Hvad vi vil med…

Share on Facebook38Tweet about this on TwitterShare on Google+0Email this to someone          

Fokus og evaluering

Vi foretager løbende en evaluering af skolens samlede tilbud med udgangspunkt i vores vision, værdier samt faglige og pædagogiske målsætninger.

Evalueringerne foretages ved dialog mellem personale, elever og forældre og skriftligt ved brug af skolens egne evalueringsmetoder. Vi evaluerer bredt for at tilpasse og udvikle det faglige niveau, elevernes udbytte, det sociale fællesskab, forældreengagement mm.
Vi foretager flere gange årligt evalueringer ved:

Undervisningsmiljøvurdering (UMV)

Skole/hjem-samtaler

Forældremøder

Ugentlige personale-/teammøder

Beretning fra bestyrelse, ledelse, Lilleafdeling og Storrum samt SFO

Årligt eksternt tilsyn af certificeret tilsynsførende

Standardiserede pædagogiske tests

Ud fra en evaluering af de forgangne skoleår har vi fremover valgt at sætte fokus på:

  • Lejrskoler

I målet om dannelse og uddannelse af livsduelige unge mennesker er lejrskolerne et bærende element, med flere læringsmål:

– At børn og lærere ser hinanden og handler sammen i alle dagliglivets situationer så vi får en større forståelse af og et større kendskab til hinanden.

-At børnene vokser i selvstændighed ved selv at skulle klare ting, forældrene plejer at tage sig af f.eks. pakke taske, lave mad, rydde op, vaske op, huske ting osv.

-At se og udforske nye dele af Danmark, naturen og samfundslivet, der hvor man er og forberede sig geografisk og historisk inden turen.

7.klasses tur skal være en særlig udfordring – et spring ind i overbygningen.

Vi vil på baggrund af dialog på klassernes morgenmøder løbende evaluere læringsmålene.

Vi vil i personalegruppen evaluere mål og indhold af lejrskolerne og på baggrund af evalueringerne tage stilling til destination (ind- og udland) og bemanding (herunder forældredeltagelse samt fællestur/klassetur).

  • Forældreengagement

Et godt fællesskab, forældresamarbejde og forældreengagement er en forudsætning for lilleskolerne. Vi ønsker en loyal forældrekreds, som oplever Hillerød Lille Skole som en attraktiv skole, og det tætte samarbejde som et optimalt grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling.

Det fælles ansvar for alles trivsel og tryghed er forsat et fokuspunkt, også i disse år hvor skolens elevtal er voksende.

Vi vil derfor evaluere samarbejde, engagement og pligter sammen med forældrene, herunder bestyrelsen.

  • Evaluering af undervisningen

Vi vurderer løbende fag- og kompetencemål, undervisningsplaner og evalueringsformer. Vi bruger logbøger, ”værktøjskassen”, SMITTE-model, elevernes egne fremlæggelser og præstationer samt pædagogiske test som evalueringsformer og ønsker elevernes evaluering af formerne ift. målet om ejerskab til læring: oplever eleverne synlig læring og tager de medansvar for egen læring og udvikling? Evalueringen foretages ved samtaler forud for skole/hjem-samtaler.

Vi vil fortsat stille spørgsmål ved om eleverne kan omsætte viden til praktisk anvendelse og om de oplever undervisningen spændende, relevant og motiverende, når vi gennemfører UMVen.

Personalet evaluerer om de valgte evalueringsformer dokumenterer progression i undervisningen og opkvalificerer undervisningsforløbene.

De valgte fokuspunkter skal over en årrække være dækkende for skolens virke og samlede undervisning. Evalueringen tager sit udgangspunkt i det bestående og retter sig mod forbedringer i fremtiden.

Den samlede evaluering lægges på skolens hjemmeside, med løbende opdatering af fokuspunkter og delevalueringer.

Delevaluering 2015/16

  • Lejrskoler

Lilleafdelingen:

Børnene vokser af at deltage på lejrskoler, de klarer praktiske ting selv og der opstår nye relationer på tværs af klasser. Det sociale mål, om at være en del af et større fælleskab, også for nye børn, opleves dermed.

Vi bakker op om børnene, så de oplever at have succes med det, der er svært – og vi hører og ser, hvor stolte de er, når de klarer det.

Det er væsentligt, at forældrene bakker op om processen. Det kan se uoverskueligt og ”farligt” ud for børnene, men de klarer lejrskolerne så fint. Overnatningen i september er fortsat uden forældre, mens turen i foråret er med forældredeltagelse.

Lilleafdelingen vil fortsat holde lejrskole i maj, klassevis, og en fælles overnatning i september, hvor de mindste føres ind i kulturen (man sover klassevis).

Storrummet:

Turen til Wales var en rigtig god oplevelse. De personlige grænser blev udfordret og nye bånd knyttes. Elevernes engelskkundskaber afprøves i praksis.

Ligeledes blev praktiske og sociale mål opfyldt på de øvrige klassers ture.

Nuværende 6. klasse er midt i planlægningen af lejrskolens formål, hvorefter destination vælges (måske skal turen lægges senere på skoleåret – evt. i foråret).

Lærerne i storrummet vurderer og beslutter år for år og i fællesskab, hvordan klassernes lejrskole afholdes, afhængig af hvad de enkelte klasser har mest gavn af.

Lejrskolerne skal understøtte pædagogikken i storrummet. I ugen efter påske bestilles lejrskoleophold.

  • Forældreengagement

Samarbejde mellem skole og forældre er taget til revision med udvidelsen fra bh.kl-9.klasse i betragtning.

Samarbejdet er drøftet og evalueret og forældrehåndbogen er revideret, så den afspejler årets gang, skolens kultur og de gensidige forventninger heri.

