting der siger noget om hele rummet, f.eks. mht. valgte farver.

Eleverne viser og forklarer klassen deres produkter. Eksempler er: Fremtidens knage, et tavlemøbel, et kombineret bord, bænk og liggested. En bænk hvor der er et bord, der kan slås ud fra ryggen. Et bord der både kan foldes sammen og samtidig skal kunne bære noget. Der arbejdes med at indbygge mange funktioner i møblerne.

En gruppe børn formulerer kravene: ”Der skal være et sted, hvor vi alle er og kan se hinanden. Der skal være et sted hvor man er stille. Der skal være et sted hvor man kan snakke med hinanden medens man arbejder.”

Opsummerende er læringsprocessen således karakteriseret ved:

  • Der er tale om et ”åbent forløb” på flere måder: eleverne kan donere egne gamle møbler til skolens værksted. De skal bringe inspirationer med fra deres hjem. De tager på besøg uden for skolen for at hente inspiration: besøg hos ”Papero” og Torvehallerne.
  • Refleksion er et vigtigt element i læreprocessen. Refleksionsprocesserne er både bagud- og fremadrettede. Nogle vigtige refleksionsspørgsmål er:
  • Hvad betyder upcycling for dig/hvad oplever du som de vigtigste argumenter for upcycling?
  • Hvad kan være en udfordring når vi skal skabe vores eget klasserum med fokus på upcycling?
  • Hvilken rolle kunne du godt tænke dig i arbejdet med indretningen af klassen i fremtiden?
  • Der arbejdes med logbog, en slags dagbog møntet på at italesætte, fastholde og lære af erfaringer
  • Læreprocessen er ikke alene en tilegnelsesproces men er også en produktiv proces. Gennem læreprocessen skabes helt nye ting, møbler, lamper, borde, mv.
  • Elevernes ideer og ressourcer er vigtige elementer i læreprocessen, der også udfolder sig gennem samarbejde
  • Et væsentligt aspekt af projektet er, at eleverne inddrages i indretningen af lokalet for den nye 8. klasse på skolen. Der er således tale om en demokratisk proces, eleverne får mulighed for at få indflydelse på det kommende miljø, og der skabes ejerskab og forpligtelse i forhold til den nye udvikling.
  • Der er ikke blot tale om læring, men om at støtte en forandringsproces: Af de møbler/indretning der er skabt gennem den kreative proces udvælges møbler/indretning der konkret skal anvendes i den efterfølgende 8.klasses skoleliv. Produkter skal udvælges og anvendes i fremtidige situationer. Eleverne forbereder sig på at støtte op om denne forandringsproces: de skal reflektere over ”hvilken rolle vil jeg have i skabelsen af det nye”, dette indgår i undervisningsforløbet.
  1. Køkkenhave og udehave projektet. 2. klasse

Elever fra klassen fremviser stolt og fortæller om deres arbejde med at dyrke forskellige krydderier, grøntsager mv. f.eks. kartofler, porrer, majs, tomater. Eleverne laver små eksperimenter f.eks. med spiring og jordbundsforhold, og før sig direkte erfaringer med vækstprocesser. Der er to kasser med ormegårde, hvor madrester mv lægges og omdannes til muld. Hvordan virker orme, bakterier og svampe sammen? Der produceres gødning fra ormene og kompostjord. Eleverne er dybt engagerede i deres dyrkning af spirer mv.

Udenfor dyrkes en køkkenhave i dertil egnede jordbede. Der dyrkes jordskokker, jordbær, der er buske med ribs, solbær mv, og frugttræer, nøddetræer mv.

Produktionen af afgrøder skaber fællesskab til andre dele af skolen, f.eks. SFO’en, idet afgrøderne kan høstes og nydes sammen, ligesom arbejdet med bedene kan deles.

Der føres logbog med erfaringerne, og erfaringerne indgår i undervisningen.

