Hvad vi vil med…

Share on Facebook
Facebook
39Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Google+
Google+
0Email this to someone
email
          

Fokus og evaluering

Vi foretager løbende en evaluering af skolens samlede tilbud med udgangspunkt i vores vision, værdier samt faglige og pædagogiske målsætninger.

Evalueringerne foretages ved dialog mellem personale, elever og forældre og skriftligt ved brug af skolens egne evalueringsmetoder. Vi evaluerer bredt for at tilpasse og udvikle det faglige niveau, elevernes udbytte, det sociale fællesskab, forældreengagement mm.
Vi foretager flere gange årligt evalueringer ved:

Undervisningsmiljøvurdering (UMV)

Skole/hjem-samtaler

Forældremøder

Ugentlige personale- og teammøder

Beretning fra bestyrelse, ledelse, Lilleafdeling, Mellemtrin, Overbygning samt SFO

Årligt eksternt tilsyn af certificeret tilsynsførende

Standardiserede pædagogiske tests

Evaluering og handleplan maj 2018

Ud fra en evaluering af de forgangne skoleår har vi fremover valgt at sætte fokus på:

Uformel dialog: cafémøderne har en høj grad af engagement hos eleverne, både fagligt og socialt, samt et fint fremmøde af forældre, som får et solidt indblik i elevernes læring, progression og trivsel. Desuden giver møderne rum for den uformelle dialog om skolens hverdag, værdier og udvikling. Skolens ledelse vil fremover deltage i cafémøderne og lignende modeller for de øvrige trin, hvor de hidtidige cafémøder (uden elever) har haft et lavt fremmøde.

Læsning i Lilleafdelingen: med nyeste viden fra vores deltagelse i Læsevejledernetværkets kvartalsmøder er indsatsen omkring screening og læseudvikling styrket i Lilleafdelingen. Vi vil i den kommende periode have fokus på at styrke de svage læsere og bruge den dynamiske afkodningstest, så vi kan sætte tidligt ind med ekstra støtte. Indsatsen evalueres af lærerne ved brug af pædagogiske tests.

Demokrati og folkestyre: Lilleafdelingen vil holde ugentlige fællesmøder, hvor eleverne samles om en dagsorden, som de har udviklet i fællesskab. Punkter på dagsordenen skal så vidt muligt have et forslag til indsats/løsning/aftale (med hjælp fra lærerne) Møderne skal forbedre elevernes oplevelse af demokrati og fælles ansvar. Lilleafdelingen evaluerer indsatsen i dialog med eleverne.

Udviklingen af et samlet skoletilbud bh.kl. – 9.klasse: med udvidelsen af skolens klassetrin til og med 9.klasse bliver den samlede undervisning gennem skoleforløbet, den røde tråd, lejrskoler, projekter og emneperioder, evalueringskultur, trivsel og engagement (herunder forældreengagement) løbende behandlet på team- og personalemøder samt i dialog med elever og forældre. Der vil være behov for at udvikle og afvikle traditioner og forløb, hvorfor forældrehåndbogen (på Intra) samt personalets forståelsespapir tilrettes jævnligt.

I skoleåret 2017/18 deltager eleverne i 8.klasse i en række prøver i forår/sommerperioden. Fra skoleår 2018/19 evalueres elevernes læring og progression gennem skoleforløbet med folkeskolens afgangsprøve i 9.klasse. Resultatet offentliggøres på skolens hjemmeside og evalueres af det samlede personale.

De valgte fokuspunkter skal over en årrække være dækkende for skolens virke og samlede undervisning. Evalueringen tager sit udgangspunkt i det bestående og retter sig mod forbedringer i fremtiden.

Den samlede evaluering lægges på skolens hjemmeside, med løbende opdatering af fokuspunkter og delevalueringer.

Næste evaluering offentliggøres i juni 2019.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan være med til at fremme en læreproces, der kræver regelmæssig træning/automatisering, f.eks. læsning og skrivning.

Hjemmearbejde giver mulighed for fordybelse og lærer børnene at disponere deres tid.

Vi har en forventning om, at læring er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Som forælder viser man interesse og spørger ind til barnets hverdag, læser sammen med sit barn og hjælper barnet med at have de ting, som er nødvendige, med i skole.

Hjemmearbejde 1Det er skolens holdning, at børnene i lilleafdelingen skal have mulighed for at lege, når de har fri fra skole. Derfor er hjemmearbejdet begrænset.
Der vil dog være aktiviteter, som kræver daglig træning hjemme for at sikre en automatisering, herunder sproglig stimulering, læsning, talarbejde og tabeltræning.

Samarbejde omkring børnenes læring giver forældre mulighed for at følge deres barns faglige udvikling. Vi forventer, at de ugebreve, hvori klasselærerne orienterer om ugens forløb, bliver læst af både børn og forældre, så børnene kan komme forberedt i skole, og forældre kan få indblik i deres barns hverdag.

I løbet af skoletiden arbejder børnene med emnearbejder, alene eller i grupper. I forbindelse med færdiggørelse og fremlæggelse vil der være deadlines, som børnene skal lære at overholde. Dette kan bl.a. betyde, at børnene må forvente hjemmearbejde i form af f.eks. biblioteksbesøg og skriftligt arbejde.

Fra 4.klasse vil børnene få flere hjemmeopgaver. Det kan være månedsopgaver i dansk, ugeopgaver i matematik og træning af sprogfag.
Efterhånden bør børnene selv kunne disponere deres tid og løse hjemmeopgaver, men nogle børn kan stadig have behov for hjælp og støtte fra forældrene.

Lejrskole

Lejrskole

Lejrskolerne er en del af undervisningen, og deltagelse er obligatorisk.

Lejrskole bh.kl-3.kl.