På baggrund af den relativt store tilgang af elever og personale i de forløbne år har personalet arbejdet sammen med executive coach Helene Bjerg om skolens kultur og værdier.  Værdierne Kreativitet, Nærhed & varme, Passion, Fællesskab, Ro og Mod holdes op mod vores praksis i en rød tråd gennem hele skoleforløbet.

  • Evaluering af undervisningen

Mål: I 2015 udviklede og beskrev vi de overordnede fag- og kompetencemål. Ud over den tætte kontakt med børnene, vores viden om standpunkter og løbende samtaler med børn og forældre, vurderer vi også ved screening, om der er børn, som har behov for særlige handleplaner/indsatser.

UMV: UMVen er offentliggjort på hjemmesiden. Vi har valgt elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen samt muligheden for at kunne eksperimentere som fokusområde i det kommende år.

Tysk: Undervisning i tysk fra 6. klasse er blevet godt modtaget af eleverne. Vi har vurderet, på baggrund af erfaringer i klassen og skole-hjem-samtaler, at det giver god mening for eleverne fortsat at tilbyde tysk i 6. klasse.

Den Røde Tråd – temaer og projekter: Vi oplever, at modellen ”Den røde tråd” giver synlighed og tydelighed i vores hverdag. I planlægning og udvikling fastholder vi retning, og med et bedre overblik/rammer for projekter kan vi, med evaluering i baghovedet, gentage og forfine projekterne.

Videndeling, erfaring og evaluering af Den Røde Tråd i fag, emner og fællesmøder indgår på lærermøderne i 2016/17. Vi vil sikre, at eleverne får nødvendige faglige og sociale viden og kompetencer med gennem skoleforløbet, også ved skift mellem trin, og at vi undgår “flere skoler i skolen” (en strømlinet hverdag – dog uden at blive ensartet).

Lilleafdelingen arbejder videre med den mål- og evalueringsmodel, de søsatte i 2014/15, så Storrum og Overbygning kan bygge videre herpå.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan være med til at fremme en læreproces, der kræver regelmæssig træning/automatisering, f.eks. læsning og skrivning.

Hjemmearbejde giver mulighed for fordybelse og lærer børnene at disponere deres tid.

Vi har en forventning om, at læring er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Som forælder viser man interesse og spørger ind til barnets hverdag, læser sammen med sit barn og hjælper barnet med at have de ting, som er nødvendige, med i skole.

Hjemmearbejde 1Det er skolens holdning, at børnene i lilleafdelingen skal have mulighed for at lege, når de har fri fra skole. Derfor er hjemmearbejdet begrænset.
Der vil dog være aktiviteter, som kræver daglig træning hjemme for at sikre en automatisering, herunder sproglig stimulering, læsning, talarbejde og tabeltræning.

Samarbejde omkring børnenes læring giver forældre mulighed for at følge deres barns faglige udvikling. Vi forventer, at de ugebreve, hvori klasselærerne orienterer om ugens forløb, bliver læst af både børn og forældre, så børnene kan komme forberedt i skole, og forældre kan få indblik i deres barns hverdag.

I løbet af skoletiden arbejder børnene med emnearbejder, alene eller i grupper. I forbindelse med færdiggørelse og fremlæggelse vil der være deadlines, som børnene skal lære at overholde. Dette kan bl.a. betyde, at børnene må forvente hjemmearbejde i form af f.eks. biblioteksbesøg og skriftligt arbejde.

Fra 4.klasse vil børnene få flere hjemmeopgaver. Det kan være månedsopgaver i dansk, ugeopgaver i matematik og træning af sprogfag.
Efterhånden bør børnene selv kunne disponere deres tid og løse hjemmeopgaver, men nogle børn kan stadig have behov for hjælp og støtte fra forældrene.

Lejrskole

Fælleslejrskole

Lejrskolerne er en del af undervisningen, og deltagelse er obligatorisk. Fælleslejrskolen i Lilleafdelingen placeres som regel i september og forløber over to dage. Inden lejrskolen er børnene med i forberedelserne. Det betyder, at de kan være med til at lave aftensmåltiderne eller bage brød. På selve lejrskolen er der fællesaktiviteter, men vi vægter også, at børnene har tid i deres egne klasser. Vi sover klassevis.

Børnene skal opbygge en grundlæggende tillid, tryghed og respekt for hinanden og for de voksne. Børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse har et tæt samarbejde, for det er vigtigt at børn og voksne på tværs af klasserne lærer hinanden godt at kende. At lejren afvikles på samme måde hvert år giver tryghed. De ældste børn kan forberede de yngste og sammen oparbejde en positiv forventning til turen. At bryde op fra skolens vante rammer giver børn og voksne mulighed for at lære hinanden at kende på en mere nuanceret måde. Vi ser hinanden i andre sammenhænge end på en normal skoledag. Udover dette, sker der en vigtig overlevering af vores skolekultur fra 1., 2. og 3. klasse til børnehaveklassen.

Klasselejrskole

Udover fælleslejrskolen tager hver klasse i lilleafdelingen på klasselejrskole forskellige steder i landet. På denne lejrskole er der, til forskel fra fælleslejrskolen, forældredeltagelse (to forældre, af pædagogiske hensyn deltager samme forældre begge dage). Klasselæreren bestiller lejrskole i starten af kalenderåret. Lejrskolen forløber over 2-3 dage.

På klasselejrskolen er der lagt specielt vægt på at styrke de indbyrdes legerelationer og at lære hinanden bedre at kende under mere familiære rammer.