Projektet har også en tværfaglig dimension. Når der f.eks. skal sættes hvidløg, skal eleverne regne ud, hvor mange rækker der skal være og hvor mange løg der skal være i hver række, når der er x antal hvidløg. Dertil kommer beregningen af afstanden mellem de enkelte rækker og de enkelte løg i rækken. Eleverne skal udregne prisen på den enkelte afgrøde, og sætte dette i forhold til, hvad den koster i butikkerne. Det er planen at lave en lille butik, hvorfra der kan sælge lidt afgrøder og kompostorm, planter, frø mv. Det er også planen at se på udvalgte afgrøders historie, f.eks. kartoflens, og se på udvalgte biologiske systemer, eksemplificeret gennem udvalgte ”dyr”, som regnormen, bien og myren.

Karakteristisk for læreprocessen er således, at udgangspunktet for elevernes læring er direkte erfaringer, – i dette tilfælde med dyrkning af afgrøder og løbende observationer af deres vækst og vækstprocesser. Erfaringerne bruges som afsæt for matematiske beregninger, og for at sætte erfaringer og observationer ind i en større og teoretisk kontekst.

  • Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Det vurderes at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står fint mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

  • Undervisningssproget er dansk.

 

  • Donationer: Skolen modtager ikke donationer

 

  • Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i § 1, stk. 2, 4 , om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Dette er et ekspliciteret og højt prioriteret mål for skolen. Skolens aktiviteter er gennemsyret af og rettet mod løbende at realisere dette mål, og skolen lever i udpræget og høj grad op til dette krav. Det fremgår f.eks. af de afholdte morgenmøder, der i alle klasser indleder undervisningen. Gennem disse aktiviteter får eleverne øvelse i og erfaring med at lede møder, og understøtte udveklingen af erfaringer mellem kammeraterne. Den respekt og lydhørhed, som lærerne udviser over for eleverne, og den dialog lærerne fører med eleverne, bidrager også til realiseringen af målet. Hertil kommer at elevernes synspunkter og vurderinger løbende inddrages i undervisningen og mange af skolens aktiviteter.

Det beskrevne projekt Upcycling er et markant eksempel på, hvordan skolen lytter til elevernes interesser og bygger på deres ressourcer, og inddrager eleverne i arbejdet med at udforme aspekter af den kommende 8. klasse, både hvad angår udformning af visioner og hvad angår den praktiske indretning af klasselokalet.

  • Skolens visioner og praksis: Idealer og realiteter

 

Visioner, mål og værdier for det pædagogiske arbejde fremgår bl.a.af skolens hjemmeside. Skolen vægter barnets intellektuelle, musiske og kropslige udvikling. Skolen tilstræber en alsidig udvikling hos barnet. Skolen prioriterer socialt ansvar, dialog og nærvær i et overskueligt og tryg miljø. Den opfattelse, at børn lærer på mange måder, er grundlæggende i skolens pædagogik.

Det er tilsynets vurdering, at skolens ledelse og lærere med engagement og dygtighed løbende skaber overensstemmelse mellem idealer og praksis i skolens dagligdag, bl.a. gennem integrationen af faglig- og tematisk organiseret undervisning. Nærværende tilsynserklæringen indeholder en række eksempler på realiseringer af de formulerede værdier og visioner i skolen.

Steen Høyrup Pedersen

Tilsynsførende. 19. april 2017

 

 

Hillerød Lille Skole -Tilsynserklæring 2015/2016

 

Introduktion: Retningslinjer for det eksterne forældrevalgte tilsyn og tilsynserklæringen

Den foreliggende tilsynserklæring er udarbejdet i overensstemmelse med den nye vejledning for tilsyn, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har lagt på ministeriets hjemmeside.

Af denne vejledning fremgår bl.a.

  • Den tilsynsførende skal udtale sig om, hvorvidt eleverne får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
  • Hvert år skal den tilsynsførende overvære mindst en hel skoledags undervisning.
  • Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet. Det er skolens ansvar, at tilsynserklæringen bliver udleveret til skolens forældre.

Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Endvidere gælder følgende for tilsynserklæringens indhold:

Tilsynserklæringer skal være skrevet på dansk og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  • Skolens navn og skolekode
  • Navn på den eller de tilsynsførende
  • Dato for tilsynsbesøg
  • Angivelse af, hvilke klasser og fag tilsynet har overværet undervisningen i
  • Undervisningen foregår på dansk

De tilsynsførende skal vurdere følgende og skrive resultatet af vurderingen i tilsynserklæringen:

  • Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
  • Om skolens samlede undervisnings tilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Tilsynserklæring

Tilsynserklæringen er baseret på observationer af en række undervisningsforløb, tværfaglige forløb og frikvarterer, – samt samtaler med skoleleder og souschef, lærere og elever. Endvidere oplysninger fra foreliggende skriftligt materiale vedr. skolen, herunder skolens hjemmeside og forskellige evalueringsmaterialer og –data, anvendt og produceret af skolen.

Skolens navn og skolekode: Hillerød Lille Skole, skolekode: 219009

Navn på tilsynsførende: Steen Høyrup Pedersen

Dato for tilsynsbesøg: 10. februar, 23. februar og 30. marts.

Angivelse af, hvilke klasser og fag tilsynet har overværet undervisningen i.:

  1. klasse: Tværfaglig: teateremne, planlægning af fastelavns fest på skolen
  2. klasse: Matematik
  3. klasse: Engelsk
  4. klasse: Matematik
  5. klasse: Dansk

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Dansk: står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Regning/matematik: står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Engelsk: står klart mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det vurderes at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står fint mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

 

Undervisningssproget er dansk.

Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i § 1, stk. 2, 4, om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Dette er et højt prioriteret mål for skolen. Skolens aktiviteter er meget præget af og rettet mod dette mål, og skolen lever i udpræget og høj grad op til dette krav. Det fremgår både af de gennemførte morgenmøder, der i alle klasser indleder undervisningen. Gennem disse aktiviteter får eleverne øvelse i og erfaring med at lede møder, og understøtte udveklingen af erfaringer mellem kammeraterne. Den respekt og lydhørhed, som lærerne udviser over for eleverne, og den dialog lærerne fører med eleverne, bidrager også til realiseringen af målet. Hertil kommer at elevernes synspunkter og vurderinger løbende inddrages i undervisningen og mange af skolens aktiviteter.

 

Yderligere kommentarer fra tilsynsførende: Om skolens visioner og praksis

Visioner, mål og værdier for det pædagogiske arbejde fremgår bl.a.af skolens hjemmeside.

Skolens vision er at danne kompetente, handlekraftige, livduelige unge mennesker, med en stærk fornemmelse for demokratiske principper.

Skolen tilstræber først og fremmest en alsidig udvikling hos barnet. Et vigtigt middel er udvikling af et trygt miljø:

Skolen vægter barnets musiske, kropslige og intellektuelle udvikling. Skolen prioriterer socialt ansvar, dialog og nærvær i et overskueligt og trygt miljø højt.

Det er vigtigt at det enkelte barn føler sig tryg og kan fungere sammen i et fællesskab med andre børn

Det tilstræbes at børnene er glade, engagerede og ansvarlige over for kammerater, voksne og sig selv.

I undervisningen hører det legende, det kreative, det sociale og det lærende sammen. Undervisningen skal være opsøgende og eksperimenterende.

Hvordan søger skolen konkret at efterleve og realisere disse mål og værdier? Nogle konkrete eksempler – baseret på de gennemført skolebesøg – er følgende:

Morgenmødet kan starte med at læreren siger: ”Hvad har i på hjertet”? En elev leder mødet. Der bliver etableret en tryg atmosfære. Gennem mødet kan eleverne følge med i hinandens liv. Et barn viser en bog rundt, som hun har læst. På mødet kan der evt. komme ting frem der bekymrer en elev på en sådan møde, at den følgende læring vil blive hæmmet (f.eks sygdom). Sådanne forhold kan blive bearbejdet, så eleven bliver åben for den forestående læreproces. Der bliver lyttet til hinanden, og vist åbenhed og interesse for kammeraternes situation og erfaringer. Udgangspunktet for den forestående undervisning kan blive præciseret: hvad skal vi i dag og i morgen, og hvem skal så gøre hvad?