Lejrturer en stor fælles oplevelse og rejse sammen. En proces med forberedelse og en afsluttende evaluering. På lejrturen er der fokus på det holistiske menneskesyn, hvor vi får mulighed for at se og opleve børn på nye og anderledes måder. På lejrturen er der fokus på det kropslige og det æstetiske. Endvidere med et naturfagligt indhold.

 

Børnene vil i løbet af de fire år i lilleafdelingen komme forskellige steder hen, herunder komme længere og længere væk (geografisk). Heri tænkes der ift. progression og alder. Ved at vælge tre steder, har børnene mulighed for at opleve forskellige steder med forskellige temaer/lokale råvare ift. hvor man er på Sjælland.

  1. Skovhytten i Slangerup 2. Hytten i Mørkøv           3. Hytten i Rørvig

 

Deltagere:

Lærer og klasse-kontaktperson fra SFOen samt 1-3 forældre efter aftale med læreren og pædagogen. Inden turen har de pågældende voksne en dialog med lærerne ift. rolle og funktion på den pågældende lejrtur.

 

Lejrskole i 4.-6.kl.

Vi rejser på lejrskole tre gange på mellemtrinnet, hvert år med alle klasser samlet.

Vi ønsker at styrke samarbejdet og fællesskabet på tværs af de tre klasser.

 

Vi ser en stor styrke i at de ”store” kan videregive det de har lært fra tidligere år, både i forhold til at være væk hjemmefra og også i forhold til de faglige udfordringer, som vi giver børnene. Disse udfordringer varierer i forhold til de tre forskellige ture. Vi vil lave en turnus, hvor vi benytter tre forskellige steder, så alle børn på mellemtrinnet kommer til følgende destinationer over en treårig periode.

 

THURØ:

Turen til Thurø rummer udfordringer i forhold til budgetlægning, madplaner, madlavning, rengøring i små familiegrupper. Børnene bor i campinghytter på Thurø camping. Vi besøger Naturama i Svendborg, hvor børnene får indblik i flora og fauna. De bliver undervist i kroppens anatomi og vi prøver at dissekere en gris for at forstå kroppens funktioner. Vi oplever Svendborg og det sydfynske øhav på diverse udflugter.

 

BORNHOLM:

Turen til Bornholm rummer udfordringer i forhold til at kunne klare det primitive friluftsliv. Vi overnatter i telte og laver mad over bål. Børnene rystes til den kommende 7. klasses tur til Wales, hvor vi prøver vores fysiske grænser af. F.eks. at have mod til at tage svævebanen over opalsøen, udholdenhed til at klare lange vandreture, styrke til at rappelle og klatre. Natur Bornholm i Åkirkeby indvier børnene i Bornholms særprægede natur.

 

SAGNLANDET LEJRE:

Vi ønsker at give børnene en historisk oplevelse, hvor alle sanser bliver stimuleret. Børnene får indblik i livet som det levedes i vikingetiden og i en primitiv kultur, som man stadig kan opleve flere steder i verden. Vi sover i fælles sovetelte på sengelejer af ris, halm og tykke uldtæpper. Der arbejdes med forskellige aktiviteter med stort fokus på samarbejdet og på tværs af klasserne.

 

Deltagere:

Mellemtrinnets lærere

 

Indsamlingerne til turene:

Hver klasse sælger julekalendere til fordel for Red barnet og deltager i Bag for en sag. Overskuddet kommes i en fælles lejrskolepulje. Med denne lille indsats fra hvert barn ønsker vi at børnene får ejerskab for lejrskolen, at de anerkendes for indsatsen, selv sætter pris på at komme afsted og dermed tager ansvar for at få turen til at fungere på bedst mulig måde.

 

 

Lejrskoler i 7.-9.klasse

 

7., 8. og 9. klasse er skoleår, hvor der arbejdes hen imod 9. klasses tur ud i verden med følgende inspiration:

“Vi søger at fremme elevernes forståelse for internationale sammenhænge, og derigennem øge deres respekt for andre folkeslag. Der findes som bekendt hvide pletter på vores landkort – altså endnu ikke udforskede områder – ligesom der eksisterer hvide pletter i vores bevidsthed. ”I gamle dage var det, der optog de opdagelsesrejsende, jo først og fremmest at nå ud til de hvide pletter på landkortet – jeg rejser for at finde de hvide pletter i vores bevidsthed!” Ib Michael (Hjemkomster af Vagn Lundbye, Borgens Forlag, 1987). Det bliver i lige så høj grad en dannelsesrejse, hvor du vil komme til at møde dig selv på en ny måde, når du med din bagage som dansker, ung og skandinav begiver dig på rejsen sammen med dine kammerater. Det bliver et møde med en masse spændende og anderledes oplevelser – og samtidig også en kulturel udfordring. Alle rejser er med et fagligt/bogligt sigte og at de med Grundtvigs ord både opliver og oplyser dig.

Gennem grundige forberedelser, studier og en sund nysgerrighed vil du blive klædt på til at knække de kulturgrammatiske udfordringer, du møder på din vej.  Som forberedelse til rejserne får du styrket din interkulturelle kompetence, så du føler dig klar til at møde verden. 

 

7.klasse: Storey Arms (https://www.storeyarms.com/)

8.klasse: Praktik (at drage erfaringer fra et professionelt miljø)

9.klasse: Kulturudveksling – længerevarende udlandsrejse (at formidle i en fremmed kultur, og at omsætte den læring til perspektiv på egen kultur og hverdag)

Deltagere:

Overbygningens/mellemtrinnets lærere

 

Indsamling til turene:

Indtjeningen er integreret i overbygningen, hvor den tænkes ind i Overbygningens årsplaner, undervisning og et fokus i tematikker mm.

Teater

Mellemtrinnets ældste klasse bruger deres erhvervede kompetencer fra danskfaget til at skrive et manuskript til vores årlige teaterforestilling.

I de tre uger op til påskeferien arbejder alle skolens børn i grupper, på tværs af klasserne, med at forvandle manuskriptet til en samlet teaterperformance med musikakkompagnement. Alle familier inviteres til at se forestillingen som afslutning på emnet.