På klasselejrskolen opstår der en nødvendighed for at alle hjælper med praktiske opgaver, og dermed, udover en praktisk dimension, en oplevelse af at “vi løfter i flok”.

I 4.-7. klasse tager man ligeledes på klasselejrskole, men der er også mulighed for at tage af sted med sin naboklasse, hvis der er faglige eller sociale grunde til det. Stedet afhænger af de faglige og sociale mål, men skal være bestemt inden skoleårets start. Lejrskolens varighed er fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Klasselæreren finder egnet sted og sammen med børnene tilrettelægges det faglige og sociale indhold.

Formålet med lejrskolerne i 4.-7. klasse er primært af socialpædagogisk – opdragende karakter. Derfor er de “daglige gøremål” som pakning, madlavning, oprydning og opvask en vigtig del af lejrskolens indhold. Derudover er samværet ofte både fysisk og socialt krævende. Lejrskolerne indeholder både en forberedende del, selve lejrskolen samt en evaluering i form af en lejrskolerapport. 7.klasses elever og forældre har mulighed for at aftale en lejrskoletur til udlandet sammen med læreren, såfremt de ved fælles indsats og frivilligt arbejde kan indsamle midler til turen.

Udover klasselærer og evt. faglærer er det også nødvendig med deltagelse af mindst to forældre (ligeledes de samme forældre alle dage af pædagogiske hensyn).

Teater

Mellemtrinnets ældste klasse bruger deres erhvervede kompetencer fra danskfaget til at skrive et manuskript til vores årlige teaterforestilling.

I de tre uger op til påskeferien arbejder alle skolens børn i grupper, på tværs af klasserne, med at forvandle manuskriptet til en samlet teaterperformance med musikakkompagnement. Alle familier inviteres til at se forestillingen som afslutning på emnet.

Formål:

Med teaterpædagogikken er formålet, at børnene via dramaøvelser bevidstgøres om krop/bevægelse og stemme som kommunikations- og udtryksmiddel. I teateremnet har vi forestillingen som vores produkt, hvor fagene dansk, drama, musik/rytmik og billedkunst er knyttet til.

I aldersforskellene ser vi børnene inspirere hinanden og træde frem, når de som en del af en gruppe, ”vover pelsen” og tør noget på scenen, hvilket styrker deres selvværd. Vi ser hinandens forskelligheder som en styrke.

Social dannelse:

Ved at arbejde sammen lærer vi hinanden at kende og får omsorg for hinanden. Sammenholdet styrkes på tværs af skolen – det styrker trivsel, hindrer mobning og får børnene til at gribe ind, eller hente en voksen, når de ser noget, der ikke er i orden.

Hvert år er det en stor fornøjelse at se de bånd, der bliver knyttet på tværs af klasserne under teaterforløbet.

Citat, skuespiller og forfatter Josefine Ottesen:

”Børn der har præsteret noget, bukket og er blevet klappet af, går det ikke galt for”  

Link til skitse: skitse byggeprojekt

Etablering af Den Hele Skole – et samlet grundskoleforløb

Som en naturlig del af processen med at etablere et samlet grundskoleforløb genbesøger vi jævnligt beslutningens formål og gør status over mål og indsats: hvad er baggrunden for udvidelsen, hvilke mål og delmål har vi sat, hvordan stemmer tidsplanen? Delevalueringer udarbejdes løbende sammen med en beskrivelse af den overordnede status samt de opgaver, der ligger forude.

Vi har skrevet en kort sammenfatning af projektet, på baggrund af det forløbne skoleårs arbejde. Sammenfatningen, skitser og personalets arbejdspapirer skal være med til at skabe overblik over, hvor vi kom fra, hvordan vi bevæger os frem og hvor vi skal hen.

Vi sætter stor pris på jeres arbejdsindsats og spørgsmål, kommentarer, bekymringer og begejstring, som knytter sig til projektet. I løbet af skoleåret vil vi igen holde informations- og dialogmøder, så vi etablerer den hele skole i et forpligtende fællesskab. Vi vil også fortsætte med at inddrage elevernes ønsker og idéer, så vi fastholder deres ejerskab til hverdagens indhold og rammer.

Vi glæder os til at arbejde videre med Den Hele Skole sammen med jer.

Med venlig hilsen

Personalet på Hillerød Lille Skole

 

Formål og status

 

Formål og mål

Etableringen af et samlet grundskoleforløb (0.-9.klasse) sker med afsæt i skolens nuværende stærke kultur for at tilbyde dannelse og uddannelse, som vil ruste eleverne til det liv, der ligger foran dem. Vi vil styrke elevernes motivation gennem medejerskab til læring, så nysgerrighed og lysten til at lære bevares gennem hele forløbet samt udvikle en interessant, aktiv og afvekslende skolegang for børn og unge, som i høj grad fokuserer på elevernes selvstændige og bevidste valg samt fællesskabets muligheder.

Med udvidelsen skaber vi et samlet skoleforløb og et attraktivt ungdomsmiljø med en særlig kultur omkring en overbygning. Ud over at skabe et større socialt miljø, hvor de unge har mulighed for at socialisere på tværs af årgangene og få et netværk såvel i egen klasse som i de andre klasser i overbygningen, vil vi fastholde, videreudvikle og forpligte os til et højt fagligt niveau jvf. skolens værdier.

De fysiske rammer

Arbejdet med at etablere rammerne om det samlede forløb er langt. Skitsen med krav, ønsker og idéer til de fysiske rammer er tegnet og indeholder både kort- og langsigtede pejlemærker. Økonomiudvalg, byggeudvalg og bestyrelse arbejder med udkastet til de fysiske rammer, som etableres de kommende år, og som består af ny- og ombygninger til glæde for samtlige klassetrin. Skitsen udgives på skoleintra og hjemmesiden som en del af denne status.