Klassen (2. klasse) skal arbejde med at planlægge aktiviteter til en forestående fastelavnsfest. Eleverne lærer en planlægningsmodel, som læreren demonstrerer: 3 faser i planlægningen illustreret ved symboler: (1) en el-pære: at få og formulere ideer, (2) en blyant: ”skrive ned og fastholde ideer” og (3) et ”flueben” betyder check op, kan det lade sig gøre?

Eleverne får altså en ramme at arbejde inden for, de gennemfører faserne i deres efterfølgende arbejde. Eleverne lærer således planlægningskompetence ved begrebsmæssigt at blive konfronteret med en teoretisk model, og ved efterfølgende at være aktive, handle og udføre den i praksis. Processen munder ud i produkter – f.eks. forskellige boder og aktivitetsmuligheder – der senere bliver præsenteret for og afprøvet af gæster.

På et møde med en gruppe elever (3.-4. klasse) taler disse om deres oplevelse af skolen. Der er bred enighed om, at ”det er sjovt at gå i skole”. Jeg har meget lyst til at lære, siger en elev. ”Lærerne er gode til at hjælpe”. Alle siger at det er en god klasse man går i, bl.a. god fordi piger og drenge leger sammen. ”Det er godt at man kan komme af med al den energi man har fra morgenen af”. Idræt er sjovt. Matematik kan være svært. Den ven-ordning skolen har, hvor en ældre og yngre elev bliver venner, bliver omtalt som værende rigtig god, dog kan det være lidt svært for den ældre, når den yngre ”klamrer hånden så hårdt”.

En time i dansk i 7. klasse handler om identitet. Der vises klip på en skærm om unge, der udtaler sig om identitet. Klassens elever diskuterer de viste indslag af unge. Der udvikler sig en høj grad af åbenhed og fortrolighed. Eleverne taler om følelser, stærke følelser: om at føle varme for andre, om sårbarhed, om frygten for at vise det, om frygten for at blive afvist. En psykolog fra rådgivningen tiltræder samtalen i klassen, og støtter denne, bl.a. om den store træthed de unge kan føle, uden at der er en egentlig ydre årsag hertil.

I matematikundervisningen (5. klasse) trænes og høres der i de små tabeller, og dette foregår under stor motorisk aktivitet. Læreprocessen foregår i høj grad gennem opgaveløsning: eleverne arbejder med forskellige og mangeartede opgaver inden for emnet ”rumfang”. Der er en høj grad af aktivitet og engagement fra elevside.

I engelsk undervisningen i 4. klasse arbejdes inden for et set up, hvor 4 grupper forbereder og ”spiller” aktører i 4 forskellige rejser til forskellige destinationer i verden (London, NY, Australien mv). Der kommunikeres på engelsk, mellem lærer og elever, og elever indbyrdes. Der er forberedt og udspilles engelske replikker og handlinger i tre faser i rejsen: turistkontoret, rejsen i flyet, og ankomsten til destinationen. Børnene spiller og agerer turistguide, kaptajn, flypassagerer osv. Denne sproglæring aktualiserer og demonstrerer en række af skolens læringsmæssige principper: læring foregår i handling og gennem en høj grad af aktivitet, læringen foregår ikke ”frit svævende” men er bundet til – her fiktive – omgivelser: turistkontoret, flyet mv. Læringen foregår i sociale relationer, der indebærer f.eks. service, information, rådgivning, hjælp osv. Læreprocessen forudsætter stor tryghed i klasse, og formen åbner mulighed for at også elever der har svært ved at beherske sproget, kan være med. Sidst men ikke mindst foregår læringen – med de gennemførte rollespil – hele tiden på grænsen mellem realitet og fiktion, og er eksperimenterende. Eleverne viser en fin mestring af det engelske sprog: der tales på engelsk meget hurtigt og flydende, med god udtale og kun få fejl i sproget, og forståelsen er løbende meget fin.