Formål:

Med teaterpædagogikken er formålet, at børnene via dramaøvelser bevidstgøres om krop/bevægelse og stemme som kommunikations- og udtryksmiddel. I teateremnet har vi forestillingen som vores produkt, hvor fagene dansk, drama, musik/rytmik og billedkunst er knyttet til.

I aldersforskellene ser vi børnene inspirere hinanden og træde frem, når de som en del af en gruppe, ”vover pelsen” og tør noget på scenen, hvilket styrker deres selvværd. Vi ser hinandens forskelligheder som en styrke.

Social dannelse:

Ved at arbejde sammen lærer vi hinanden at kende og får omsorg for hinanden. Sammenholdet styrkes på tværs af skolen – det styrker trivsel, hindrer mobning og får børnene til at gribe ind, eller hente en voksen, når de ser noget, der ikke er i orden.

Hvert år er det en stor fornøjelse at se de bånd, der bliver knyttet på tværs af klasserne under teaterforløbet.

Citat, skuespiller og forfatter Josefine Ottesen:

”Børn der har præsteret noget, bukket og er blevet klappet af, går det ikke galt for”  

Link til skitse: skitse byggeprojekt

Etablering af Den Hele Skole – et samlet grundskoleforløb

Som en naturlig del af processen med at etablere et samlet grundskoleforløb genbesøger vi jævnligt beslutningens formål og gør status over mål og indsats: hvad er baggrunden for udvidelsen, hvilke mål og delmål har vi sat, hvordan stemmer tidsplanen? Delevalueringer udarbejdes løbende sammen med en beskrivelse af den overordnede status samt de opgaver, der ligger forude.

Vi har skrevet en kort sammenfatning af projektet, på baggrund af det forløbne skoleårs arbejde. Sammenfatningen, skitser og personalets arbejdspapirer skal være med til at skabe overblik over, hvor vi kom fra, hvordan vi bevæger os frem og hvor vi skal hen.

Vi sætter stor pris på jeres arbejdsindsats og spørgsmål, kommentarer, bekymringer og begejstring, som knytter sig til projektet. I løbet af skoleåret vil vi igen holde informations- og dialogmøder, så vi etablerer den hele skole i et forpligtende fællesskab. Vi vil også fortsætte med at inddrage elevernes ønsker og idéer, så vi fastholder deres ejerskab til hverdagens indhold og rammer.

Vi glæder os til at arbejde videre med Den Hele Skole sammen med jer.

Med venlig hilsen

Personalet på Hillerød Lille Skole

 

Formål og status

 

Formål og mål

Etableringen af et samlet grundskoleforløb (0.-9.klasse) sker med afsæt i skolens nuværende stærke kultur for at tilbyde dannelse og uddannelse, som vil ruste eleverne til det liv, der ligger foran dem. Vi vil styrke elevernes motivation gennem medejerskab til læring, så nysgerrighed og lysten til at lære bevares gennem hele forløbet samt udvikle en interessant, aktiv og afvekslende skolegang for børn og unge, som i høj grad fokuserer på elevernes selvstændige og bevidste valg samt fællesskabets muligheder.

Med udvidelsen skaber vi et samlet skoleforløb og et attraktivt ungdomsmiljø med en særlig kultur omkring en overbygning. Ud over at skabe et større socialt miljø, hvor de unge har mulighed for at socialisere på tværs af årgangene og få et netværk såvel i egen klasse som i de andre klasser i overbygningen, vil vi fastholde, videreudvikle og forpligte os til et højt fagligt niveau jvf. skolens værdier.

De fysiske rammer

Arbejdet med at etablere rammerne om det samlede forløb er langt. Skitsen med krav, ønsker og idéer til de fysiske rammer er tegnet og indeholder både kort- og langsigtede pejlemærker. Økonomiudvalg, byggeudvalg og bestyrelse arbejder med udkastet til de fysiske rammer, som etableres de kommende år, og som består af ny- og ombygninger til glæde for samtlige klassetrin. Skitsen udgives på skoleintra og hjemmesiden som en del af denne status.

Undervisningens mål og indhold

I august 2017 udvider vi med den første 8.klasse, og i årene fremover skal der fortsat etableres, evalueres, justeres og udvikles på både rammer og indhold. Arbejdsgrupperne SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling har beskrevet dagens og undervisningens form og indhold i SFO og på de tre trin, et arbejdspapir som løbende udvikles. Arbejdspapiret opdateres og udgives løbende som en del af denne status.

 

Arbejdspapir august 2016

 

SFO

Frirum og fællesskab

Mål

SFOen er med til at udvikle børnenes sociale kompetencer i det frie rum ved at give rum til fordybelse, flow og nærvær samt plads til bevægelse, spænding og leg.

Børnenes fritid er i SFOen. Vi værner om det fri rum, og derfor er det vigtigt at børnene har medbestemmelse over med hvem og hvordan, de bruger deres fritid.

Dannelse

Det, som børnene kan lære af hinanden, er lige så afgørende for deres udvikling som det, de lærer af voksne. Det er dog af stor vigtighed, at vi også har aktiviteter, der er voksenstyret, så børnene har et sted, hvor de trygt og sikkert kan søge hen fordi aktivitetens præmis er givet af en voksen – her er alle er velkomne.

I SFOen skal vi vejlede og klæde børnene på til de situationer, som de møder i samværet i SFOen og på skolen, hvor de sociale kompetencer også er et grundlag for det gode læringsmiljø. Vi skal udvikle deres sans for fællesskab og opmuntre deres bidrag dertil: alle kan og skal bidrage til fællesskabet. Vi skal være børnenes medspillere, så vi sammen skaber oplevelsen af, at vi er en del af fællesskab – et demokrati.