Undervisningens mål og indhold

I august 2017 udvider vi med den første 8.klasse, og i årene fremover skal der fortsat etableres, evalueres, justeres og udvikles på både rammer og indhold. Arbejdsgrupperne SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling har beskrevet dagens og undervisningens form og indhold i SFO og på de tre trin, et arbejdspapir som løbende udvikles. Arbejdspapiret opdateres og udgives løbende som en del af denne status.

 

Arbejdspapir august 2016

 

SFO

Frirum og fællesskab

Mål

SFOen er med til at udvikle børnenes sociale kompetencer i det frie rum ved at give rum til fordybelse, flow og nærvær samt plads til bevægelse, spænding og leg.

Børnenes fritid er i SFOen. Vi værner om det fri rum, og derfor er det vigtigt at børnene har medbestemmelse over med hvem og hvordan, de bruger deres fritid.

Dannelse

Det, som børnene kan lære af hinanden, er lige så afgørende for deres udvikling som det, de lærer af voksne. Det er dog af stor vigtighed, at vi også har aktiviteter, der er voksenstyret, så børnene har et sted, hvor de trygt og sikkert kan søge hen fordi aktivitetens præmis er givet af en voksen – her er alle er velkomne.

I SFOen skal vi vejlede og klæde børnene på til de situationer, som de møder i samværet i SFOen og på skolen, hvor de sociale kompetencer også er et grundlag for det gode læringsmiljø. Vi skal udvikle deres sans for fællesskab og opmuntre deres bidrag dertil: alle kan og skal bidrage til fællesskabet. Vi skal være børnenes medspillere, så vi sammen skaber oplevelsen af, at vi er en del af fællesskab – et demokrati.

Selv at kunne vælge om man vil være i selskab med sig selv, kammerater eller sammen med voksne, ser vi som vigtigt for børnenes sociale udvikling og vigtigt for at skabe trivsel. I en børnegruppe med trivsel tager alle ansvar for fællesskabet, og der er tryghed og tillid imellem både voksne og børn – også til at tale om hvis der er noget, der bekymrer. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed.

Metodik

I SFOen er det en vigtig opgave at støtte op om børnene og børnenes relationer i en kultur, hvor det at lege er essentielt og hvor fordybelse, nærvær og flow opleves i praksis.

Vi tilbyder aktiviteter/værksteder, der som udgangspunkt fungere som frivillige tilbud med nysgerrighed, fordybelse og lyst som motor. Det kan være spilledage, bålmad eller (krea)værkstedet der trækker eller dage, hvor vi arbejder i køkkenhaven eller smedjen.

Andre aktiviteter kan være af mere bevægelsesmæssigt karakter, når vi spiller boldspil eller på anden måde bevæger os sammen. I disse aktivitet er de drivende faktorer fællesskab, bevægelse, fart og spænding.

Børnene skal på skift deltage i tilberedning af eftermiddagsmaden. Det foregår i mindre grupper med fokus på nærvær og ansvar. Desuden lærer børnene ”demokrati i børnehøjde” når vi holder børnemøder i SFOen.

SFOen har sine årlige traditioner: bordtennisturneringen, diskofesten og 3.klassernes afslutningsfest. I traditionerne ses mesterlæreren, hvor børnene efterligner og udvikler hinandens gode idéer og deres egen udvikling år for år bliver tydelig.

Børnehaveklasse – 3. kl.

Fra haver til maver, jord til himmel, gennem ild og vand.

Mål

Det er vores overordnede mål i Lilleafdelingen, at børnene får en grundlæggende forståelse for livets/årets cyklus, økologiske systemer og et bæredygtigt livssyns betydning for vores eksistens.

Didaktik

Vores undervisning tager udgangspunkt i naturen, der omkranser os, og som vi er en del af, fordi den i sig selv giver mulighed for vekselvirkning mellem praktisk og teoretisk læring, bevægelse og sansning, refleksion, eksperimenteren og filosoferen. Til de konkrete oplevelser på vores arbejdende værksteder knytter vi historie, mytologi, religion, geografi, fysik, musik, hjemkundskab, billedkunst, samfundsfag, skønlitterære tekster og matematik. (Kan ses på opslagstavlen på vores ”blomst-model”)

Metodik

Børnene samles i deres klasserne hver morgen til morgenmøde. Herefter kan dagen organiseres efter behov i klasseundervisning, undervisning på tværs af en eller flere klasser, venneklasser eller de øvrige trin, bl.a. mellemtrinnet når vi laver vores årlige teaterforestilling. Arbejdet veksler mellem klasseundervisning/individuelt arbejde, gruppearbejde i egen klasse eller på tværs af klasser.

Vi tager udgangspunkt i sanserne gennem praksis/oplevelser og teamet arbejder løbende på at udvikle og tilrettelægge fælles emner og projekter ud fra Innovationsspiralen, hvor undring, research, produkt, udvælgelse og fremstilling, performance og entreprenørskab bliver en del af børnenes dagligdag.

Evaluering

Vi vil opdrage børnene til at skrive/tegne/klippe-klistre/ sætte billeder ind (indtil de kan skrive) i en logbog/portefolio, så de kan vurdere deres egen indsats og oplevelse. Ved gentagelser (f.eks. i haven: hvordan blev min køkkenhave? Hvordan fik jeg løst vandingsproblemet? Hvordan blev min hønseredekasse? Hvordan blev bogen om regnorm i forhold til mine sidste bog/film) kan de gå tilbage i logbogen og måle progression af egen præstation. Bogen/bøgerne bringes med videre i skoleforløbet og kan måske danne grundlag for afslutningsprojekt – eller blive starten til ”Livets bog”.