I en samtale med en gruppe bestående af skoleledelsen og lærere fremhæver gruppen især to inspirationskilder i skolens bestræbelser for en fortsat udvikling af skolen: udfordringen om evidensbaseret undervisning. Her har et foredrag fra en kommunal konsulent været en vigtig inspirationskilde. Endvidere et løbende arbejde med værdier – støttet af coaching – værdier af personlig karakter og fælles værdier for skolen. Der er formuleret nye værdier for lærernes undervisning og samarbejde. De to inspirationskilder har ikke givet anledning til brud og diskontinuitet i skolens udvikling, men har haft betydning for at skabe en øget fælles refleksivitet blandt skolens personale, hvor man lægger øget vægt på videndeling og lytten til hinandens erfaringer og ideer til vider udvikling af skolen, i retning mod de grundlæggende mål og visioner.

Steen Høyrup Pedersen

Tilsynsførende

  1. april 2016

Hillerød Lille Skole -Tilsynserklæring 2014/2015

 

Skoleåret 2014/2015

1. Formalia: Retningslinjer for det eksterne forældrevalgte tilsyn og tilsynserklæringen

Af undervisningsministeriets hjemmeside:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Frie-grundskoler/Tilsyn/Certificeret-tilsynsfoerende

fremgår bl.a. følgende retningslinjer for Skolens forældrevalgte certificerede tilsynsførende:

Hvert år skal den tilsynsførende overvære mindst en hel skoledags undervisning.

Den tilsynsførende skal en gang om året aflevere en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet. Heri skal den tilsynsførende blandt andet vurdere, om skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

 

Tilsynserklæringens indhold

Tilsynserklæringer skal være skrevet på dansk og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  • Skolens navn og skolekode
  • Navn på den eller de tilsynsførende
  • Dato for tilsynsbesøg
  • Angivelse af hvilke klasser og fag tilsynet har overværet undervisningen i
  • Undervisningen foregår på dansk
  • De tilsynsførende skal vurdere følgende og skrive resultatet af vurderingen i tilsynserklæringen
  • Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
  • Om skolens samlede undervisnings tilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den foreliggende tilsynserklæring for Hillerød Lille Skole er udarbejdet på grundlag af ovenstående retningslinjer.

 

2. Tilsynserklæring

Tilsynserklæringen er baseret på observationer af en række undervisningsforløb, tværfaglige forløb og frikvarterer  –  samt samtaler med bestyrelsesrepræsentant, skoleleder, lærere og elever, og endvidere oplysninger fra foreliggende dokumentar materiale vedr. skolen, herunder skolens hjemmeside.

Skolens navn og skolekode: Hillerød Lille Skole, skolekode: 219009

Navn på tilsynsførende: Steen Høyrup Pedersen

Dato for tilsynsbesøg: 2. marts, 9. marts og 24. marts 2015

 

Angivelse af, hvilke klasser og fag tilsynet har overværet undervisningen i.

  1. klasse: Dansk
  2. klasse: Dansk
  3. klasse: Matematik

Herudover en række tværfaglige undervisningsaktiviteter. Morgensamling, teateremne og generalprøve på teaterprojektet.

Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.

Dansk: står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Regning/matematik: står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Engelsk: står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Vurderet ud fra de tværfaglige aktiviteter

Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det vurderes at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Undervisningssproget er dansk.

Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i § 1, stk. 2, 4 , om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Dette er et højt prioriteret mål for skolen. Skolens aktiviteter er meget præget af dette mål og skolen lever i udpræget og høj grad op til dette krav. Det fremgår både af de gennemførte morgenmøder og fællesmøder – hvor eleverne har mulighed for at ytre sig om nære forhold og styre fælles drøftelser  – og den form for lærer-elev kontakt og dialog, der realiseres i undervisningsforløbene. Hertil kommer at elevernes synspunkter og vurderinger løbende inddrages i mange af skolens aktiviteter.

3.Yderligere kommentarer fra tilsynsførende.

Mål for det pædagogiske arbejde på Hillerød Lille Skole

Beskrivelse og vurdering af undervisningens kvalitet og elevernes standpunkt skal ses i relation til de pædagogiske mål, der er formuleret for skolens virke. Et afgørende spørgsmål er, i hvilken grad det man i praksis gør i skolens hverdag understøtter de formulerede pædagogiske visioner, værdier og mål.

 

Af skolens hjemmeside fremgår:

Skolens vision er at danne kompetente, handlekraftige og livsduelige unge mennesker med en stærk fornemmelse for demokratiske principper

 

Vi vægter barnets musiske, kropslige og intellektuelle udvikling. Skolen prioriterer socialt ansvar, dialog og nærvær i et overskueligt og trygt miljø højt.

Gennem tværfaglig undervisning lærer eleverne at koble fragmenteret viden sammen på nye måder og bliver dermed klogere på komplekse forhold.

Vi skal hjælpe børnene til at reflektere over episoder og problemer af social karakter, så de selv finder løsninger og ændre adfærd.

Undervisningsforløbet skal være dynamisk byggende på erfaringspædagogik. En pædagogik der giver børnene svar på deres spørgsmål

Vi vil gerne forberede børnene til at arbejde projektorienteret med læreren som vejleder. I dette forberedende arbejde arbejder vi med tematiske og mere individuelle emner.

 

Besøgene på skolen giver indtryk af en meget positiv og konstruktiv atmosfære og relationer mellem ledelse, lærere og eleverne.

I undervisningen på skolen skabes forskellige læringsmiljøer for eleverne. Læringsmiljøer der understøtter realiseringen af de opsatte mål.

Nogle eksempler herpå er:

På morgenmødet i dansk i 2. klasse fremlægger børnene deres oplevelser og erfaringer for hinanden. De viser hvad de har produceret, f.eks. tegninger. Mødet ledes af et barn, der tales efter tur ved markeret finger. Der tales om regler i skolen og holdning til lektier.

Efter morgenmødet arbejdes der med læsning. Børnene finder hver sin bog og fordeler sig i rummet for at læse. Læreren støtter læseprocessen. Der arbejdes med opgaverne: at finde navneord og udsagnsord. Modulet afsluttes med nogle øvelser og lege, der lægger fint op til det senere arbejde med teaterprojektet.

I dansk i 6. klasse arbejdes bl.a. med at træne: håndskrivning og sammenbinding af bogstaver. Eleverne arbejder koncentreret med en halv times skrivning og en halv times læsning, Dansk Classic, indenfor fantasi genren.

I matematik i 6. klasse arbejdes med et kompliceret og længere løbende projekt. Eleverne indgår i et komplekst samarbejde – et team-work –  med mange roller og koordination af aktiviteter: eleverne lægger et kvadratisk mønster ud på gulvet, der udgøres af 64 felter med figurer. Et kamera arrangeres, så det lodret fotograferer mønstret på gulvet, som hele tiden ændres på systematisk måde. Der arbejdes med stop-motion, 240 billeder, hvor billederne kan overføres til computer. Der arbejdes med at træne tabeller og kvadrattal.

Der afsluttes med fælles refleksion i en rundkreds af elever. Læreren indleder: hvordan er det gået? Der trækkes især erfaringer ud om team-samarbejdet. Især fremhæves betydningen af en klar fordeling af opgaver: forskellige elever skal løse forskellige opgaver og arbejdet skal koordineres. Det er vigtigt, at enhver ved hvad han/hun skal lave. Dette lægger hermed op til det efterfølgende teaterarbejde: alle skal vide hvad de skal, hvordan de skal indgå i forløbet.