Selv at kunne vælge om man vil være i selskab med sig selv, kammerater eller sammen med voksne, ser vi som vigtigt for børnenes sociale udvikling og vigtigt for at skabe trivsel. I en børnegruppe med trivsel tager alle ansvar for fællesskabet, og der er tryghed og tillid imellem både voksne og børn – også til at tale om hvis der er noget, der bekymrer. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed.

Metodik

I SFOen er det en vigtig opgave at støtte op om børnene og børnenes relationer i en kultur, hvor det at lege er essentielt og hvor fordybelse, nærvær og flow opleves i praksis.

Vi tilbyder aktiviteter/værksteder, der som udgangspunkt fungere som frivillige tilbud med nysgerrighed, fordybelse og lyst som motor. Det kan være spilledage, bålmad eller (krea)værkstedet der trækker eller dage, hvor vi arbejder i køkkenhaven eller smedjen.

Andre aktiviteter kan være af mere bevægelsesmæssigt karakter, når vi spiller boldspil eller på anden måde bevæger os sammen. I disse aktivitet er de drivende faktorer fællesskab, bevægelse, fart og spænding.

Børnene skal på skift deltage i tilberedning af eftermiddagsmaden. Det foregår i mindre grupper med fokus på nærvær og ansvar. Desuden lærer børnene ”demokrati i børnehøjde” når vi holder børnemøder i SFOen.

SFOen har sine årlige traditioner: bordtennisturneringen, diskofesten og 3.klassernes afslutningsfest. I traditionerne ses mesterlæreren, hvor børnene efterligner og udvikler hinandens gode idéer og deres egen udvikling år for år bliver tydelig.

Børnehaveklasse – 3. kl.

Fra haver til maver, jord til himmel, gennem ild og vand.

Mål

Det er vores overordnede mål i Lilleafdelingen, at børnene får en grundlæggende forståelse for livets/årets cyklus, økologiske systemer og et bæredygtigt livssyns betydning for vores eksistens.

Didaktik

Vores undervisning tager udgangspunkt i naturen, der omkranser os, og som vi er en del af, fordi den i sig selv giver mulighed for vekselvirkning mellem praktisk og teoretisk læring, bevægelse og sansning, refleksion, eksperimenteren og filosoferen. Til de konkrete oplevelser på vores arbejdende værksteder knytter vi historie, mytologi, religion, geografi, fysik, musik, hjemkundskab, billedkunst, samfundsfag, skønlitterære tekster og matematik. (Kan ses på opslagstavlen på vores ”blomst-model”)

Metodik

Børnene samles i deres klasserne hver morgen til morgenmøde. Herefter kan dagen organiseres efter behov i klasseundervisning, undervisning på tværs af en eller flere klasser, venneklasser eller de øvrige trin, bl.a. mellemtrinnet når vi laver vores årlige teaterforestilling. Arbejdet veksler mellem klasseundervisning/individuelt arbejde, gruppearbejde i egen klasse eller på tværs af klasser.

Vi tager udgangspunkt i sanserne gennem praksis/oplevelser og teamet arbejder løbende på at udvikle og tilrettelægge fælles emner og projekter ud fra Innovationsspiralen, hvor undring, research, produkt, udvælgelse og fremstilling, performance og entreprenørskab bliver en del af børnenes dagligdag.

Evaluering

Vi vil opdrage børnene til at skrive/tegne/klippe-klistre/ sætte billeder ind (indtil de kan skrive) i en logbog/portefolio, så de kan vurdere deres egen indsats og oplevelse. Ved gentagelser (f.eks. i haven: hvordan blev min køkkenhave? Hvordan fik jeg løst vandingsproblemet? Hvordan blev min hønseredekasse? Hvordan blev bogen om regnorm i forhold til mine sidste bog/film) kan de gå tilbage i logbogen og måle progression af egen præstation. Bogen/bøgerne bringes med videre i skoleforløbet og kan måske danne grundlag for afslutningsprojekt – eller blive starten til ”Livets bog”.

Dannelse

På vejen til at blive livsduelige og robuste børn skal børnene udfordres og have passende forstyrrelser. Det får de blandt andet, når vi tager på vores årlige lejrskoler (en fælles overnatning med hele Lilleafdeling samt klasselejrskolen, hvor antallet af lejrskoledage stiger med klassetrinnet så 3.klasse har tre overnatninger) Gennem ansvar for affaldssortering, kompostorm, høns, bier, kaniner, redskaber til vores haver, fremvisning af sansehave m.m. til besøgende udefra lærer børnene, at de er en vigtig del af et fælles hele, som vi alle værner om.

Fysiske rammer

Vores pædagogiske praksis er betinget af udendørs faciliteter som hønsehus, vandværksted, kompostsorteringsbeholdere, redskabsskure, med haveredskaber til rigtig mange børn, udendørs træværksted/multiværksted, overdækket bålsted, udekøkken/værksted og fælles værksted, så vi fysisk er forbundne på trinnet. Børnene skal være med til at etablere og få værkstederne til at vokse.

Note

Gruppen arbejder pt. på den ”nye” Lilleafdelings årsplan, på at søge fondsmidler samt med anlæggelse af sansehave og vandværksted.

4.-6.klasse

Fællesskab og ansvar – (inter)nationalt udsyn

Mål

På mellemtrinnet vil vi bygge videre på den viden, som eleverne har fra lilleafdelingen, i et øget perspektiv, fra lokalt til (inter)nationalt udsyn, med udgangspunkt i vores indbyrdes OG vores samfundsmæssige ansvar og fællesskab. I det forpligtende fællesskab vil vi dyrke nærvær, kreativitet, mod og rum til fordybelse.

Didaktik, metodik og fag

På mellemtrinnet underviser vi i dansk, engelsk, tysk (fra 6.klasse), idræt, matematik, musik, natur/teknik, kristendom/religion, historie, madkundskab, håndværk og design, billedkunst.