Dannelse

På vejen til at blive livsduelige og robuste børn skal børnene udfordres og have passende forstyrrelser. Det får de blandt andet, når vi tager på vores årlige lejrskoler (en fælles overnatning med hele Lilleafdeling samt klasselejrskolen, hvor antallet af lejrskoledage stiger med klassetrinnet så 3.klasse har tre overnatninger) Gennem ansvar for affaldssortering, kompostorm, høns, bier, kaniner, redskaber til vores haver, fremvisning af sansehave m.m. til besøgende udefra lærer børnene, at de er en vigtig del af et fælles hele, som vi alle værner om.

Fysiske rammer

Vores pædagogiske praksis er betinget af udendørs faciliteter som hønsehus, vandværksted, kompostsorteringsbeholdere, redskabsskure, med haveredskaber til rigtig mange børn, udendørs træværksted/multiværksted, overdækket bålsted, udekøkken/værksted og fælles værksted, så vi fysisk er forbundne på trinnet. Børnene skal være med til at etablere og få værkstederne til at vokse.

Note

Gruppen arbejder pt. på den ”nye” Lilleafdelings årsplan, på at søge fondsmidler samt med anlæggelse af sansehave og vandværksted.

4.-6.klasse

Fællesskab og ansvar – (inter)nationalt udsyn

Mål

På mellemtrinnet vil vi bygge videre på den viden, som eleverne har fra lilleafdelingen, i et øget perspektiv, fra lokalt til (inter)nationalt udsyn, med udgangspunkt i vores indbyrdes OG vores samfundsmæssige ansvar og fællesskab. I det forpligtende fællesskab vil vi dyrke nærvær, kreativitet, mod og rum til fordybelse.

Didaktik, metodik og fag

På mellemtrinnet underviser vi i dansk, engelsk, tysk (fra 6.klasse), idræt, matematik, musik, natur/teknik, kristendom/religion, historie, madkundskab, håndværk og design, billedkunst.

Desuden ønsker vi at inddrage ”udsynsfag” som en del af undervisningen, så samfundsfag, kultur, etik/moral, filosofi og psykologi bliver en del af en større orientering ud mod verden. Vores udsyn mod verden vil, hvor det er relevant, blive styrket af samarbejde med eksterne parter, så læringen sker i pendulet mellem ”ude og hjemme” (se vores emneårshjul).

Innovationsspiralen indgår som metode i den almene undervisning samt i emner/projekter, hvor undring, refleksion, eksperimenteren, entreprenørskab og performance er en del af elevernes hverdag. Elevernes indflydelse på undervisningens indhold vil være stigende i takt med at de kan tage ansvar for egen læring, og dagligdagens undring og idégenerering vil fortsat være en kilde til udvikling af undervisningen, så der ikke er langt fra idé til handling.

Klasserne har morgenmøde hver morgen, hvorefter der er klasseundervisning/individuelt arbejde eller undervisning på tværs af klasser og trin. Både i den individuelle klasseundervisning samt ved arbejde på tværs af klasserne (se årshjul: smagsemne, historien i billedet mfl.) prioriterer vi at kombinere arbejdet på skolen med besøg og oplevelser i verden omkring os.

I teaterugerne arbejder 0.-6. klasse sammen om det fælles teaterprojekt.

Dannelse

Fællesskabet prioriteres højt på mellemtrinnet for at styrke relationer i og på tværs af klasserne. Om muligt rejser de tre klasser på lejrskole sammen, så klasserne inddrages i og udvikler en stærk kultur. I arbejdet på tværs af klasser dyrkes mesterlæreren og ansvaret for os selv, hinanden og vores ting/rammer, så eleverne bliver robuste og livsduelige.

Evaluering

Vi vil udvikle en evalueringsform, der synliggør den enkelte elevs faglige, sociale og personlige progression og læring. I evalueringen kan elevens egne forventninger til processen, egen indsats, projektets niveau og fremadrettede mål indgå.

Fysiske rammer

Mellemtrinnet vil skabe rum (inde og ude) til sport, bevægelse og performance, som er en del af hverdagen. Desuden skal multiværksteder danne rammer om formning, sløjd, natur-teknik og fysik-kemi.

7.-9.klasse

Demokrati, medbestemmelse, indflydelse og ansvar

Det forpligtende fællesskab er den platform, hvorfra eleverne skal deltage i en demokratisk proces, der rækker ind i planlægning, udførelse og evaluering på tværs af skolens sociale, praktisk-musiske og øvrige faglige indhold.

Eleverne i overbygningen skal kunne indgå i en dialog og have medbestemmelse på indhold og planlægning i undervisningen. For at dette er muligt, vil vi i vores undervisning anskueliggøre vigtigheden af følgende udsagn:

  • Indflydelse kræver en indsats – og forpligter.
  • For at opnå medbestemmelse og indflydelse, må man både udvise ansvar for egen læring og udvikling samt ansvar for fælles læring og fællesskabet.
  • Demokratiets spilleregler på skolen bygger på elevernes engagement i hinanden og den omverden, som de er en del af.

Engagementet i vores skole går længere end til blot at elevernes egen sfære – det er i fællesskabet, at eleverne bliver robuste og livsduelige. Vi vil opfordre eleverne til at tage aktiv stilling til, hvad skoleåret kan og skal indeholde, argumentere for og engagere sig i de forslag der bringes på banen samt de muligheder, der opstår i løbet af året.

Forslag til aktiviteter, udsmykning, ændringer og fagindhold kræver forberedelse, oplæg og ansvar (også ift. udførelse) af eleven/eleverne, der præsenterer det.