I teaterprojektet arbejdes i 4 teatergrupper og en musikgruppe. Grupperne er dannet på tværs af alderstrin. Store og små elever arbejder sammen. Målene for teateremnet er:

At børnene via dramaøvelser afprøver og bevidstgøres om muligheden for at bruge krop og stemme som kommunikations- og udtryksmiddel

At alle, trods aldersforskel, oplever at kunne bruge og inspirere hinanden

At vi, når vi alle yder noget, og ved fælles hjælp, kan få skabt en flot helhed

At børn og voksne kan få en fællesoplevelse, som vil sætte varige spor hos os alle

Projektet er en stor udfordring for de små elever De skal være opmærksomme i lang tid, de skal matche de store elever og fungere i nye relationer.

Hvordan går det så?

I en af teatergrupperne understreger de to lærere: ”vi er skuespillere, når vi er i rummet her”. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden. Der arbejdes med emnet ydmyghed, over for sig selv og over for sit eget liv.

Gruppen skal stille nogle spørgsmål, den skal søge svar på, gennem et spil. Der skal laves øvelser. I øvelserne er det vigtigt at høre efter, at forstå, at lave et kropsligt udtryk, og sidst men ikke mindst: at skabe en samstemmende handling. Alle bidrager til fællesskabet. Eleverne skal øve sig i – understreger lærerne –  at være skuespiller. Ting må gerne overdrives i teatret, så følelser, holdninger og problemer bliver tydeligere. F.eks. arbejdes der med at drille og mobbe, hvor der i skuespillet overdrives voldsomt for at tydeliggøre problemer og konsekvenser af mobning.

De små elever nyder tydeligvis at have fået en ny og ældre ven, der støtter dem.

Børnene er engagerede og alvorlige, men har det også sjovt sammen. Der arbejdes 1½ time uden pause. Lærerne roser de små for at kunne klare denne lange arbejdsperiode fint.

Afslutningsvis samler lærerne erfaringer op, og formidler dem og generaliserer, f.eks. som en lille ”psykologisk teori” om at drille. Hvorfor driller man?

I musikgruppen trænes mange instrumenter og musikere skal spille sammen. Lærerne støtter de enkelte og den fælles takt. Der trænes f.eks. mellemgulv og åndedræt. Øvelsen varer fra kl. 9 – 12 med 13 elever og to lærere, og alle oplever ”at man sammen har fået det til at fungere”. Musikindslaget er klar til teateropførelsen senere.

Sammenfattende skabes produktive læringsmiljøer på skolen ved at eleverne er aktive, de producerer erfaringer og erhverver sig erfaringer. De udfordres løbende af krav fra lærerne. Der er løbende vægt på og opmærksomhed på den sociale proces og det kreative aspekt er næsten altid nærværende. Der er en stor spændvidde i undervisningen, f.eks. fra træning i sammenhængende skrift til teaterarbejdet. Der arbejdes individuelt, i teams og i store forsamlinger. Der arbejdes snævert fagligt og tværfagligt. Der gives betydelig plads til refleksion over erfaringer, refleksioner der gennemføres i mange forskellige sammenhænge.

Og som det siges i teater opførelsen: ”alt ting hænger sammen.” Aktiviteterne synes i høj grad at hænge sammen på skolen: på morgenmøderne forberedes de efterfølgende forløb. Træning i team-work – rollerne man skal være klar på at tage – udøves i teateropførelsen. Der arbejdes således gennemgående med at skabe sammenhæng mellem dele gennem skabelsen af helheder.

Det vurderes sammenfattende – på baggrund af iagttagelserne –  at skolen i sin praksis arbejder med og i betydelig grad realiserer de formulerede værdier og pædagogiske principper for skolens virke og at skolens undervisning står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Steen Høyrup Pedersen

Tilsynsførende

  1. april 2015