Desuden ønsker vi at inddrage ”udsynsfag” som en del af undervisningen, så samfundsfag, kultur, etik/moral, filosofi og psykologi bliver en del af en større orientering ud mod verden. Vores udsyn mod verden vil, hvor det er relevant, blive styrket af samarbejde med eksterne parter, så læringen sker i pendulet mellem ”ude og hjemme” (se vores emneårshjul).

Innovationsspiralen indgår som metode i den almene undervisning samt i emner/projekter, hvor undring, refleksion, eksperimenteren, entreprenørskab og performance er en del af elevernes hverdag. Elevernes indflydelse på undervisningens indhold vil være stigende i takt med at de kan tage ansvar for egen læring, og dagligdagens undring og idégenerering vil fortsat være en kilde til udvikling af undervisningen, så der ikke er langt fra idé til handling.

Klasserne har morgenmøde hver morgen, hvorefter der er klasseundervisning/individuelt arbejde eller undervisning på tværs af klasser og trin. Både i den individuelle klasseundervisning samt ved arbejde på tværs af klasserne (se årshjul: smagsemne, historien i billedet mfl.) prioriterer vi at kombinere arbejdet på skolen med besøg og oplevelser i verden omkring os.

I teaterugerne arbejder 0.-6. klasse sammen om det fælles teaterprojekt.

Dannelse

Fællesskabet prioriteres højt på mellemtrinnet for at styrke relationer i og på tværs af klasserne. Om muligt rejser de tre klasser på lejrskole sammen, så klasserne inddrages i og udvikler en stærk kultur. I arbejdet på tværs af klasser dyrkes mesterlæreren og ansvaret for os selv, hinanden og vores ting/rammer, så eleverne bliver robuste og livsduelige.

Evaluering

Vi vil udvikle en evalueringsform, der synliggør den enkelte elevs faglige, sociale og personlige progression og læring. I evalueringen kan elevens egne forventninger til processen, egen indsats, projektets niveau og fremadrettede mål indgå.

Fysiske rammer

Mellemtrinnet vil skabe rum (inde og ude) til sport, bevægelse og performance, som er en del af hverdagen. Desuden skal multiværksteder danne rammer om formning, sløjd, natur-teknik og fysik-kemi.

7.-9.klasse

Demokrati, medbestemmelse, indflydelse og ansvar

Det forpligtende fællesskab er den platform, hvorfra eleverne skal deltage i en demokratisk proces, der rækker ind i planlægning, udførelse og evaluering på tværs af skolens sociale, praktisk-musiske og øvrige faglige indhold.

Eleverne i overbygningen skal kunne indgå i en dialog og have medbestemmelse på indhold og planlægning i undervisningen. For at dette er muligt, vil vi i vores undervisning anskueliggøre vigtigheden af følgende udsagn:

  • Indflydelse kræver en indsats – og forpligter.
  • For at opnå medbestemmelse og indflydelse, må man både udvise ansvar for egen læring og udvikling samt ansvar for fælles læring og fællesskabet.
  • Demokratiets spilleregler på skolen bygger på elevernes engagement i hinanden og den omverden, som de er en del af.

Engagementet i vores skole går længere end til blot at elevernes egen sfære – det er i fællesskabet, at eleverne bliver robuste og livsduelige. Vi vil opfordre eleverne til at tage aktiv stilling til, hvad skoleåret kan og skal indeholde, argumentere for og engagere sig i de forslag der bringes på banen samt de muligheder, der opstår i løbet af året.

Forslag til aktiviteter, udsmykning, ændringer og fagindhold kræver forberedelse, oplæg og ansvar (også ift. udførelse) af eleven/eleverne, der præsenterer det.

Året planlægges i samarbejde mellem lærerne i overbygningen og eleverne i den første uge af skoleåret. Over to dage mødes koordineres lærernes skitse til årsplanlægning med elevernes ønsker og ideer. Gennem dialog, diskussion og udfoldelse af emnernes potentialer sammenskriver overbygningen en årsplan baseret på demokratiske processer og medbestemmelse. Årsplanen forholder sig til det den røde tråd, der går gennem hele skolen.

Metodik og fag

Eleverne skal kunne udvikle sig i et læringsmiljø, der vægter visionen: Vi vil danne robuste og livsduelige mennesker!

Det er centralt at vi laver samarbejde med andre skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante partnere, så vores skolemiljø på overbygningen udvides og et spændende ungdomsmiljø er i fokus.

Udvikling af elevernes kompetencer skal foregå i et læringsmiljø, som er kendetegnet ved forholdet mellem det aktuelle og det mulige.

For at muliggøre en projektbaseret undervisning kræves:

  • Evnen til at udfolde egne og andres ideer.
  • Identifikation af hvilke værktøjer og viden der kræves, for at udvikle disse.
  • Nysgerrighed på, hvordan man i samspil med omverdenen kan tilegne sig den nødvendige nye læring.

Vi vil fortsat have en innovativ tilgang til læring og bruge Innovationsspiralen (o. lign) som model.

Evaluering

Evaluering af elevernes faglige og sociale udvikling skal foregå i en fremadrettet dialog mellem elevernes vurdering af deres arbejde og proces og lærerens evaluering af samme. Når der er konsensus mellem læreren og elevens evaluering og vurdering af et givent forløb, kan læreren støtte op om elevens udviklingspotentiale og synliggøre, hvad der skal til for at eleven kan nå de mål og ambitioner hun/han formulerer.

Individuelle tests giver et billede af elevens kunnen inden for et specifikt område samt et indblik i, hvad den enkelte elev synes er let eller svært, og hvor udviklingspotentialerne er. Tests ses aldrig isoleret, men som et supplement til elevens øvrige læring. Vores evalueringsform skal vise elevens faglige, sociale og personlige progression og læring.

Syvtrinsskalaen vil blive benyttet som en oversættelsesnøgle til videregående uddannelsesinstitutioner.