Året planlægges i samarbejde mellem lærerne i overbygningen og eleverne i den første uge af skoleåret. Over to dage mødes koordineres lærernes skitse til årsplanlægning med elevernes ønsker og ideer. Gennem dialog, diskussion og udfoldelse af emnernes potentialer sammenskriver overbygningen en årsplan baseret på demokratiske processer og medbestemmelse. Årsplanen forholder sig til det den røde tråd, der går gennem hele skolen.

Metodik og fag

Eleverne skal kunne udvikle sig i et læringsmiljø, der vægter visionen: Vi vil danne robuste og livsduelige mennesker!

Det er centralt at vi laver samarbejde med andre skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante partnere, så vores skolemiljø på overbygningen udvides og et spændende ungdomsmiljø er i fokus.

Udvikling af elevernes kompetencer skal foregå i et læringsmiljø, som er kendetegnet ved forholdet mellem det aktuelle og det mulige.

For at muliggøre en projektbaseret undervisning kræves:

  • Evnen til at udfolde egne og andres ideer.
  • Identifikation af hvilke værktøjer og viden der kræves, for at udvikle disse.
  • Nysgerrighed på, hvordan man i samspil med omverdenen kan tilegne sig den nødvendige nye læring.

Vi vil fortsat have en innovativ tilgang til læring og bruge Innovationsspiralen (o. lign) som model.

Evaluering

Evaluering af elevernes faglige og sociale udvikling skal foregå i en fremadrettet dialog mellem elevernes vurdering af deres arbejde og proces og lærerens evaluering af samme. Når der er konsensus mellem læreren og elevens evaluering og vurdering af et givent forløb, kan læreren støtte op om elevens udviklingspotentiale og synliggøre, hvad der skal til for at eleven kan nå de mål og ambitioner hun/han formulerer.

Individuelle tests giver et billede af elevens kunnen inden for et specifikt område samt et indblik i, hvad den enkelte elev synes er let eller svært, og hvor udviklingspotentialerne er. Tests ses aldrig isoleret, men som et supplement til elevens øvrige læring. Vores evalueringsform skal vise elevens faglige, sociale og personlige progression og læring.

Syvtrinsskalaen vil blive benyttet som en oversættelsesnøgle til videregående uddannelsesinstitutioner.

Fordi karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte på mener vi, at de giver et begrænset billede af elevernes standpunkt. Karakterer kan ikke stå uden kommentarer og udtalelser om, hvad eleven har gjort godt, og hvad der kan forbedres. Vi accepterer en fejlkultur, fordi vi ønsker at fremelske skæve tanker, vilde idéer og ny indsigt, som kan være svær at sætte ind i en traditionel karakterskala. Ved udtalelser og samtaler med eleverne vil vi synliggøre hvilke værdier, der ligger i at kunne tænke anderledes, at kunne vende tingene på hovedet og forholde sig kritisk til sin egen læring.

Vi vil arbejde med en evalueringsmodel, hvor eleverne i deres skolearbejde og projekter/afleveringer skal selvevaluere deres produkter og processer ud fra lærerformulerede kriterier og spørgsmål. Disse vil gå på processen, arbejdsindsats, styrker, udviklingspotentialer, samlet vurdering og kommentarer til udefrakommende faktorer (sygdom, fravær o.lign) En del af vurderingen kan være:

  • Forløbet generelt (for langt, for kort, relevans, placering på året o.l.)
  • Niveau (for let / passende/for svært)
  • Mængden af hjemmearbejde (for meget / passende/for lidt)
  • Lærerens arbejdsindsats
  • Elevernes arbejdsindsats
  • Eventuelt

Eleven skal afslutte sin skolegang med en viden om egne styrker og udviklingspotentialer gennem en evaluering, der viser hvad eleven kan, og hvilken vej han/hun ønsker at gå. 

Fysiske rammer

De fysiske rammer skal inspirere og understøtte skolens læringsvisioner og kultur. Håndens arbejde skal synligt prioriteres på samme niveau som de akademiske fagområder. Rammerne skal synliggøre den mangfoldighed af talent og kunnen, som skolen rummer, og den foranderlighed og uforudsigelighed, som vi ønsker at ruste eleverne til ude i den store verden.

Skolens fysiske rammer skal rumme en multimodalitet (flere udtryksmåder på samme tid), så de ansporer elevers og læreres virkelyst. Håndens arbejde skal prioriteres lige så højt som ”åndens”, den akademiske læring. Samtidig skal netop de to elementer være vævet ind i hinanden i og på tværs af fag og projekter.

Oplevelsen af at have medejerskab for skolens fysiske rammer og miljø er central i det dynamiske og udviklende ungdoms- og læringsmiljø på skolen.

De fysiske rammer skal reflektere de behov, som eleverne har i et givent projekt/forløb. Derfor er skolen blot et læringssted. Andre uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, arbejdspladser, land, by og natur skal inddrages og aktiveres på en naturlig og relevant måde!

Forholdet mellem klasseundervisning og fællesemner

At kunne navigere i forskellige arenaer og sammenhænge, små og store, lokale og globale, med udgangspunkt i tilegnet viden, samarbejdsevner og indre motivation, trænes ved klasseundervisning, fællesemner på skolen og mødet med samarbejdspartnere omkring os. Processen rummer tid til fordybelse, tid til formidling og tid til at blive kastet ud på dybt vand – med livlinen fastgjort til den læringsplatform, som skolen udgør.

Ved fællesemner på tværs af klasser bliver de sociale og personlige læringsmål, på lige fod med de faglige mål, italesat for eleverne. Efter et fælles emneforløb vil der blive evalueret på faglige, personlige og sociale mål.