Fordi karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte på mener vi, at de giver et begrænset billede af elevernes standpunkt. Karakterer kan ikke stå uden kommentarer og udtalelser om, hvad eleven har gjort godt, og hvad der kan forbedres. Vi accepterer en fejlkultur, fordi vi ønsker at fremelske skæve tanker, vilde idéer og ny indsigt, som kan være svær at sætte ind i en traditionel karakterskala. Ved udtalelser og samtaler med eleverne vil vi synliggøre hvilke værdier, der ligger i at kunne tænke anderledes, at kunne vende tingene på hovedet og forholde sig kritisk til sin egen læring.

Vi vil arbejde med en evalueringsmodel, hvor eleverne i deres skolearbejde og projekter/afleveringer skal selvevaluere deres produkter og processer ud fra lærerformulerede kriterier og spørgsmål. Disse vil gå på processen, arbejdsindsats, styrker, udviklingspotentialer, samlet vurdering og kommentarer til udefrakommende faktorer (sygdom, fravær o.lign) En del af vurderingen kan være:

  • Forløbet generelt (for langt, for kort, relevans, placering på året o.l.)
  • Niveau (for let / passende/for svært)
  • Mængden af hjemmearbejde (for meget / passende/for lidt)
  • Lærerens arbejdsindsats
  • Elevernes arbejdsindsats
  • Eventuelt

Eleven skal afslutte sin skolegang med en viden om egne styrker og udviklingspotentialer gennem en evaluering, der viser hvad eleven kan, og hvilken vej han/hun ønsker at gå. 

Fysiske rammer

De fysiske rammer skal inspirere og understøtte skolens læringsvisioner og kultur. Håndens arbejde skal synligt prioriteres på samme niveau som de akademiske fagområder. Rammerne skal synliggøre den mangfoldighed af talent og kunnen, som skolen rummer, og den foranderlighed og uforudsigelighed, som vi ønsker at ruste eleverne til ude i den store verden.

Skolens fysiske rammer skal rumme en multimodalitet (flere udtryksmåder på samme tid), så de ansporer elevers og læreres virkelyst. Håndens arbejde skal prioriteres lige så højt som ”åndens”, den akademiske læring. Samtidig skal netop de to elementer være vævet ind i hinanden i og på tværs af fag og projekter.

Oplevelsen af at have medejerskab for skolens fysiske rammer og miljø er central i det dynamiske og udviklende ungdoms- og læringsmiljø på skolen.

De fysiske rammer skal reflektere de behov, som eleverne har i et givent projekt/forløb. Derfor er skolen blot et læringssted. Andre uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, arbejdspladser, land, by og natur skal inddrages og aktiveres på en naturlig og relevant måde!

Forholdet mellem klasseundervisning og fællesemner

At kunne navigere i forskellige arenaer og sammenhænge, små og store, lokale og globale, med udgangspunkt i tilegnet viden, samarbejdsevner og indre motivation, trænes ved klasseundervisning, fællesemner på skolen og mødet med samarbejdspartnere omkring os. Processen rummer tid til fordybelse, tid til formidling og tid til at blive kastet ud på dybt vand – med livlinen fastgjort til den læringsplatform, som skolen udgør.

Ved fællesemner på tværs af klasser bliver de sociale og personlige læringsmål, på lige fod med de faglige mål, italesat for eleverne. Efter et fælles emneforløb vil der blive evalueret på faglige, personlige og sociale mål.

Klasseundervisningen skal være et samspil med de fælles aktiviteter, fremlæggelser og projekter på skolen. I de fælles aktiviteter kan klassens arbejde spejle sig i skolekulturen, og elevernes selvtillid, samarbejdsevner og læring vil blive udfordret i et ”nyt” rum.

I klassen arbejder vi i et nært og trygt fællesskab med både individuelle såvel som fælles processer og dynamikker, gennem følgende arbejds- og planlægningsmetoder:

Forskellige læringsprocesser:

Vi planlægger undervisning, hvor eleverne arbejder med emner og temaer med udgangspunkt i forskellige læringsformer og processer. Leg og kreativitet, æstetiske processer, sociale processer og empiri er evidente i den undervisning, vi har på skolen. Innovationsspiralen er her et didaktisk værktøj, som vi bruger som inspiration og model i undervisningen, enten gennem spiralens enkeltdele eller som helhed.

Værktøjer og færdigheder:

Vi giver eleverne grundlæggende færdigheder i fagene. Dette gøres med udgangspunkt i nødvendigheden af at kunne forstå verden og være aktiv i vidensindsamling og egen udvikling.

Kommunikation:

Gennem samtaler, diskussioner, fremlæggelser og samspil udvikler vi elevernes selvværd og tillid til værdien af egne tanker og færdigheder. Morgenmødet, samarbejde og demokratiske processer er eksempler på dette.

Fælles teater i overbygning har ingen bestemt form, men tager udgangspunkt i årgangens forudsætninger.

Eksempler på undervisning/forløb:

Elever underviser elever samt forældreundervisning bruges når/hvor elever eller forældre brænder for et bestemt område (ex. 2015/16: Christian fra 4. kl. underviser 2. kl (Vestforbrændingen), Mathias 1.kl underviser om Wales før 7. kl. rejser) eller har en viden, der kan trækkes ind som ressource (ex. Frejas far med viden om gletschere) samt Bedsteforældreværksteder.

Emnet ”Fra pol til pol”:

Tydeliggør for eleverne hvad et emne indeholder, forforståelse, hvilke fag emnet berører. Research fase med vidensøgning. Gruppearbejde (struktureret). Forventningsafklaring, fordeling af roller. Produkt til klassen.

Sideløbende arbejder eleverne evt. med månedsopgave, måske en historisk novelle, som hænger sammen med emnet (sætte sig selv ind i slæderejse). Hjemmearbejdet har således sammenhæng med det, der arbejdes med i skolen.

Andet eksempel: Krimigenren, politimuseet, Jack the Ripper – samme forløb som ovenstående. Erfaringen er, at eleverne bliver meget optagede af emne og form, så motivation, nærvær og passion styrkes.

Lokalt, nationalt og internationalt (multimodal)

Læring skal ske i og uden for skolens kendte og trygge rammer. Verden og virkeligheden banker på. Om vi vil være aktive medspillere i denne, der kan forandre og udfordre det bestående, eller om vi vil flyde med strømmen og lade andre fortælle os hvad vi skal gøre, tænke og tro afhænger af os selv.

I overbygningen vil vi understøtte individets læring, motivation og lyst til det nære fællesskab og samtidig øge viden om og interesse for vores omverden. Forforståelse, proces og mål skal fremgå tydeligt, når emner og aktiviteter sættes i et større perspektiv.

Værdierne passion, ro, varme og nærvær, kreativitet, mod og fællesskab, er bærende gennem elevernes skolegang. Vi skal give eleverne forudsætninger for at forstå den verden de er en del af og være en aktiv medspiller i den. At kunne møde holdninger og værdier, der ligger os fjernt, og forstå disse i en kulturel sammenhæng, er en forudsætning for at vi kan orientere os i en verden, der kan virke både interessant og uforståelig.

Fag

Fagopdelingen i skemaer og planer skaber en klarhed ift. hvor fokus lægges i undervisningen, og den skal være så fleksibel, at den rummer mulighed for aktualitetens og hverdagens foranderlighed. For at eleverne kan udvikle evnen til at tage ansvar for egen udvikling og opleve en respekt for de initiativer, de tager i undervisningen, må skemaer og planlægningen give plads til at kunne udfolde den gode ide eller pludseligt opståede mulighed. Lærerne kan gennem samarbejde, tværfaglig planlægning og sparring skabe gro bund for dette.

Mange fag kan ofte supplere og styrke hinanden når de sammentænkes i planlægningen. I overbygningen vil vi derfor, i vores planlægning, understøtte tværfagligheden i såvel klasseundervisning som i fælles emner.

Fagene:

Følgende fag vil indgå i klassernes undervisningsskemaer:

Dansk, historie, geografi, samfundsfag, science, matematik, musik, billedkunst, materiel design, hjemkundskab, idræt.

Vi underviser i tysk og engelsk. Derudover vil vi give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig i et tredje fremmedsprog.

Vi vil i overbygningen også undervise klasserne i ”Almen studieteknik”. Faget vil præsentere forskellige modeller og studieteknikker, der fungerer som fundamentet for elevernes arbejde individuelt og i grupper.

Fagligt og pædagogisk samarbejde

Vi arbejder både individuelt i klasserne og teambaseret i overbygningen.

Forældre-klassemøder og samtaler:

Vi holder klassemøder, hvor både forældre og elever deltager og kan komme med punkter til dagsordenen, samt individuelle skole/hjem-samtaler. Derved synliggøres elevernes udvikling overfor forældrene gennem dialog, diskussion, præsentationer og fælles beslutninger.

Klasseledelse

At møde alle elever med respekt og accept af vores forskellighed skaber basis for det forpligtende fællesskab, der er platformen for skolelivet på Hillerød Lille Skole – både for elever, forældre og personale. Ingen er over fællesskabet, og vi vægter fællesskabets etiske og moralske rammer højt. Disse skal fremstå klart og tydeligt i vores samtaler, arbejde og fælles hverdag.

Undervisning har sit udspring i god klasseledelse. Vi bruger flere metoder, vægter vigtigheden af at have gode relationer til alle elever, er tydelige over for eleverne omkring overordnede og individuelle mål samt motiverer eleverne på forskellige måder.

Opstart i hyggekrogen eller på trappen bygger på en grundig forforståelsesfase: hvorfor arbejder vi med dette og hvad kan det bruges til. Emner, opgaver og aktiviteter sættes i et større perspektiv.

Når der laves træningsaktiviteter, gives der også en forklaring på, hvad disse færdigheder skal bruges til, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med. Vi efterstræber, at der bliver tænkt leg, fysisk aktivitet eller fællesskabsfremmende aktivitet ind i denne type af skoleopgaver.

Etablering af Den Hele Skole – nyt byggeri

 

I forbindelse med etableringen af et samlet skoletilbud fra børnehaveklasse til og med 9.klasse udvides skolen med en særlig udskolingsafdeling – væksthuset. Byggesagsbehandlingen er indledt i Hillerød Kommune i juni 2017.

Skolens bygninger:

Skolen har til huse i en række bygninger fra blandede tidsperioder. Et rødstens hovedhus fra starten af 1900-tallet danner ansigt udadtil. En nyere markant tilbygning giver rum til musik og teater, og der er bygget til mod syd, så der yderligere er blevet plads til en sal. Det multifunktionelle Storrum ses som en sammenbindende akse, med udsyn til træer og marker fra både rummet samt klasseværelserne.

I denne akse tænkes den nye bygning placeret, så skolens historie aflæses fra nord til syd, og fra toppen af grunden, til det laveste punkt. Kigget til markerne skal fortsættes igennem den nye bygning.

Bæredygtighed og naturen skal være et markant tema i hele grundskoleforløbet, og det skal kunne ses i skolens udskolingsafdeling. I projektets byggeprogram er der derfor udarbejdet en strategi for ”Bæredygtighed i Børnehøjde”, som introducerer en strategi for, hvad bæredygtighed kan betyde i læringsforløb i de forskellige aldre. Denne strategi er blevet til et katalog over tiltag og ønsker, der kan implementeres hen ad vejen.

Den nye bygning:

Den nye bygning bygges som et stort væksthus, med to delvist indbyggede isolerede bokse, der indeholder tre basislokaler og garderobe, toiletter og depot.

Væksthuset skal både være et hus hvor der kan dyrkes planter, men også et hus hvor skolen kan skabe et dynamisk udskolingsafsnit, som er adskilt fra resten, men samtidig befindende sig på skolens historiske akse, i tæt kontakt med resten af skolen.