Klasseundervisningen skal være et samspil med de fælles aktiviteter, fremlæggelser og projekter på skolen. I de fælles aktiviteter kan klassens arbejde spejle sig i skolekulturen, og elevernes selvtillid, samarbejdsevner og læring vil blive udfordret i et ”nyt” rum.

I klassen arbejder vi i et nært og trygt fællesskab med både individuelle såvel som fælles processer og dynamikker, gennem følgende arbejds- og planlægningsmetoder:

Forskellige læringsprocesser:

Vi planlægger undervisning, hvor eleverne arbejder med emner og temaer med udgangspunkt i forskellige læringsformer og processer. Leg og kreativitet, æstetiske processer, sociale processer og empiri er evidente i den undervisning, vi har på skolen. Innovationsspiralen er her et didaktisk værktøj, som vi bruger som inspiration og model i undervisningen, enten gennem spiralens enkeltdele eller som helhed.

Værktøjer og færdigheder:

Vi giver eleverne grundlæggende færdigheder i fagene. Dette gøres med udgangspunkt i nødvendigheden af at kunne forstå verden og være aktiv i vidensindsamling og egen udvikling.

Kommunikation:

Gennem samtaler, diskussioner, fremlæggelser og samspil udvikler vi elevernes selvværd og tillid til værdien af egne tanker og færdigheder. Morgenmødet, samarbejde og demokratiske processer er eksempler på dette.

Fælles teater i overbygning har ingen bestemt form, men tager udgangspunkt i årgangens forudsætninger.

Eksempler på undervisning/forløb:

Elever underviser elever samt forældreundervisning bruges når/hvor elever eller forældre brænder for et bestemt område (ex. 2015/16: Christian fra 4. kl. underviser 2. kl (Vestforbrændingen), Mathias 1.kl underviser om Wales før 7. kl. rejser) eller har en viden, der kan trækkes ind som ressource (ex. Frejas far med viden om gletschere) samt Bedsteforældreværksteder.

Emnet ”Fra pol til pol”:

Tydeliggør for eleverne hvad et emne indeholder, forforståelse, hvilke fag emnet berører. Research fase med vidensøgning. Gruppearbejde (struktureret). Forventningsafklaring, fordeling af roller. Produkt til klassen.

Sideløbende arbejder eleverne evt. med månedsopgave, måske en historisk novelle, som hænger sammen med emnet (sætte sig selv ind i slæderejse). Hjemmearbejdet har således sammenhæng med det, der arbejdes med i skolen.

Andet eksempel: Krimigenren, politimuseet, Jack the Ripper – samme forløb som ovenstående. Erfaringen er, at eleverne bliver meget optagede af emne og form, så motivation, nærvær og passion styrkes.

Lokalt, nationalt og internationalt (multimodal)

Læring skal ske i og uden for skolens kendte og trygge rammer. Verden og virkeligheden banker på. Om vi vil være aktive medspillere i denne, der kan forandre og udfordre det bestående, eller om vi vil flyde med strømmen og lade andre fortælle os hvad vi skal gøre, tænke og tro afhænger af os selv.

I overbygningen vil vi understøtte individets læring, motivation og lyst til det nære fællesskab og samtidig øge viden om og interesse for vores omverden. Forforståelse, proces og mål skal fremgå tydeligt, når emner og aktiviteter sættes i et større perspektiv.

Værdierne passion, ro, varme og nærvær, kreativitet, mod og fællesskab, er bærende gennem elevernes skolegang. Vi skal give eleverne forudsætninger for at forstå den verden de er en del af og være en aktiv medspiller i den. At kunne møde holdninger og værdier, der ligger os fjernt, og forstå disse i en kulturel sammenhæng, er en forudsætning for at vi kan orientere os i en verden, der kan virke både interessant og uforståelig.

Fag

Fagopdelingen i skemaer og planer skaber en klarhed ift. hvor fokus lægges i undervisningen, og den skal være så fleksibel, at den rummer mulighed for aktualitetens og hverdagens foranderlighed. For at eleverne kan udvikle evnen til at tage ansvar for egen udvikling og opleve en respekt for de initiativer, de tager i undervisningen, må skemaer og planlægningen give plads til at kunne udfolde den gode ide eller pludseligt opståede mulighed. Lærerne kan gennem samarbejde, tværfaglig planlægning og sparring skabe gro bund for dette.

Mange fag kan ofte supplere og styrke hinanden når de sammentænkes i planlægningen. I overbygningen vil vi derfor, i vores planlægning, understøtte tværfagligheden i såvel klasseundervisning som i fælles emner.

Fagene:

Følgende fag vil indgå i klassernes undervisningsskemaer:

Dansk, historie, geografi, samfundsfag, science, matematik, musik, billedkunst, materiel design, hjemkundskab, idræt.

Vi underviser i tysk og engelsk. Derudover vil vi give eleverne mulighed for at dygtiggøre sig i et tredje fremmedsprog.

Vi vil i overbygningen også undervise klasserne i ”Almen studieteknik”. Faget vil præsentere forskellige modeller og studieteknikker, der fungerer som fundamentet for elevernes arbejde individuelt og i grupper.

Fagligt og pædagogisk samarbejde

Vi arbejder både individuelt i klasserne og teambaseret i overbygningen.

Forældre-klassemøder og samtaler:

Vi holder klassemøder, hvor både forældre og elever deltager og kan komme med punkter til dagsordenen, samt individuelle skole/hjem-samtaler. Derved synliggøres elevernes udvikling overfor forældrene gennem dialog, diskussion, præsentationer og fælles beslutninger.