Det har været vigtigt at kunne skabe et ungdomsmiljø, med plads og mulighed for adskillelse mellem trinnene.

Basisfunktioner:

Basislokalerne: tre basislokaler á 57 m2, der har adgang fra væksthuset gennem tofløjede glasdøre.

Det er muligt at slå de to af de tre rum sammen ved hjælp af et stort dobbeltdørsparti, således at undervisningen kan omfatte begge klasser. Alle klasserne har adgang til det fri via store glaspartier.

Toilet/garderobemodul: et garderoberum der kan bruges til kortere ophold, med adgang fra væksthuset. Der er adgang til fire toiletter fra garderoben, samt et depot. Der er fra depotet adgang til det fri.

Væksthuset:

Væksthuset giver mange muligheder, og er tænkt som et multianvendeligt rum, som kan give børnene en forståelse af naturens foranderlighed og potentialer. Rummet vil derfor kunne noget forskelligt afhængig af vejret, og således skærpe børnenes opmærksomhed og sanser.

På de isolerede bokse er der mulighed for at etablere tagterrasser, med adgang fra en balkon i væksthuset. Balkonen kan således også anvendes til andre formål, som f.eks. grupperum, tilskuerpladser, talerstol, scene etc. udover almindeligt ophold.

Specifikke sommermuligheder: til dyrkning af diverse grøntsager, bær og frugter, som kan indgå i maden. Blomster, urter og træer. Til undervisning, grupperum, events mm. Fester, forældredage, teaterforestillinger osv.

Specifikke vintermuligheder: ved solskin kan der være grupperum og undervisning, div. events, projektrum, værksted, dyrkning af specifikke vækster, forsøg etc.

Bæredygtighedstiltag:

Der tænkes etableret solceller på væksthusets tag.

Regnvand opsamles fra tagene, og indgår i vanding og evt. toiletskyl.

Den passive solvarme udnyttes så vidt muligt til opvarmning af klasseværelserne, og via varmeveksler, til nedkøling i sommerhalvåret.

Ved overophedning i væksthuset ventileres varmen bort via sensorstyrede tagvinduer.

De isolerede bokse udføres så vidt muligt i afgasningsfri materialer og med naturlig ventilation.

Der tænkes integreret infotavler både i klasseværelser og i væksthus til aflæsning af informationer om temperatur, C02 niveau, fugt og støj, så opmærksomheden på indeklimaet bliver skærpet, og der kan laves luftskifte i form af åbning af døre til væksthus eller det fri, efter behov.

Ventilation: ud over ingeniørprojektet skal tænkes i udnyttelse af passive egenskaber fra drivhuset, varmegenvinding, varmeveksling (luft til luft, evt. jordvarme)

Handleplan for trivsel – Hillerød Lilleskole

Hillerød Lilleskole er en demokratisk skole, der bygger på socialt ansvar, dialog og nærvær i et trygt og overskueligt miljø. Skolekulturen bygger på fællesskabende praksisser, og det fællesskabende er en vigtig aktør i det forebyggende trivselsarbejde. Alle ansatte, forældre og elever er forpligtet til arbejde med klassens trivsel med henblik på at skabe en skole, hvor alle trives. 

”Handleplan for trivsel” handler overordnet om at skabe en rummelig skolekultur og et godt undervisnings- og fritidsmiljø

Skolens holdning til elevtrivsel/mobning meldes klart ud til elever, forældre og alle ansatte

Alle klasser kender de sociale spilleregler og sociale mål for klassen

Alle klasser bliver bekendt med hvad mobning er og konsekvensen deraf

Alle forældre får udleveret skolens 10 gode råd og opfordres til at bruge sikkerchat.dk

Skolen arbejder kontinuerligt med elevtrivsel bl.a. i dagligdagens emner, morgen- og fællesmøder) og skolens AKT-team kan inddrages efter behov

Minimum hvert 3. år laves der trivselsundersøgelser (UMV)

De enkelte børns samt klassernes trivsel indgår som faste punkter på team- og lærermøder

Hvad er mobning?

En elev bliver mobbet, når en anden elev eller flere elever gentagne gange over længere tid:

– siger grimme ting, gør nar eller bruger øgenavne

– helt ignorerer eller med vilje lukker en elev ude fra kammeratskabsgruppen

– chikanerer, f.eks. slår, skubber, sparker, river i håret.

– fortæller løgne eller spreder falske rygter om en elev, eller sender ubehagelige sedler eller SMS’er og prøver at få andre til ikke at kunne lide den pågældende.

Handleplan for elever

Sig STOP, hvis du bliver drillet og ikke synes det er sjovt – og respekter når andre siger STOP

Undgå klikedannelser, dvs. lad være med at holde nogen udenfor

Hvis du bliver drillet gentagne gange, skal du fortælle det til en lærer/pædagog

Hvis du ser en elev blive drillet/generet skal du hjælpe ved at stoppe drillerierne eller fortælle det til en lærer/pædagog

Handleplan for voksne (forældre og ansatte)

(Handleplan stoppes, når den ønskede løsning er opnået)

Alle voksne har pligt til at videregive oplysninger til klasselæreren/pædagogen, hvis man ser eller hører om grove drillerier/mobning

Der skal ske en hurtig indgriben fra de voksnes side

Læreren/pædagogen taler med de involverede parter enkeltvis eller samlet. AKT-team kan inddrages.

Problematikker kan tages op på et møde, hvor de klassen/klasserne aftaler en reaktion. De involverede lærere, pædagoger og forældre informeres

Forældre til de indblandede børn og skolens ledelse inddrages i løsningen

Dårlig trivsel i skolen bør komme forældrene til kendskab, så tidligt som muligt

Åbenhed og dialog mellem elever, skole og forældrene er nøgleordet i løsninger

Skolepsykologen kan evt. inddrages i løsninger