Klasseledelse

At møde alle elever med respekt og accept af vores forskellighed skaber basis for det forpligtende fællesskab, der er platformen for skolelivet på Hillerød Lille Skole – både for elever, forældre og personale. Ingen er over fællesskabet, og vi vægter fællesskabets etiske og moralske rammer højt. Disse skal fremstå klart og tydeligt i vores samtaler, arbejde og fælles hverdag.

Undervisning har sit udspring i god klasseledelse. Vi bruger flere metoder, vægter vigtigheden af at have gode relationer til alle elever, er tydelige over for eleverne omkring overordnede og individuelle mål samt motiverer eleverne på forskellige måder.

Opstart i hyggekrogen eller på trappen bygger på en grundig forforståelsesfase: hvorfor arbejder vi med dette og hvad kan det bruges til. Emner, opgaver og aktiviteter sættes i et større perspektiv.

Når der laves træningsaktiviteter, gives der også en forklaring på, hvad disse færdigheder skal bruges til, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med. Vi efterstræber, at der bliver tænkt leg, fysisk aktivitet eller fællesskabsfremmende aktivitet ind i denne type af skoleopgaver.

Etablering af Den Hele Skole – nyt byggeri

 

I forbindelse med etableringen af et samlet skoletilbud fra børnehaveklasse til og med 9.klasse udvides skolen med en særlig udskolingsafdeling – væksthuset. Byggesagsbehandlingen er indledt i Hillerød Kommune i juni 2017.

Skolens bygninger:

Skolen har til huse i en række bygninger fra blandede tidsperioder. Et rødstens hovedhus fra starten af 1900-tallet danner ansigt udadtil. En nyere markant tilbygning giver rum til musik og teater, og der er bygget til mod syd, så der yderligere er blevet plads til en sal. Det multifunktionelle Storrum ses som en sammenbindende akse, med udsyn til træer og marker fra både rummet samt klasseværelserne.

I denne akse tænkes den nye bygning placeret, så skolens historie aflæses fra nord til syd, og fra toppen af grunden, til det laveste punkt. Kigget til markerne skal fortsættes igennem den nye bygning.

Bæredygtighed og naturen skal være et markant tema i hele grundskoleforløbet, og det skal kunne ses i skolens udskolingsafdeling. I projektets byggeprogram er der derfor udarbejdet en strategi for ”Bæredygtighed i Børnehøjde”, som introducerer en strategi for, hvad bæredygtighed kan betyde i læringsforløb i de forskellige aldre. Denne strategi er blevet til et katalog over tiltag og ønsker, der kan implementeres hen ad vejen.

Den nye bygning:

Den nye bygning bygges som et stort væksthus, med to delvist indbyggede isolerede bokse, der indeholder tre basislokaler og garderobe, toiletter og depot.

Væksthuset skal både være et hus hvor der kan dyrkes planter, men også et hus hvor skolen kan skabe et dynamisk udskolingsafsnit, som er adskilt fra resten, men samtidig befindende sig på skolens historiske akse, i tæt kontakt med resten af skolen.

Det har været vigtigt at kunne skabe et ungdomsmiljø, med plads og mulighed for adskillelse mellem trinnene.

Basisfunktioner:

Basislokalerne: tre basislokaler á 57 m2, der har adgang fra væksthuset gennem tofløjede glasdøre.

Det er muligt at slå de to af de tre rum sammen ved hjælp af et stort dobbeltdørsparti, således at undervisningen kan omfatte begge klasser. Alle klasserne har adgang til det fri via store glaspartier.

Toilet/garderobemodul: et garderoberum der kan bruges til kortere ophold, med adgang fra væksthuset. Der er adgang til fire toiletter fra garderoben, samt et depot. Der er fra depotet adgang til det fri.

Væksthuset:

Væksthuset giver mange muligheder, og er tænkt som et multianvendeligt rum, som kan give børnene en forståelse af naturens foranderlighed og potentialer. Rummet vil derfor kunne noget forskelligt afhængig af vejret, og således skærpe børnenes opmærksomhed og sanser.

På de isolerede bokse er der mulighed for at etablere tagterrasser, med adgang fra en balkon i væksthuset. Balkonen kan således også anvendes til andre formål, som f.eks. grupperum, tilskuerpladser, talerstol, scene etc. udover almindeligt ophold.

Specifikke sommermuligheder: til dyrkning af diverse grøntsager, bær og frugter, som kan indgå i maden. Blomster, urter og træer. Til undervisning, grupperum, events mm. Fester, forældredage, teaterforestillinger osv.

Specifikke vintermuligheder: ved solskin kan der være grupperum og undervisning, div. events, projektrum, værksted, dyrkning af specifikke vækster, forsøg etc.

Bæredygtighedstiltag:

Der tænkes etableret solceller på væksthusets tag.

Regnvand opsamles fra tagene, og indgår i vanding og evt. toiletskyl.

Den passive solvarme udnyttes så vidt muligt til opvarmning af klasseværelserne, og via varmeveksler, til nedkøling i sommerhalvåret.

Ved overophedning i væksthuset ventileres varmen bort via sensorstyrede tagvinduer.

De isolerede bokse udføres så vidt muligt i afgasningsfri materialer og med naturlig ventilation.

Der tænkes integreret infotavler både i klasseværelser og i væksthus til aflæsning af informationer om temperatur, C02 niveau, fugt og støj, så opmærksomheden på indeklimaet bliver skærpet, og der kan laves luftskifte i form af åbning af døre til væksthus eller det fri, efter behov.

Ventilation: ud over ingeniørprojektet skal tænkes i udnyttelse af passive egenskaber fra drivhuset, varmegenvinding, varmeveksling (luft til luft, evt. jordvarme)